Når udegående høner, som følge af offentlige påbud, pludselig ikke længere har adgang til udearealet opstår en for hønerne frustrerende situation. Frustrationerne kan udmønte sig i stress, fjerpilning og i værste fald kannibalisme.
Problemerne synes at være størst i de små hønsehold, hvor næsten alle høner bruger det meste af deres vågne tid på udearealet. Indelukning af sådanne flokke opleves af hønerne som en betydelig indskrænkning af deres adfærdsmuligheder.
Som i næsten alle andre sammenhænge gælder det om at forebygge. Hvis det er muligt, bør man som det første give hønerne mere plads indendørs. Samtidigt bør man ændre pasningen af dyrene således, at den beskæftigelse og adspredelse, hønerne normalt får udendørs, flyttes ind i hønsehuset. Herudover bør man optimere næringsstofforsyningen og i øvrigt sikre, at klima, hygiejne og lys i hønsehuset er optimalt.
Det er vigtigt at iværksætte de forebyggende foranstaltninger senest samme dag (gerne et par dage før) hønerne lukkes inde.
Forskrifterne fra Fødevarestyrelsen siger, at man i forbindelse med fugleinfluenza skal holde hønerne under tag. Det betyder i praksis, at man har lov til at etablere et overdækket areal i forbindelse med hønsehuset til erstatning for det rigtige udeareal. Taget skal være så tæt, at vilde fugle ikke kan tabe klatter ned til hønsene og under ingen omstændigheder komme ind i arealet. I små hønsehold kan en kraftig presenning udgøre taget, men vær opmærksom på, at der skal være så meget hældning, at regnvand løber af, dvs. ikke hober sig op.
Det overdækkede udeareal skal være afgrænset med vægge af kraftigt net fra jord til tag, der sikrer, at hønerne ikke kan komme ud, og at vilde fugle ikke kan komme ind. Galvaniseret eller plasticbelagt trådhegn med max. 5 x 10 cm maskestørrelse anbefales.
En anden mulighed kunne være at sætte en drivhustunnel i forlængelse af hønsehuset. Det anbefales at sætte plader nederst på indersiden, så hønerne ikke hakker hul i plastikvæggene.
En tredje mulighed kunne være at give hønerne adgang til yderligere areal, som kan frigøres til formålet i eksisterende bygninger, f.eks. maskinhus, lade eller andre stalde. Det handler først og fremmest om at give hønerne mere plads, som erstatning for adgangen til udeareal. Det bør sikres, at det nye areal er hygiejnisk, tørt og attraktivt. Brug dette areal til daglig udfodring af grovfoder.
Høns indendørs.
Mobilt hønsehus med overdækket udeareal.
Hos højtydende høner er næringsstofforsyningen, herunder især forsyningen med essentielle aminosyrer kritisk. Hønerne befinder sig ofte på kanten af en mangelsituation, og er derfor meget følsomme over for andre stresspåvirkninger som f.eks. pludselig at miste adgangen til udeareal.
Derfor bør man i forbindelse med, at hønerne lukkes inde, skifte til et mere koncentreret foder. Hvis man f.eks. i perioden indtil de bliver lukket inde har fodret med et ”Fase I” foder, så bør man i stedet give dem et ”startfoder” i en periode på 2 -3 uger indtil hønerne har vænnet sig til den nye situation.
I stedet for at skifte fodertype kan man give et tilskud af fiskemel, ca. 4 g pr. høne pr. dag i en periode. Fiskemelet gives som topdressing på fuldfoderet. Uanset om man vælger at tildele et mere koncentreret fuldfoder – eller man vælger at tildele fiskemel, så er det vigtigt at foretage denne ændring senest samme dag (gerne et par dage før) hønerne lukkes inde.
Grovfoder tildeles efter parolen: Samme slags, samme mængde, samme tidspunkt – hver dag.
Som udgangspunkt skal høns have så høj lysstyrke, at de kan finde rundt i stalden. Det skal dermed være muligt for hønsene at finde foder og vand, se hinanden, og ikke mindst at kunne se beskæftigelsesmaterialer i form af strøelse og grovfoder. Det vil i praksis sige at lysstyrken skal være omkring 15 – 20 lux.
Omvendt er det også sådan, at meget høj lysstyrke øger risikoen for kannibalisme i situationer hvor hønerne er stressede. Derfor bør man, når man lukker af til udearealet, sikre sig, at lysstyrken inde i stalden er moderat, dvs. sådan, at man med rimelighed kan læse avisen derinde.
Vær i den sammenhæng særlig opmærksom på vinduer og evt. andre åbninger. Solen må ikke kunne skinne direkte ind til hønsene. Sæt evt. gardiner eller andet for vinduer og åbninger. I økologiske stalde skal der være adgang for dagslys, men lyset må gerne være diffust eller indirekte.
Når man i daglig tale snakker om at dæmpe lys, så er der tale om lysstyrken (intensiteten), ikke om dagslængden. Hos høns må man aldrig reducere dagslængden.
Større erhvervsmæssige stalde er som regel udstyret med lysstyrkeregulering, dvs. man kan regulere lysstyrken, ved at dreje på en knap.
I mindre stalde er man oftest nødt til at male lyskilderne mere eller mindre til, for at dæmpe lyset. Der bør anvendes rød farve. Til det formål kan det anbefales at bruge oxydrødt, det pulver man blander i kalken når man vil kalke huse røde. Det røde pulver røres op i vand og males på lamperne med en pensel. Oxydrødt har den fordel sammenlignet med rød maling, at det kan fjernes igen, når der ikke længere er behov for lysdæmpning. Oxydrødt kan købes i de fleste tømmerhandler.
I de tilfælde hvor der er opstået kannibalisme, er man nødt til at dæmpe lyset kraftigt. Straks man ser den første høne med blødende sår, skal man begynde at dæmpe lyset. Herefter skal man holde skarpt øje med flokken. Kommer der flere med blødende sår, dæmper man mere – og mere indtil kannibalismen ophører. Efter nogle dage uden kannibalisme begynder man igen forsigtigt at øge lysstyrken, idet man naturligvis iagttager høneflokken nøje og sikrer, at kannibalismen ikke genopstår.
Under denne proces bør man, samtidigt give hønerne et mere koncentreret foder og et ekstra tilskud af fiskemel, 3-5 g/høne pr. dag. Fiskemelet blandes sammen med fuldfoderet. Når man er økologisk ægproducent, skal man bruge fiskemel ”Naturox”.
Det bemærkes, at kannibaliserede dyr skal fjernes fra stalden. Let skadede dyr kan isoleres i separate rum indtil sårene er helet. Svært skadede dyr skal aflives.
Økologisk fjerkræ kan bevare den økologiske status selvom fjerkræet (på grund af offentligt påbud) ikke har adgang til udeareal. Når dette er muligt, så er det fordi økologisk fjerkræ ud over kravet om adgang til udeareal, er underlagt en lang række regler og krav, som kun gælder for økologisk fjerkræ.
Dette er i modsætning til f.eks. frilandshøner, der når de ikke har adgang til udeareal lever under samme forhold som skrabehøner, og derfor mister deres frilandsstatus efter 12 uger.
