Jura

De nye faglige BAT-beskrivelser er nu publiceret

Det faglige grundlag bag BAT beskrivelserne er opdateret og publiceret. Der forestår efterfølgende en politisk vurdering om der er grundlag at justere de eksisterende ammoniak BAT-krav, som anvendes når et husdyrbrug ansøger om en miljøgodkendelse.

På en bestilling fra Miljøministeriet har Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet (KU) i perioden 2019-2022 haft ansvar for at opdatere det faglige grundlag for alle BAT-beskrivelserne.  Der er udarbejdet en række faglige notater der omfatter nærmere definerede driftssystemer og teknologier indenfor driftsgrenene grise, kvæg, fjerkræ og mink.

Driftssystembeskrivelser er notater, der beskriver den typiske indretning og drift af specifikke stald- og stityper til bestemte dyregrupper og de dermed forbundne emissioner af ammoniak, lugt og drivhusgasser samt de vigtigste ressourceforbrug, der knytter sig til produktionen. Notaterne er udarbejdet af AU. Driftssystembeskrivelserne indeholder med få undtagelser økonomiske nøgletal, som er udtræk fra økonomi-notater udarbejdet af KU.

Teknologibeskrivelser er notater, der beskriver specifikke typer af teknologier og deres miljøeffekt, når de anvendes i specifikke stald-/stityper og de dermed forbundne ressourceforbrug og emissioner af ammoniak og lugt. Teknologibeskrivelsernes tekniske og miljømæssige del er udarbejdet af AU, mens de økonomiske nøgletal er udtræk fra økonomi-notater udarbejdet af KU.

Økonomiske udrednings- og dokumentationsnotater beskriver dels forudsætningerne for økonomiske analyser af virkemidler til reduktion af ammoniakemissionen i husdyrproduktionen samt de økonomiske konsekvenser forbundet med anvendelse af stalde og teknologier. Disse er udarbejdet og publiceret af KU.

Hvad er BAT?

BAT er en af de grundlæggende betingelser virksomheder skal indfri for at opnå miljøgodkendelse. Det betyder at når du ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrbrug med en ammoniakemission, der overstiger 750 kg NH3-N per år, så skal du dokumenter at du har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse ammoniakforureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT beskrivelserne er driftssystembeskrivelser, teknologibeskrivelser samt økonomisk vurderinger.

Vil du vide mere?

Støttet af