Foder med enzymer: Kan det gøre dig syg?

Når dyrene fodres i stalden, hænger støvet ofte tæt i luften – særligt ved fodring af grise og fjerkræ. Det er en velkendt del af hverdagen på mange bedrifter. Men det er måske også en kilde til helbredsproblemer, som vi ikke ved nok om endnu.

I takt med at moderne foder ofte tilsættes enzymer for at øge foderudnyttelsen og forbedre dyrevelfærden, er spørgsmålet opstået: Kan disse enzymer, når de findes i det støv, vi indånder i stalden, føre til allergi eller astma hos dem, der arbejder med foderet? Det forsøger forskningsprojektet EnzymA nu at finde svar på.

Enzymer: Gavnlige for dyrene – men skadelige for mennesker?

Enzymer i dyrefoder spiller en vigtig rolle for dyrenes fordøjelse. De hjælper med at nedbryde foderet, så næringsstoffer lettere kan optages. Men det, der er godt for dyrene, er ikke nødvendigvis uden risiko for de mennesker, der dagligt håndterer foderet.

Enzymerne findes nemlig i støvet, som frigives ved fodring – og her bliver de til bittesmå partikler, der kan svæve i luften og indåndes. Ifølge udenlandske undersøgelser kan netop disse enzympartikler medføre øget risiko for allergi og luftvejssygdomme blandt medarbejdere i landbrug og foderindustri. Nu skal det undersøges, om det samme gælder under danske forhold.

”Udenlandske studier viser en øget risiko for allergi blandt medarbejdere i foderindustrien, men vi ved endnu ikke, om det også gælder i Danmark. Med mere end 50.000 danskere, der arbejder med enzymer i landbruget og foderindustrien, kan projektets resultater skabe vigtig viden til at udvikle nye, helbredsbaserede grænseværdier. Derfor er det et vigtigt projekt, vi arbejder på her” siger Karoline Kærgaard Hansen, post.doc. i arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital samt projektleder på EnzymA.

Branchen bakker op: Fokus på forebyggelse

Hos SEGES Innovation er man gået aktivt ind i samarbejdet om EnzymA-projektet – netop fordi problemstillingen opleves som relevant i landbruget.

”Når SEGES Innovation er blevet inviteret ind i samarbejdet med Aarhus Universitets EnzymA-projekt, er det fordi vi samarbejder med og har kontakt til mange landbrugsvirksomheder, som vil deres medarbejdere det bedste. Derfor vil de gerne være med til at klarlægge, om der er en sundhedsmæssig udfordring ved at arbejde, hvor der kan være støv med enzymer i luften,” siger Per Jørgensen, arbejdsmiljøkonsulent ved SEGES Innovation.

”Viser det sig, at der er en sundhedsmæssig udfordring, vil vi være behjælpelige med at finde konstruktive forebyggende løsninger, så medarbejdere ikke udsættes for en unødig helbredsrisiko, når de arbejder i staldene, hvor det enzymberigede foder anvendes.”

Sådan foregik undersøgelsen i praksis

Projektets forskere besøgte landbrugsbedrifter og foderfabrikker i hele landet. Her gennemførte de sundhedsundersøgelser af de ansatte – herunder priktest for enzymallergi, blodprøver og lungefunktionstests for at identificere begyndende astma.

Men feltarbejdet stoppede ikke her. Enzymerne i luften blev målt ved hjælp af luftfiltre, som var i brug en hel arbejdsdag. På den måde kan forskerne sammenholde de konkrete støvniveauer og enzymkoncentrationer i arbejdsmiljøet med de sundhedsmæssige testresultater.

Fokus på grisebedrifter – men kvægbedrifter er også med

Undersøgelserne fokuserer især på ansatte på grisebedrifter, da støvbelastningen her erfaringsmæssigt er højest. Men også kvægbedrifter deltager som sammenligningsgrundlag, da foderet til kvæg oftest ikke er tilsat enzymer. På den måde får forskerne mulighed for at identificere, om enzymeksponering udgør en specifik risiko i forhold til generel støvpåvirkning. Fjerkræbedrifter blev fravalgt, da der var for få medarbejdere pr. gård og de kun opholder sig i stalden i kortere perioder.

Undersøgelsens omfang

I alt er 320 personer inkluderet, hvoraf 152 er medarbejdere fra grisegårde, 46 fra kvæggårde og dertil 122 ansatte i foderindustrien

En fjerdedel af deltagerne bliver testet to gange i løbet af året for at tage højde for eventuelle udsving som følge af vejrforhold og årstid. 

Dataindsamlingen blev afsluttet i september, hvorefter databehandlingen påbegyndes. Resultaterne af priktestene afsløredes på testdagen og der var umiddelbart få medarbejdere med positiv priktest (reagerede allergisk) overfor enzymer. Støvprøver og blodprøver sendes til Tyskland for analysering. Resultaterne forventes klar inden for det næste år.

Som deltager har man fået:

• Gratis sundhedsundersøgelse (allergitest, lungefunktionstest og blodprøver)
• Personlige data om enzymeksponering og luftkvalitet på arbejdspladsen
• Mulighed for at bidrage til ny forskning og bedre arbejdsmiljø i hele branchen

Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte forsker Karoline Kærgaard Hansen, tlf. 7845 0900 eller mail: karohn@rm.dk.