2 mænd står i en mark med og drøfter afgrøden hestebønner med vindmøller i baggrunden

Planter

Workshop: Partnerskabsdannelse for produktion af plantebaserede fødevarer

Vil du som landmand, forædler eller rådgiver være en del af noget større indenfor plantebaserede fødevarer?

Dato
17. august 2021

Pris
kr. 700,00

Tidspunkt
09:00 - 17:00

Tilmeldingsfrist
12. august 2021

Sted
Nyborg Strand Hotel
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Program og tilmelding

Det er en stor fornøjelse for os at invitere dig og andre vigtige samarbejdspartnere til at deltage i kick-off workshop for Partnerskabet for plantebaseret fødevareproduktion. 

Om Partnerskabet for plantebaseret madproduktion

Flere og flere forbrugere bliver opmærksomme på de sundhedsmæssige fordele ved en planterig- og proteinholdig diæt, også i klimamæssig sammenhæng. Den vestlige verdens efterspørgsel efter plantebaseret mad vokser.

Visionen for Partnerskabet for plantebaseret fødevareproduktion er at udnytte dette momentum og gøre Danmark til en global leder inden for plantebaseret fødevareproduktion med en global markedsandel mellem 1% og 3%. Målet er også derigennem at skabe 9.000-21.000 nye job.

Workshop for at afdække udfordringerne

Kick-off workshoppen arrangeres af Green Solutions Center, Københavns Universitet i tæt samarbejde med SEGES og Food & Bio Cluster Denmark. Baseret på dialog med Plantebranchen og en række førende nationale og internationale landbrugs- og fødevaresektorer samt finansieringsbureauer og syv danske universiteter og GTS-institutter, vil workshoppen fokusere på at identificere og tackle de store udfordringer i den plantebaserede fødevareværdikæde hele vejen fra landmænd til forbrugere og dækker hele spektret af fødevarekategorier, inklusive hele fødevarer, forarbejdede fødevarer og hybridfødevarer.

Landmænd og rådgivere, der ønsker at bidrage til at udvikle en stærk plantebaseret fødevarekæde i Danmark, opfordres til at deltage i partnerskabet og tilmelde sig kick-off workshoppen, som vil blive faciliteret af Implement på vegne af arrangørerne. Registreringen til workshoppen foregår efter først-til-mølle princip.

Pris og deltagelse

Tilmeldingsgebyret for workshoppen er: 700 DKK. 

Prisen skal dække udgifterne til mødested og catering. 
Programmet er i øjeblikket under udvikling og vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt.

På vegne af organisationskomiteen: Anna Haldrup, Troels Toft, Mette Damborg Hansen, Lars Visbech Sørensen, Anni Simonsen, Christian Bugge Henriksen, Jacob Juul Gade og Svend Christensen.

Vil du vide mere?