Den foreslåede bestemmelse er en tilføjelse til husdyrbruglovens § 34, stk. 4. Den sættes ind som 2. punktum (markeret med fed skrift):
”Ministeren kan fastsætte regler for beskyttelsesniveauet, herunder hvad der er væsentlige virkninger på miljøet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om undtagelse fra beskyttelsesniveauet for visse eksisterende eller fremtidige byzoneområder, som er udlagt til erhverv eller tekniske anlæg.”
Efter udkast til lovforslaget skal bestemmelsen træde i kraft 1. juli 2026.
Baggrund for lovforslaget
I dag giver § 34, stk. 4 ministeren for grøn trepart bemyndigelse til at fastsætte regler for beskyttelsesniveauet. Det er denne bemyndigelse (hjemmel), som er brugt til at fastsætte de maksimale lugtgeneniveauer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 32.
Hvis et husdyrbrug, der søger miljøgodkendelse / -tilladelse efter husdyrbrugloven til en udvidelse / ændring eller ny-etablering, ikke kan overholde det maksimalt fastsatte lugtgeneniveau, vil det få afslag.
Geneniveauet for lugt er lavere, og dermed i praksis strengere i byzone, end i landzone.
Husdyrbrugloven giver ikke i dag mulighed for at undtage byzoner fra lugtgenekriterierne. Derfor vil man indsætte det nye punktum i § 34, stk. 4.
Behovet for at kunne undtage byzoner fra lugtgenekriterierne er bl.a. opstået efter vedtagelsen af lov om statsligt udpegede energiparker. Efter denne lov kan ministeren for byer og landdistrikter - når visse betingelser er opfyldt - fastsætte regler om et areals anvendelse som energipark. Er der tale om et landzoneareal, kan ministeren under visse omstændigheder ændre arealets status til byzone. Og herefter opstår så de omtalte problemer for de husdyrbrug, der ligger i nærheden af energiparken, da de i så fald skal overholde lugtgenekriterier til området.