Case: Tidligere landmand - jeg nyder at skabe skov

Der ligger ofte mange overvejelser bag, når man som lodsejer vælger at rejse skov. Og her er tidligere landmand Poulerik Kristensen ingen undtagelse.

På en af sine ejendomme ved Hundborg i Thy har han med støtte fra Klimaskovfonden valgt at rejse skov på tre delområder med et samlet areal på 13,4 ha.

Ingen af delområderne egnede sig til at blive solgt fra som landbrugsjord, da de hver især var for små og irregulære. Til gengæld ville de egne sig godt til jagt og mere naturskønne omgivelser, som han selv sætter pris på.

“Jagtejendomme ser ikke ud til at falde i pris, så de forbliver nok attraktive. Så i samråd med min søn, der formentlig kommer til at overtage ejendommen, valgte vi at satse på det,” siger Poulerik Kristensen.

Forventer at flytte tættere på de nye skovstykker

Udover at kunne nå at opleve, at træerne vokser op og dermed selv få glæde af dem, kan Poulerik Kristensen også rigtig godt lide at sætte sit aftryk på landskabet.

“Om det så er at lave en lille sø, plante en lille skov eller lave noget om i en skov, you name it. Det er virkelig noget, jeg nyder,” siger Poulerik Kristensen.

“Jeg kan godt gå ud i en statsskov eller ud til havet og synes, at det er fantastisk, men det giver en helt anden form for tilfredsstillelse, når man går i noget, man selv har været med til at præge.”

Han så derfor ingen grund til at vente med skovrejsningen. Klimahensyn har dog ikke være med i overvejelserne, selvom valget faldt på Klimaskovfonden.

“Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige,” siger Poulerik Kristensen, der peger på, at det til gengæld var den støtteordning, som egnede sig bedst til projektet.

Træerne blev plantet i foråret 2025 af Dalgas, som også skal stå for vedligeholdelsen de næste par år.

Vigtigt at plante efter jord- og klimaforhold

Poulerik Kristensen har fra begyndelsen været meget opmærksom på, at de tre arealer har forskellige jord- og klimaforhold. Så hvis skovrejsningen skulle blive en succes, kunne han ikke plante de samme træarter alle steder.

“Os, der kender området her, ved godt, at hvis man planter eg på den ene side af åen, så kan de komme, men hvis man planter eg på den anden side, som er tættere på havet, så bliver de kun til nogle små buske,” fortæller han.

Derfor er det østligste delareal, der har lerjord og er længst fra havet, domineret af løvtræer som eg og birk, mens de to vestlige og mere sandede arealer er domineret af nåletræer som skovfyr og sitkagran.

Alle tre arealer har dog en blanding af flere forskellige løv- og nåletræsarter, så de bliver mere robuste og har højere diversitet.

“Jeg glæder mig til at opleve resultatet af det her lidt større projekt. Det er jo ikke kun en lille trekant eller et hjørne, man lige har plantet til,” siger Poulerik Kristensen.

Hvis du også overvejer at rejse skov, har Klimaskovfonden netop åbnet en ansøgningsrunde, hvor du kan søge om tilskud til skovrejsning. Fristen for at søge er 29. maj 2026.

Søg om støtte til skovrejsning hos Klimaskovfonden

Klimaskovfonden netop åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor du kan få søge om støtte til skovrejsning. Du kan få op til 109.500 kroner per hektar, og fristen for at søge er 29. maj.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: 
Laura Eske Madsen, Klimaskovfonden på telefon 24 80 70 91 eller lm@klimaskovfonden.dk
Mette Thomsen, Klimaskovfonden på telefon 20 36 47 25 eller met@klimaskovfonden.dk

Artiklen er skrevet med støtte fra Klimaskovfonden.