Effekt af vådområder i udledningsbaseret markregulering
SEGES Innovation anbefaler, at de lokale treparter får mulighed for at genbesøge indtegningen af vådområdeprojekter på baggrund af et kommende kortgrundlag.
Den nye kvælstofregulering bygger på en udledningsbaseret model, hvor effekten af forskellige virkemidler indregnes mere direkte end tidligere. Her bidrager vådområder til at reducere kvælstofudledning og dermed det samlede reguleringstryk på landbrugsproduktionen. Derfor er en målrettet arealomlægning og implementering af kollektive virkemidler nødvendig for at nå målene for kvælstofreduktion.
Vådområdernes effekt i den nye udledningsbaserede markregulering afhænger af, hvor stort markareal der afvander til vådområdet, og hvor meget retentionen forbedres på disse marker.
Ved indtegningen af mulige vådområder i løbet af 2025 blev der ikke taget hensyn til, hvilke og hvor store markarealer der afvander til de indtegnede vådområder, når effekten af omlægningsplanerne blev opgjort. Der blev alene regnet med en standardeffekt på 90 kg N pr. hektar, som vådlægges.
Det tilgængelige datagrundlag viser to væsentlige problemer:
- Arealet af marker, der afvander til mulige vådområder, er lavere end nødvendigt for at opnå den anvendte effekt pga. en lavere effekt af vådområder.
- Retentionen er allerede høj på ca. 25 % af arealet.
En opgørelse fra SEGES Innovation af det markareal, der afvander til de mulige vådområder, viser, at projekterne kun kan forbedre retentionen på 323.000 hektar. Til sammenligning er der i alt 810.000 hektar, som er opland til mulige minivådområder. Herved bliver effekten af de planlagte projekter lavere end forudsat, og meget store markarealer skal opnå kvælstofreduktion ved hjælp af andre og mindre potente retentionsforøgende virkemidler, hvis de ikke blot skal ekstensiveres.
Det nuværende kortgrundlag giver ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at vurdere vådområders reelle bidrag til den kollektive kvælstofindsats i den udledningsbaserede markregulering. Den væsentligste udfordring er, at vådområdepotentialerne primært viser de arealer, der kan vådlægges, men ikke de omkringliggende markoplande, hvor en væsentlig del af effekten i form af øget kvælstofretention opnås.
Samtidig viser det foreliggende datagrundlag, at oplandsarealet pr. hektar vådområde mange steder er lavt, og at en betydelig del af de beskrevne oplandsarealer allerede har høj retention. Det betyder, at kvælstofeffekten kan være væsentligt lavere end tidligere antaget, hvis der ikke findes større oplande til de konkrete vådområdeprojekter.
Når det nye kortgrundlag for markoplande til skitseprojekterne foreligger, bør det anvendes til en fornyet og mere målrettet vurdering af vådområdeindsatsen. Det bør ikke alene afklares, hvor der kan etableres vådområder, men også hvilke marker der faktisk afvander til dem, hvad retentionen er i udgangspunktet, og hvor stor en mereffekt vådområdet realistisk kan give. Først når disse tre forhold belyses samlet, kan vådområdernes bidrag til kvælstofindsatsen vurderes fagligt forsvarligt og bruges som grundlag for prioritering i de lokale treparter.
SEGES Innovation anbefaler, at de lokale treparter får mulighed for at genbesøge indtegningen af vådområdeprojekter på baggrund af det kommende kortgrundlag. Formålet er, at de lokale treparter dermed kan prioritere projekter med et tilstrækkeligt stort og relevant opland.
Det nuværende kortgrundlag giver ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at vurdere vådområders reelle bidrag til den kollektive kvælstofindsats i den udledningsbaserede markregulering. Den væsentligste udfordring er, at vådområdepotentialerne primært viser de arealer, der kan vådlægges, men ikke de omkringliggende markoplande, hvor en væsentlig del af effekten i form af øget kvælstofretention opnås.
Samtidig viser det foreliggende datagrundlag, at oplandsarealet pr. hektar vådområde mange steder er lavt, og at en betydelig del af de beskrevne oplandsarealer allerede har høj retention. Det betyder, at kvælstofeffekten kan være væsentligt lavere end tidligere antaget, hvis der ikke findes større oplande til de konkrete vådområdeprojekter.
Når det nye kortgrundlag for markoplande til skitseprojekterne foreligger, bør det anvendes til en fornyet og mere målrettet vurdering af vådområdeindsatsen. Det bør ikke alene afklares, hvor der kan etableres vådområder, men også hvilke marker der faktisk afvander til dem, hvad retentionen er i udgangspunktet, og hvor stor en mereffekt vådområdet realistisk kan give. Først når disse tre forhold belyses samlet, kan vådområdernes bidrag til kvælstofindsatsen vurderes fagligt forsvarligt og bruges som grundlag for prioritering i de lokale treparter.
SEGES Innovation anbefaler, at de lokale treparter får mulighed for at genbesøge indtegningen af vådområdeprojekter på baggrund af det kommende kortgrundlag. Formålet er, at de lokale treparter dermed kan prioritere projekter med et tilstrækkeligt stort og relevant opland.
Forfatter: Jacob Krog, SEGES Innovation.
Emneord
Vil du vide mere?
