høns på en halmballe

Fjerkræ, Økologi

Brystbensfrakturer hos høner: Nyeste viden

Æglæggende høner er i stort omfang belastet af brud og skader på brystbenet. De opstår under æglægningen, og løsningerne skal vi finde i en kombination af indsatser inden for avl og management.

85-95 % af alle høner har frakturer

Langt størstedelen af de æglæggende høner i Danmark går rundt med brud på brystbenet. 85-95 % af alle æglæggende høner uanset produktionsform og høneafstamning får fraktur på brystbenet inden produktionsperiodens slutning, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.
 
Man har længe vidst, at høner kan have deformiteter og brud på brystbenene, men den høje forekomst har chokeret ikke bare producenter, men også forbrugerne, som lige nu tøver med at købe æggene i køledisken. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil bidrage til at finde løsninger på problemet og har indledningsvis lavet en oversigt over den tilgængelige viden om brystbensfrakturer. 

Brystbensfrakturer opstår ved æglægningen

Der har i mange år været kendskab til tilstedeværelsen af brystbensbrud hos æglæggere. Man har antaget, at de var et resultat af kollision med inventar, men studiet ”Pathological characterization of keel bone fractures in laying hens does not support external trauma as the underlying cause" fra Københavns Universitet giver grund til genovervejelse. Røntgenvideo af æglægningsprocessen samt analyser af brud har ledt til konklusionen, at frakturerne opstår på grund af æglægningen.

Under æglægningsprocessen er der et stort pres på brystbenet indefra. Det er derefter blevet en overbevisende forklaring på bruddene på enden af brystbenet. En grund til, at det ikke tidligere har været erkendt, kan være, at man har undersøgt brystbenene ved at føle med hånden langs brystbenet (palpering) og konstateret en skade, hvis der er afvigelser langs benet.

Desværre kan denne metode dels være forskellig fra person til person, dels bliver der ikke skelnet mellem brud og deformitet på brystbenet. Det er uheldigt, da de bagvedliggende grunde til deformitet og brud er helt forskellige. Deformiteterne langs hele brystbenet er typisk et resultat af hårdt inventar, mens de mange brud i den yderste ende af brystbenet opstår under æglægningen. 

Æglægningsprocent risikerer at falde 

Den høje tilstedeværelse af brystbensbrud er både et alvorligt velfærdsproblem i ægproduktionen og økonomisk uønsket. Der kan være et fald i produktivitet ved svære brystbensbrud, specielt i slutningen af æglægningsperioden. Et schweizisk studie fandt ingen forskel i skalstyrke og ægvægt, men en æglægningsprocent i slutningen af æglægningsperioden på 96,8 % hos høner uden frakturer sammenlignet med 80,6 % hos dem, som havde svære frakturer.

Fald i produktiviteten hos høner med brystbensbrud kan bunde i flere problematikker. Helingen kræver energi og mineraler fra hønen, og derfor vil foderindtaget stige hos en høne, hvis brystbensbrud er i helingsproces.

Den faldende produktivitet kan være et resultat af den stress, som en høne med brystbensbrud er under. Studier har vist, at høner bliver hæmmet af smerter fra brystbensbrud, selvom man i produktionen ikke kan identificere høner med brud med det blotte øje. Derfor er det muligt, at hønen er stresset til et punkt, hvor dens æglægningsprocent falder. 

Avlsmål kan være en del af problemet

Brystbenet er en af de mest udsatte knogler i hønens krop, specielt den bageste ende. De yderste 3-4 cm består ved æglægningens start af brusk, som bliver forkalket sent i hønens liv. Studier har fundet, at selv den ikke-domesticerede forfader til hønerne, den røde junglehøne, har disse brud. Det var dog kun 10 % af hønerne, som havde brud, men andelen af skader hos den oprindelige høne understreger skrøbeligheden af brystbenet fra naturens side. 

Moderne æglæggere viser sig i det nye studie fra KU at have en langt højere forekomst af brystbensbrud. Det er delvis antaget, at det er på grund af den intensive avl mod flere æg og lavere kropsvægt, som har udfordret det allerede følsomme brystben. Teorien er understøttet af studier, som har fundet flere brud hos højproduktive høner og moderne hønelinjer sammenlignet med ældre. 

Der mangler viden om eventuelle forskelle i forekomsten af brystbensfarturer hos forskellige høneafstamninger. Man kunne forestille sig, at brune høner pga. højere kropsvægt i forhold til ægvægt har færre brud end hvide. Det kan ikke bekræftes, da studier viser modstridende resultater. Der er kun få studier af brystbensbrud hos dual purpose linjer, og der er ikke fundet forskelle mellem dem og en standard æglægger. 

Udskudt æglægning kan måske mindske problemet

Ida Thøfner og Jens Peter Christensen, der står bag undersøgelsen fra Københavns Universitet, estimerer, at for hver uge æglægningen er udskudt, vil risikoen for brystbensbrud falde med 12 %. En senere æglægningsstart betyder, at det skrøbelige brystben er mere udviklet og stærkere, når første æg bliver lagt.

Undersøgelser har også vist, at høner, der går senere i æglægning, producerer færre dobbeltblommede æg. De dobbeltblommede æg kan forventes at gøre megen skade, da de fylder mere inde i hønen end almindelige æg. Derfor er en udskudt æglægningsstart et virkemiddel med potentiale til at mindske brystbensbrud. 

