Bekymring om fosforforsyningen i sen drægtighed

Resumé

Notat 2612: Forsøget viste, baseret på urinprøver fra søer, at der er en tilpas sikkerhedsmargin i gældende fosfornorm til søer efter faring. I sen drægtighed indikerede forsøget, at udskillelsen af fosfor i urinen er meget tæt på nul, og at søerne dermed kan mangle tilgængeligt fosfor.

Dette pilotforsøg blev igangsat, da der blev varslet stramning af fosforlofter for udbringning af fosfor med grisegylle for at mindske miljøbelastningen. Disse stramninger er nu trådt i kraft. Derfor skulle en indledende undersøgelse vurdere, om der var et potentiale for at reducere fosforindholdet i foderet til diegivende søer. 

Omvendt er det vigtigt, at fosfornormen sikrer, at søernes fosforbehov dækkes for at undgå fosformangel og unødig mobilisering af fosfor fra knoglerne. Internationale studier viser et markant højere fosforbehov hos diegivende end hos drægtige søer, og det stigende antal levendefødte grise kan stille yderligere krav til en korrekt fosforforsyning.

60 urinprøver fra søer i forskellige dele af diegivningsperioden (4-6 dage før faring, umiddelbart efter faring og efter tre ugers diegivning) blev analyseret for calcium, fosfor og kreatinin, for at vurdere søernes mineralstatus. Halvdelen af prøverne blev udtaget før middag og den anden halvdel af prøverne blev udtaget efter middagsfodringen. Herved blev der taget prøver fra et repræsentativt udsnit over laktationsvariation samt over døgnvariationer og dermed forskellig urinkoncentration.