Fokus gav flere friske kalve

Totalrådgivning og konkrete fokuspunkter gav produktionen et kæmpeløft hos Troels Rasmussen. Foto udlånt af Danish Crown, fotograf Flemming Jeppesen.

Massive problemer med lungebetændelse havde sendt dødeligheden i vejret og trivslen i bund i slagtekalveproducent Troels Rasmussens stalde. Han besluttede derfor at indgå i et intensivt rådgivningsforløb over en længere periode. Og når man som landmand finder modet til at gøre tingene anderledes, når dyrlæge og rådgiver snakker sammen, og når der bliver fulgt tæt op på aftalte indsatser, kan skuden vendes. Hos Troels Rasmussen blev kalvedødeligheden halveret fra 9,6 pct. til 4,8 pct.

Sammen med slagtekalverådgiverne Annedorte Jensen og Per Spleth fra DLBR Slagtekalve og dyrlæge Lars Birch, Hammershøj Dyrlæger definerede Troels tre indsatsområder:

• Mere mælk til kalve under 1 måned
• Bedre sygdomsovervågning og behandlingsstrategi
• Større optagelse af kraftfoder

Der blev samtidig opstillet konkrete mål for tilvækst og dødelighed blandt småkalvene.

Syv liter mælk til småkalve

De mindste kalve skulle have mere at stå imod med. Mælkefodringsstrategien blev derfor ændret, så kalve under 60 kg i stedet for seks liter mælk nu får syv liter. Desuden blev mælkefodringen forlænget med en uge for de mindste kalve. Alle var enige om tiltaget, men det blev alligevel et eksempel på, hvor svært det kan være at holde fast i en planlagt strategi.

”Troels blev usikker efter nogen tid. Han syntes, kalvene blev tynde i maven af den ekstra mælk, og foreslog om vi ikke skulle sætte dem ned igen. Det er helt klassisk, at man begynder at tvivle, men vi holdt fast i vores strategi, og det er gået godt,” fortæller Per Spleth.

Hurtig behandling

For at fange kalve med tegn på begyndende luftvejsinfektioner, blev der skruet op for sygdomsovervågningen.

Annedorte Jensen ydede intensiv rådgivning med fokus på at oplære kalvepasseren i at diagnosticere syge kalve, måle temperatur på flere kalve og behandle syge kalve rettidigt og med rette præparat. Lars Birch medvirkede i sundhedsrådgivningen.

”Den vigtigste lære er nok, at det kræver tålmodighed og rettidig behandling af syge kalve. Det er vigtigt, at man tager sig tid til at iagttage kalvene og lærer at se de tidlige sygdomstegn, for det kan altså godt betale sig,” slår både Annedorte Jensen og Per Spleth fast.

Hos Troels Rasmussen blev der benyttet et scorekort, som ligger på landbrugsinfo.dk/slagtekalve, til at finde kalve med tåreflåd, hængeører og de øvrige tidlige tegn på sygdom.

Større krybber gav større kalve

Tredje indsatsområde var at øge kraftfoderoptagelsen.

Holdene er ret store, men foderkrybben var kort. Derfor blev Troels rådgivet til at sætte endnu en krybbe op, så dobbelt så mange kalve kunne æde samtidig.

”Men Troels lod sig ikke sådan lige overtale,” husker Per Spleth.

”Der er jo foder i krybben hele tiden, så hvad skulle det hjælpe at sætte større krybber op, lød hans argument. Men kalve er flokdyr, så den svage kalv, der står bagerst i køen til foderet, lægger sig tit ned sammen med de andre, selv om den ikke har nået at få noget at æde. Derfor ser vi en stor sammenhæng mellem antallet af ædepladser og kraftfoderoptaget,” siger Per Spleth.

Troels Rasmussen vurderer efterfølgende, at de større krybber er det enkeltstående tiltag, der har rykket mest på tilvæksten.

Det hjemmeblandede foder indeholdt både hele kerner og for meget smuld. Den slags foder tiltaler ikke kalve, bl.a. fordi det støver, og hele kerner fordøjes for dårligt. Gødningsprøver afslørede, at stivelsesfordøjeligheden var alt for ringe. Det var et argument, som overbeviste Troels om, at tromlerne på valseren skulle skiftes ud. Og eksemplet viser, at ikke bare næringsstofferne, men også den fysiske form i foderblandingen er vigtig.

Læs også:

“Det er svært at lade andre blande sig”

Se SEGES gratis digitale kurser om kalvepasning 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 18, 2018.