Stære i kvægstald

Kvæg

Hvordan holder du stære ude af stalden?

Nyt virkemiddelkatalog fortæller om hvad der virker, hvis man vil holde stære ude af stalden – og hvad der ikke virker.

De forstyrrer, de sviner og de æder masser af foder. Millioner af stære samler sig i sensommeren og efteråret på træk over Danmark, og de har fundet lækker og lettilgængelig mad: direkte fra foderborde i kvægstalde.

Det giver stort svind i foderet, samtidig med at de store flokke af fugle sviner og klatter på foder, dyr og inventar. Derfor har kvægfagdyrlæger i SEGES Innovation, Betina Tvistholm og Malene Budde, indsamlet erfaringer fra landmænd, der er belastede af stærenes besøg. 

Spørgsmålet, de har sat sig for at besvare, er: Hvad virker – og hvad virker ikke, når det kommer til tiltag mod stære i staldene? 
Disse erfaringerne er nu samlet og udgivet et katalog, så andre kan have gavn af den nyttige viden:

Ingen salmonella fra stærene

”Der har været bekymring for at stære bærer Salmonella Dublin mellem besætninger, men vi har heldigvis ikke kunnet påvise det i undersøgelser. At stærene er frikendt for at sprede smitte, betyder dog ikke, at vi bare skal læne os tilbage og acceptere, at de indtager staldene,” siger Betina Tvistholm.

Med sine kolleger i SEGES Innovation indfangede hun i efteråret 2024 hundredvis af stære i salmonellaramte besætninger for at teste for salmonellasmitte i gødning, fjerdragt og fødder. Her var ingen tegn på salmonella at finde på fuglene. Men de mange besøg i stære-plagede stalde gjorde det tydeligt, at der er behov for effektive løsninger til at holde stærene ude:

”Vi ser stæreflokke så store, at de æder mange køers ration af foder hver dag. Og vi har mødt landmænd, som har forsøgt sig med alle mulige løsninger for at holde fuglene ude eller skræmme dem væk. Derfor har vi nu indsamlet erfaringer fra hundredvis af landmænd, så vi kan komme lidt nærmere en løsning,” siger Betina Tvistholm. 

Stære i kvægstald

Stærene spreder ikke salmonella, men giver svind i foderet og svineri i stalden. 

Vil du vide mere?

Støttet af