Andre dyr
Små pattedyr som markmus og dværgmus foretrækker at leve på arealer med variation i vegetationshøjden, så der både er halvlang græs- og urtevegetation, samt småbuske og træer med skjulesteder. For små gnavere er der påvist en positiv effekt af rotationsgræsningen, men den positive effekt er drevet af perioderne uden græsning (Lagendijk, Howison, Esselink, & Smit, 2019). Fordi intensiv rotationsgræsning ofte fører til en meget ensartet og lav struktur på naturarealerne, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at frahegne arealer for at opretholde vegetationsstruktur til pattedyr og fugle, samt det jagtbare vildt. Ekstensiv græsning med lav dyretæthed på så store, varierede folde som muligt er en simplere løsning til at tilgodese så mange arter som muligt.
Små pattedyr som markmus og dværgmus foretrækker at leve på arealer med variation i vegetationshøjden, så der både er halvlang græs- og urtevegetation, samt småbuske og træer med skjulesteder. For små gnavere er der påvist en positiv effekt af rotationsgræsningen, men den positive effekt er drevet af perioderne uden græsning (Lagendijk, Howison, Esselink, & Smit, 2019). Fordi intensiv rotationsgræsning ofte fører til en meget ensartet og lav struktur på naturarealerne, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at frahegne arealer for at opretholde vegetationsstruktur til pattedyr og fugle, samt det jagtbare vildt. Ekstensiv græsning med lav dyretæthed på så store, varierede folde som muligt er en simplere løsning til at tilgodese så mange arter som muligt.
Hvornår er intensiv rotationsgræsning en god idé?
På mindre arealer, der ikke egner sig til helårsgræsning, kan vinter-rotationsgræsning være en metode til at få spist op i sen vinter/tidligt forår, så de blomstrende urter sikres et forspring i forhold til græsset i det tidlige forår (Olff et al., 1999). Hvis man undgår at tilskudsfodre vil dyrene i et vinter-rotationsgræsningssystem få smag for buske og træer, som brombær og pil, og derved kan man imitere effekten af helårsgræsning i vinterperioden. Selvom det er i vintermånederne at en høj dyretæthed påvirker f.eks. insekterne mindst muligt i en negativ retning, fordi de er i dvale (Natural England, 1999), så er det altid en god idé at arbejde for en varieret vegetationsstruktur, som indeholder partier med længde, da nogle insektarter overvintrer i den længere vegetation. Høje dyretætheder kan, også om vinteren, udligne den variation, både i vegetation og jordoverflade, som skaber levesteder på naturarealer.
Referencer:
Briske, D. D., Derner, J. D., Brown, J. R., Fuhlendorf, S. D., Teague, W. R., Havstad, K. M., … Willms, W. D. (2008). Rotational grazing on rangelands: reconciliation of perception and experimental evidence. Rangeland Ecology & Management, 61(1), 3–17.
Brunbjerg, A. K., Bruun, H. H., Dalby, L., Fløjgaard, C., Frøslev, T. G., Høye, T. T., … Ejrnæs, R. (2018). Vascular plant species richness and bioindication predict multi-taxon species richness. Methods in Ecology and Evolution, 9(12), 2372–2382. https://doi.org/10.1111/2041-210X.13087
Carnochan, S. J., De Ruyck, C. C., & Koper, N. (2018). Effects of Twice-Over Rotational Grazing on Songbird Nesting Success in Years With and Without Flooding. Rangeland Ecology & Management, 71(6), 776–782. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.rama.2018.04.013
Cromsigt, J. P. G. M., Kemp, Y. J. M., Rodriguez, E., & Kivit, H. (2018). Rewilding Europe’s large grazer community: how functionally diverse are the diets of European bison, cattle, and horses? Restoration Ecology, 26(5), 891–899.
Fløjgaard, C. ., Bladt, J. ., & Ejrnæs, R. (2017). Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på NATURA 2000-områderne. DCE - nationalt center for miljø og energi.
Lagendijk, D. D. G., Howison, R. A., Esselink, P., & Smit, C. (2019). Grazing as a conservation management tool: Responses of voles to grazer species and densities. Basic and Applied Ecology, 34, 36–45. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.baae.2018.10.007
Natural England. (1999). Lowland Grassland Management Handbook. In Lowland Grassland Management Handbook Chapter 5 (pp. 1–84).
Nordborg, M., & Röös, E. (2016). Holistic management–a critical review of Allan Savory’s grazing method.
Olff, H., Vera, F. W. M., Bokdam, J., Bakker, E. S., Gleichman, J. M., De Maeyer, K., & Smit, R. (1999). Shifting mosaics in grazed woodlands driven by the alternation of plant facilitation and competition. Plant Biology, 1(2), 127–137.
Ranellucci, C. L., Koper, N., & Henderson, D. C. (2012). Twice-over rotational grazing and its impacts on grassland songbird abundance and habitat structure. Rangeland Ecology & Management, 65(2), 109–118.
Ravetto Enri, S., Probo, M., Farruggia, A., Lanore, L., Blanchetete, A., & Dumont, B. (2017). A biodiversity-friendly rotational grazing system enhancing flower-visiting insect assemblages while maintaining animal and grassland productivity. Agriculture, Ecosystems & Environment, 241, 1–10. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.agee.2017.02.030
Savory, A. (1978). A holistic approach to ranch management using short-duration grazing, p, 555-557. Proc. 1st Int. Rangeland Congress (Cd. DN Hvderj. Sot. Ranae Manaxe. Denver. Cola. UCA.
Savory, Allan. (1983). The Savory grazing method or holistic resource management. Rangelands, 5(4), 155–159.
Schwab, A., Dubois, D., Fried, P. M., & Edwards, P. J. (2002). Estimating the biodiversity of hay meadows in north-eastern Switzerland on the basis of vegetation structure. Agriculture, Ecosystems & Environment, 93(1), 197–209. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/S0167-8809(01)00347-4