Planter

Undgå rester af flonicamid i frasorterede læggekartofler til konsum

Ved anvendelse af Teppeki mod lus i læggekartofler, hvor frasortering af over/understørrelse anvendes til konsum, skal man være opmærksom på, at der kan forekomme rester af aktivstoffet i flonicamid.

Der er aldrig fundet rester af flonicamid i danske konsumkartofler, men på det centraleuropæiske marked er der eksempler på kartoffelindkøbere, der ikke vil modtage kartofler, der er behandlet med Teppeki, på grund af risiko for rester. 

Begrundelsen for dette er, at selv om grænseværdien for flonicamid er overholdt, vil visse supermarkedskæder kun acceptere restkoncentrationer på 30-50% af grænseværdien. 

Der har kun været enkelte tilfælde, hvor grænseværdien på 0,09 ppm pr. kg er overskredet, mens der i flere tilfælde har været usikkerhed om partierne kunne overholde de kundespecifikke kravværdier på 30-50 % af den officielle grænseværdi.

Praktiske oplysninger i brugen af Teppeki: 

Der er større risiko for rester, hvor Teppeki bruges i kombination med virusolie (Fibro) 
Brug Teppeki tidligt i sæsonen inden (fuld) blomstring. Det nedsætter risikoen for rester i knoldene 
Hav styr på hvilke krav frasorteringen skal overholde hos din aftager 

 

 

Vil du vide mere?

Støttet af