Klimadage hero

Økonomi og ledelse, Natur og vandmiljø

Du er matchet med Landbrugets klimadag

Tillykke - du har et match! Tjek det ud nu og find en klimadag nær dig.

Nyhed

24. oktober 2022

 Opdateret 14. november 2022

Hej med dig, landmand. Mit navn er klimadagen - måske havde du glemt mig? 
Det håber jeg ikke, for jeg vil så gerne have en date med dig!

ESGreen Tool klimadage illustration

Her er 5 gode grunde til, at vi to er et match – og til at du derfor bør deltage i en klimadag:

  1. Du bliver klædt på til at arbejde med klima på din bedrift.
  2. Klimadagen giver dig gratis adgang til link ESGreen Tool.
  3. Du får inspiration og konkret vejledning i, hvordan du kan sænke klimaaftrykket på din egen bedrift. 
  4. Det er gratis at deltage, og der er fuld forplejning.
  5. Der er rig mulighed for netværk med både landmænd og rådgivere.

Men skynd dig - der er meget få klimadage tilbage i din del af landet, så hop ind på tilmeldingssiden nu og få sat et kryds i kalenderen.

Klimadagen giver dig gratis adgang til ESGreen Tool

I 2022 er klimaværktøjet ESGreen Tool gratis for alle, der deltager i, eller har tilmeldt sig, en klimadag. Uden denne rabat vil det årlige abonnement ligge i niveauet 1.500-2.000 kr., afhængigt af hvor mange produktionsformer, der er på bedriften. 

Du kan lære at bruge klimaværktøjet på en række klimadage, der afholdes i et samarbejde mellem lokale landboforeninger og SEGES Innovation. I løbet af dagene vil der også være spændende oplæg, masser af inspiration og personlig vejledning i, hvordan du kan arbejde med at sænke klimaaftrykket på din bedrift. 

Værktøjet er ligeledes gratis i 2022 for dig der har gennemført onlinekurset Klimaaftryk og ESGreen Tool

OBS: Den næste klimadag løber allerede af stablen den 31. oktober! Herefter er der KUN 8 gratis klimadage tilbage…

Derfor skal du deltage på en klimadag

Se den her video, og bliv inspireret til hvorfor du skal deltage i en klimadag.

Vil du vide mere?