Fældning kan give pause til heling

En forskel på den moderne æglægger og de oprindelige høner, som er påpeget i denne sammenhæng, er, at den moderne æglægger lægger æg hver dag hele året uden pauser. Hvis en moderne æglægger har et brud på brystbenet, der er skabt af pres fra et æg, får bruddet ikke lov til at hele, da der allerede dagen efter kommer endnu et æg, som igen lægger pres på brudområdet.

Fældning bliver normalt anvendt sent i deres æglægningsperiode, men måske kan det i forbindelse med brystbensbruddene være en fordel med en tidligere fældning. En pause i æglægningen vil give bruddene fred til at hele, og fældning resulterer i stærkere knogler. På den måde vil hønen også skulle bruge mindre energi på knogleheling, når den går i æglægning igen efter fældningen. Derfor vil den energi, hønen indtager, gå til ægproduktion i stedet for til heling af bruddene.

Fosfor nedsætter evnen til at danne knogle

Fosfor og calcium er afhængige af hinanden til knogledannelse, men de påvirker også hinandens udnyttelse negativt. Et højere niveau af fosfor i foderet nedsætter hønens evne til at danne knogle, fordi hønen ikke kan optage calcium nok. Derfor er overforsyning med fosfor i foderet dårligt for hønens knoglesundhed, og det kan muligvis også føre til et svagere brystben. 

Hvis calcium i fodret i stedet bliver brugt strategisk, så der er mere calcium tilgængelig i tarmen, når der bliver lavet calcium-krævende æggeskal, vil det give en stærkere knogle, da hønen i mindre grad skal mobilisere calcium fra knoglerne.

Fedt påvirker østrogen og knogleheling

Undersøgelser peger på, at en øget mængde fedt i foderet, her specifikt gennem tilsætning af majsolie, øger mængden af østrogen. Østrogen kan virke hæmmende på knogleheling og øge mobilisering af calcium fra knoglerne. Højere mængder østrogen i blodet er også blevet forbundet med større æg samt flere dobbeltblommede æg. Derfor er der et muligt potentiale i at mindske energi og fedtindhold i foderet for at sænke antal af brystbensfrakturer. 

Management er underbelyst

Der er på nuværende tidspunkt hovedsageligt forsket i tilstedeværelsen af og årsager til brystbensbrud. Der er derimod ikke lavet mange studier af effekten af forskelligt management. Derfor er der ikke garanti for, at tiltag i produktionen vil mindske forekomsten af brystbensbrud. Det er vigtigt at vise handlekraft, men den enkelte producent skal nøje overveje hvilke forsøg, der bliver sat i værk for at mindske brystbensfrakturer. 

Da palpering ikke giver nøjagtige resultater, er det svært at vurdere, om et tiltag har effekt. I stedet er anbefalingen, at åbne døde høner fra flokken og vurdere tilstanden af brystbenets ende set fra indersiden. Er der hak eller linjer på tværs af benet, har der været et brud. Hvis flere hak er til stede, har hønen været udsat for adskillige brud. 

Forskningen fortsætter

Københavns Universitet er allerede i gang med flere undersøgelser af brystbensbrud hos forskellige hønelinjer for at give et dokumenteret svar på, om der er forskel mellem de hyppigst brugte høner i Danmark. På nuværende tidspunkt kan man som ægproducent (medmindre man vælger en ældre race) desværre kun basere valg af hønelinje på spekulationer. 

Avlsselskaberne har en opgave

Gennemgangen af årsagsforhold og mulige tiltag til at afhjælpe problemet tyder på, at man sandsynligvis kan reducere forekomsten af brystbensfrakturer ved hjælp af management tiltag, men man kan ikke eliminere forekomsten af frakturerne i æglæggende høner uden en avlsmæssig indsats. Derfor skal avlsselskaberne hurtigst muligt i gang med denne opgave, som nok desværre vil tage nogle år at komme i mål med.

Forskningsartikel omtalt herover: Thøfner et al.: Keel bone fractures in Danish laying hens. Prevalence and risk factors (2021).

Innovationscenter for Økologisk Landbrugs hjemmeside

Øvrig litteratur

Armstrong et al.: Keel bone fractures induce a depressive-like state in laying hens (2020)

Jung et al.: Possible risk factors for keel bone damage in organic laying hens (2019)

Kittelsen et al.: A Descriptive Study of Keel Bone Fractures in Hens (2020)

Kittelsen et al.: Prevalence of Keel Bone Damage in Red Jungle Fowls (Gallus gallus)-A Pilot Study (2020)

Kittelsen et al.: Keel bone fractures are more prevalent in White Leghorn hens than in Red Jungle fowl hens-A pilot study (2021)

Nasr et al.: Do Laying Hens with Keel Bone Fractures Experience Pain? (2012)

Riber et al.: The influence of Keel Bone Damage on welfare of Laying Hens (2018)

Ruefner et al.: Keel bone fractures affect egg laying performance but not egg quality in laying hens housed in a commercial aviary system (2019)

Ruefner & Makagon: Keel bone fractures in laying hens - a systematic review of prevalence across age, housing systems, and strains (2020)

Thøfner et al.: Pathological characterization of keel bone fractures in laying hens does not support external trauma as the underlying cause (2020)

Thøfner et al.: Keel bone fractures in Danish laying hens. Prevalence and risk factors (2021)

Toscano et al.: Explanations for keel bone fractures in laying hens - are there explanations in addition to elevated egg production (2020)

Wei et al.: Keel fracture changed the behavior and reduced the welfare, production performance, and egg quality in laying hens housed individually in furnished cages (2020)

Whitehead et al.: Regulation of plasma oestrogen by dietary fats in the laying hen - relationships with egg weight (2007)

Vil du vide mere?