Natur og vandmiljø

Mættede randzoner

En mættet randzone er et afgrænset areal langs et vandløb. Ved normal drænafstrømning lader man drænvandet blive fordelt i randzonen. Drænvandet siver igennem jorden i randzonen, så der sker en rensning af drænvandet.

Kort om Mættede randzoner

Hvorfor er mættede randzoner gode?

  • De reducerer udvaskningen af kvælstof og fosfor
  • De beskytter imod brinkerosion
  • De sikrer god dræning ved kraftig nedbør
  • De kan placeres på flade arealer

Er der økonomi i det?

Der er endnu ikke nogen overslagsberegninger på udgifterne.

Dog formodes det at være et billigt tiltag.

Hvilke regler skal jeg overholde?

Randzonerne kan anvendes som MFO-brak/MFO-randzone.

De kan også bruges til græsning eller høslæt, og der kan stadig opnås enkeltbetaling på arealerne.

Hvordan kommer jeg i gang?

En mættet randzone minder om en integreret bufferzone. Dog er der tale om en anderledes konstruktion, der både har fordele og ulemper i forhold til den integrerede bufferzone.

En fordel ved randzonen fremfor bufferzonen er, at der ved meget kraftig drænafstrømning er mindre sandsynlighed for overfladeafstrømning. Overløb bliver nemlig ledt væk via et drænrør.

Derudover kan man undgå nogle af de komplikationer, der kan være ved at placere en åben grøft ind mod marken.

Randzonen kan sagtens etableres uden buske og træer, så man stadig kan søge om enkeltbetaling på arealet.

Den sidste fordel er, at randzoner kan placeres på arealer med mindre hældning end integrerede bufferzoner.

Det kan nemlig lade sig gøre, fordi det drænrør, som fordeler vandet i randzonen, kan placeres i midten af randzonen i stedet for kanten.

Det afhænger dog af, at hældningen ned mod vandløbet ikke er for stor.

Alt efter hældningen på arealet, kan randzonen holdes inden for 9-10 m.

På fladere arealer kan der være brug for en lidt bredere randzone på meget tunge jorde.

  • I konstruktionen af den mættede randzone udskiftes det hoveddræn, der normalt løber direkte til et vandløb, med et ikke-perforeret rør på det sidste stykke.

    Vinkelret på drænrøret placeres en reguleringsbrønd, hvori vandstanden hæves.

    Reguleringsbrønden placeres således for at tvinge drænvandet ud i randzonen. Så sikrer man nemlig, at vandet ikke løber direkte i vandløbet.

    Tegningen illustrerer amerikanske forhold, hvor jordtyper, klima mv. adskiller sig fra danske forhold. Under danske forhold, vil det langt de fleste steder være nødvendigt med sandfang/sedimentationsbassin, således at afvandingsdrænrørene ikke sander til, dette kan eksempelvis laves som en relativt stor brønd beliggende inden afvandingsdrænet. Et sådant sandfang vil som en sideeffekt opfange partikulært fosfor. Foto: Frankenburger et al.

    Da det oprindelige drænrør ikke er perforeret, vil vandet ikke blive tvunget ud i marken men derimod ud i randzonen.

    Hvis der er mere drænvand, end der kan optages i randzonen, løber det blot ud igennem det oprindelige drænrør.

    Derved risikerer man ikke forsumpning af marken eller overfladeafløb.

    Dog vil drænvandet så ikke blive renset i randzonen.

  • Denne type randzone vil have langt bedre effekt på både kvælstof og fosfor end almindelige randzoner.

    Især vil det partikulære fosfor blive holdt tilbage, og hvis der tages høslæt, vil der også blive fjernet store mængder fosfor på den måde.

    Alene det partikulære fosfor vil opleve et betydeligt fald i udledning, hvis der etableres et sedimentationsbassin. Og calcium i randzonen kan øge fosforoptagelsen.

    I forhold til kvælstof, vil effekten være mere varieret. Dette afhænger nemlig af en lang række andre forhold som f.eks. organisk indhold i randzonen.

    Fælles for effekterne er desværre, at de er svære at måle. Det skyldes, at udløbet går fra at være et punkt til en mere diffus udstrømning.

    I andre lande er der dog set lovende resultater.

    I Iowa, USA, har man målt en mindskelse af afstrømningen på ca. 54%. Prøver taget af jordvandet i randzonen viste et N-indhold meget tæt på 0.

    Baseret på dette, har man konkluderet, at mindskelsen af N-udledningen svarer til den mængde, der forhindres i at løbe direkte i vandløbet, altså 54% i det her tilfælde.

    Denne effekt kan dog ikke overføres direkte til danske forhold.

  • Der kan være enkelte ulemper ved mættede randzoner, men disse kan udgås.

    Sandfanget inden afvandingsbassinet skal være etableret ordentligt, ellers kan det sande til.

    Hvis man ikke har et sedimentationsbassin, bør systemet udformes, så det er muligt at rense afvandingsrørene.

    Det kan både være en fordel og en ulempe at sætte træer og buske i randzonen.

    Fordelen er, de vil bevirke til en højere effekt end en integreret bufferzone. Men ulempen er, at de øger risikoen for tilstopning af afvandingsrøret.

  • En mættet randzone kan laves på mange måder, og derfor varierer prisen også væsentligt fra sted til sted.

    Den dyreste del af projektet er at udskifte den nederste del af det oprindelig rør. Så er der etableringen sedimentationsbassinet og reguleringsbrønden, som også er dyrt.

    Den største udgift er dog for det meste arbejdsløn, så man kan med fordel selv investere tid i det. Derved kan man nedbringe udgifterne.

    Man kan stadig få enkeltbetaling på arealet og benytte det som MFO-randzone, hvis man ikke etablere træer eller buske i randzonen.

  • Overordnet er der ingen regler, der forhindrer etableringen af en mættet randzone.

    Det eneste, der forhindrer det, er, hvis arealet er i et §3-område, eller hvis der er andre særlige restriktioner.

    Hvis det er et §3-område, skal der indhentes tilladelse fra kommunen.

Vil du vide mere?

Støttet af