Hero_Holistisk_afgraesning

Økologi, Kvæg

Hvordan påvirker holistisk afgræsning køernes ædeadfærd?

To økologer, som praktiserer holistisk afgræsning, ser en øget ædelyst hos køerne. En øget ædelyst bidrager til et højt og effektivt foderoptag, hvilket giver køerne mere tid i det daglige tidsbudget til drøvtygning og hvile, som er afgørende for dyrenes velfærd.

Sammenhængen mellem græsningsstrategi og mælkeproduktion påvirkes af, hvordan køerne bruger græsarealet. Derfor er SEGES og Økologisk Landsforening i gang med at undersøge, om holistisk afgræsning fremmer ønsket ædeadfærd hos køerne, og hvordan holistisk afgræsning i det hele taget påvirker køernes daglige tidsbudget.

Vi følger to mælkebedrifter, Svanholm og Mark Hardebol ved Ribe, der begge har Jerseykøer. Svanholm og Mark Hardebol har praktiseret holistisk afgræsning i 4-5 vækstsæsoner.e Begge bedrifter følges tæt ved løbende græsanalyser og foder- og ydelseskontrol for at opnå forståelse for sammenhængen mellem græsningsstrategi, græsudbytte og mælkeproduktion.

Holistisk afgræsning kan give en øget ædelyst hos køerne

Først og fremmest afhænger malkekoens daglige tidsbudget af, hvor langt koen er i laktationen og koens laktationsnummer. Derudover vil der være forskelle mellem Jersey og store racer som Holstein på den tid de bruger om dagen på at æde, hvile og være aktive. Men udviklingen af det daglige tidsbudget fra kælvning til afgoldning er ens for Jersey og Holstein.
Koens ædeadfærd består af delelementerne græsning, optag af foder og drøvtygning, og den tid koen bruger dagligt på at optage foder vil være en kombination af mængden af foder og ædehastigheden. Der er endnu ikke lavet adfærdsstudier på sammenhængen mellem køernes adfærd og holistisk afgræsning, men vi ved fra litteraturen, at en øgning i uddeling af frisk foder på stald vil øge foderoptaget. Det kan derfor forventes, at det er en lignende effekt man opnår på marken, når køerne ofte tilbydes et nyt areal med frisk græs.
Ifølge landmænd, der praktiserer holistisk afgræsning, så ser de en øget ædelyst hos køerne sammenlignet med køernes ædelyst på storfold. Men erfaringer fra Svanholm viser også, at køerne skal lære det nye system at kende – og helst være opvokset i det. På Svanholm har de observeret, at køernes er blevet gode til at æde homogent af markens planter, så de også tager de højeste og mest fiberrige græsstængler, og ikke kun sorterer i bunden efter kløver o.l. eller æder bladdelen af planterne.
Hos Mark Hardebol har han også erfaret, at det ikke er en fordel at give køerne et større areal, da det resulterer i, at køerne bruger mere tid på at søge efter det bedste græs og derfor æder mindre effektivt.
Øget ædelyst hos køerne bidrager til et højt og effektivt foderoptag, hvilket giver køerne mere tid i det daglige tidsbudget til drøvtygning og hvile, som ofte foregår samtidigt. Den daglige hviletid er afgørende for malkekoens velfærd, da køer som tommelfingerregel har behov for at hvile 12 - 16 timer i døgnet. Den mindre Jersey har dog et dagligt hvilebehov der er ca. 1,5 time lavere end de store racer.

Med holistisk afgræsning er der fokus på hele systemet, og ikke kun på at producere mælk

Svanholm og Mark Hardebol har begge en holistisk tilgang til hele deres produktion og forsøger at genfinde et system, der tager udgangspunkt i det mest naturlige for koen. Det er et vigtigt aspekt i deres arbejdsgange, at det ikke kun handler om at producere mælk, men også at køerne bidrager til deres omgivelser. F.eks. ved, at køerne opbygger frugtbarheden i jorden, bidrager til øget biodiversitet på markerne og samtidig binder mere kulstof end ved traditionel afgræsning.
De er enige om, at sund jord giver sundt græs og dermed sunde køer. Det naturlige i systemet understøttes også af, at dyrene klarer det meste selv. De henter selv foderet på marken, de sørger for gødning til græsmarkerne, de klarer selv kælvningen, og koen tager sig af den nyfødte kalv. På den måde bliver systemet meget simpelt, og koncentreret omkring at aflæse dyrenes adfærd, og græsmarkernes kvalitet.

Hvad er holistisk afgræsning?

Definition af holistisk afgræsning baseret på de to casebedrifter Svanholm og Mark Hardebol ved Ribe:

  • Græsset har en hviletid på minimum 3 uger mellem afgræsninger eller slæt
  • Dyrene flyttes til nyt areal efter hver malkning, og hos Mark Hardebol 4 gange i døgnet
  • Køerne får et lille areal med højt græs, hvilket resulterer i afgræsning med højt dyretryk men i en kort periode. Dette giver den rette kombination af højt græs, afbidt græs og nedtrampning
  • Holistisk afgræsning kræver, at man løbende vurderer sine græsmarker, og har en plan for afgræsningen ift. opdeling af folde og skift 1-4 uger fremadrettet
  • Planen skal løbende og evt. flere gange dagligt tilpasses

Køernes viser, hvornår det er tid til at skifte græsareal

Mark Hardebol forsøger at tilpasse sin produktion efter køernes behov og ikke omvendt. Derfor er alle beslutninger taget med udgangspunkt i dyrene. Som Mark selv forklarer ”Køerne fortæller mig, hvornår det er tid til at give dem et nyt stykke. Jeg kan se det på deres adfærd. Samtidig vurderer jeg, hvordan de har ædt af græsset”.

Hvis man vil praktisere holistisk afgræsning, så skal man have motivationen til at følge dyrene flere gange dagligt, og som Mark Hardebol har erfaret, så er det holistiske system også et system, hvor konsekvensen af ens handlinger kommer med det samme.

Mark siger: ”Laver jeg en fejl ift. afgræsningen, så ser jeg det med det samme på ydelsen. Til gengæld kan jeg også hurtigt rette fejlen op igen, og mine fejl går aldrig ud over dyrenes sundhed - kun ydelsen. Det er et system der passer godt til mig”.

Svanholm har samme tilgang ift. hele tiden at blive bedre til at udnytte det naturlige potentiale i græsmarkerne og hos køerne.

Mere viden om betydningen af køernes ædeadfærd

Der findes ingen videnskabelige studier af sammenhængen mellem køernes ædeadfærd og daglige tidsbudget ift. græsningsmanagement. Hvis kvægbrugets skal ændre sig i en mere holistisk retning og blive mere klimavenligt som både Svanholm og Mark Hardebol mener, at landbruget bør, så kræver det en større forståelse for, hvordan vi bedst udnytter køernes naturlige potentiale.

Derfor er det en del af arbejdet i projektet Klimavenlig afgræsning i 2021 at udføre adfærdsobservationer på malkekøer, der afgræsser holistisk. Dermed håber projektet på at kunne tage de første skridt ift. at forstå sammenhængen mellem køernes adfærd og græsningsmanagement, og evt. sætte fokus på, at der er et potentiale her, der skal indtænkes i fremtidens afgræsningsmanagement.

Medforfatter: Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening

Vil du vide mere?

Støttet af