Natur og vandmiljø

Minivådområder med filtermatrice

Den primære idé med filtermatrice er, at drænvandet ledes over i bassiner med kulstofkilder. Her bliver nitrat omdannet til atmosfærisk kvælstof. De første resultater er lovende i de kompakte anlæg.

Kort om Minivådområder med filtermatrice

Hvorfor er minivådområder med filtermatrice gode?

  • De reducerer udledningen af kvælstof og fosfor effektivt
  • De reducerer den maksimale afstrømning fra markerne
  • Ved kraftig nedbør, kan de effektivt afvande via et overløb

Er der økonomi i det?

Økonomien i danske eksempler er endnu ikke kendt, men formodes at ligge i det samme leje som minivåd-områder med åbne bassiner.

Det vil sige omkring 270.000-530.000 kr. for 1 ha plus træflis eller anden kulstof.

Hvilke regler skal jeg overholde?

Pt. er metoden ikke godkendt som virkemiddel til trods for lovende effektdokumentation.

Ligesom minivådområder med åbne bassiner er minivådområder med filtermatrice omfattet af en del regler.

Start derfor med at kontakte din kommune.

Der skal sandsynligvis også søges landzonetilladelse.

Hvordan kommer jeg i gang?

Der er endnu ikke stor erfaring med minivådområder med filtermatrice i Danmark.

Derfor kan det være en god idé at starte med at kontakte SEGES, hvis du er interesseret i denne slags an-læg.

Vi kan nemlig give dig vejledning om området og hjælp til videre kontakt med potentielle partnere.

Dog skal vådområdet placeres i landskab med dræn og tilstrækkelig hældning.

 

  • Minivådområder med filtermatrice kan formes og designes på mange forskellige måder. Princippet minder til dels om minivådområder med åbne bassiner, som etableres i området mellem mark og vandløb og på marker med dræn.

    Til højre: Skitse af anlægget ved Gjern, som består af 6 parallelle filtermatricer fyldt med muslingeskaller og pileflis, som drænvandet ledes over i, før det ledes videre. Til venstre: Forskellige former for matrice-gennemstrømning, ved henholdsvis en vertikal op– og nedstrømning samt en horisontal strømning.

    Man graver flere bassiner ud, som skal ligge i forlængelse af hinanden.

    Mellem bassinerne sørger man for, at der er et fald, så drænvandet bliver ledt effektivt fra start til slut, så vandet ender i et drænsystem, grøft eller vandløb.

    Minivådområder med filtermatrice formodes at være effektive, hvilket betyder, at de ikke kræver så stor en størrelse i forhold til drænoplandet.

    For effektiviteten er det vigtigt, at anlægget har en svært gennemtrængelig bund, så drænvandet holdes i filtermatricen.

    Et testanlæg i Ondrup Mose består af et stort sedimentationsbassin, et efterafklaringsbassin og en filterma-tricedel.

    Filtermatricen udgør i dette eksempel 6,8% af den totale volumen i minivådområdet.

    Men der er også etableret et minivådområde med filtermatrice ved Gjern med 6 parallelle filtermatricer.

    Her udgør de tilsammen 100% af den samlede volumen i minivådområdet. Og kulstofkilden er muslingeskal-ler og pileflis.

    Minivådområder med filtermatrice i Ondrup Mose og ved Gjern udgør henholdsvis 0,12% og 0,075% af det samlede drænopland. Der bør sikres en opholdstid på mere end 10 timer.

    Den anbefalede størrelse på minivådområder med åbne bassiner er 1% af det samlede drænopland.

  • Danske studier peger på, at der i testanlæggene i Ondrup Mose og ved Gjern er en årlig reduktion af kvæl-stof på over 50%

    Reduktionen varierer dog betydeligt henover sæsonen.

    I vinterafstrømningen fra december til februar med høj afstrømning er den gennemsnitlige reduktion på 24% og 27%.

    Omvendt er der i sommerafstrømningen fra marts til november med lav afstrømning en gennemsnitlig reduk-tion på 66% og 80%.

    Generelt er der en positiv sammenhæng mellem høje opholdstider og høje reduktioner.

    I forhold til fosfor er der også forventninger, om at minivådområder med filtermatrice har en positive indfly-delse på dette.

    Der er gennemført forsøg med forskellige typer af filtermateriale, som kan være ekstra gode til at reducere udledningen af fosfor.

  • Oplandet

    Det er vigtigt, at hele oplandet, der skal afvandes, er opdyrket. Det sikrer nemlig den højest mulige næ-ringsstofkoncentration.

    Dermed sikrer man også den største samlede reduktion i udledningen.

    Størrelsen på afvandingsoplandet til minivådområdet bør være mindst 20 ha.

    Drænoplysninger

    Drænoplysningerne er vigtige at have, da de viser, om et areal er drænet, men også fordi de kan hjælpe med at udpege den bedste placering af minivådområdet.

    Hvis der ikke findes drænoplysninger, kan man ud fra arealets hældning forudsige, hvor drænrøret og dets udløb er.

    Hældning

    Opstuvning og tilbageløb af drænvand kan undgås, hvis der er en hældning ned imod minivådområdet fra afvandingsoplandet.

    Hvis der ingen hældning er, kan minivådområdet graves længere ned. Dette vil dog forhøje anlægsomkost-ningerne.

    Filtermatricen

    Her er det vigtigt at huske, at nogle typer af flis kan frigive fosfor i kortere eller længere perioder.

    Filtermatricens effektivitet forventes at falde, efterhånden som kulstofkilden bliver brugt op.

    Derfor skal man også regne med at skulle udskifte filtetmatricer med jævne mellemrum.

    Lugtgener

    Især om sommeren kan området udvikle ubehagelige lugte, fordi der er lav gennemstrømning.

    Lugten opstår, fordi sulfat reduceres til svovlbrinte, og det lugter af rådne æg.

    Dog burde områderne ikke udlede svovlbrinte i giftige mængder.

    Der arbejdes på at forbedre dette forhold.

    Der arbejdes på at forbedre dette forhold, bl.a. kan det sikres ved, at opholdstiden i filtermatricen er opti-mal i forhold gennemstrømning af vandmængder og nitratindhold.

  • Der er endnu ikke beregnet omkostninger til etablering af minivådområder med filtermatrice. Man kan dog tage udgangspunkt i etablering af minivådområder med åbne bassiner. Først og fremmest fylder omkostningerne til udgravning, rådgivning og beplantning samt udtagning af dyrkningsjord. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse vurderes at være minimale. Et miniområde på ca. 1 ha vurderes at koste mellem 270.000-532.000 kr. afhængig af hvor favorable forhol-dene er. Hertil skal der påregnes udgifter til filtermateriale.

     
  • Man kan risikere, at minivådområder bliver omfattet af § 3 beskyttelse over tid, hvis de er større end 100m2, og der har udviklet sig dyre- og planteliv på området.

    Dette kan senere blive et problem, hvis man ønsker at fjerne minivådområdet, og der er kommet arter, som er beskyttet af EU’s habitatdirektivs bilag IV.

    Derudover skal deres søges landzonetilladelse hos kommunen ved anlæggelse af et minivådområde.

Emneord

Vil du vide mere?

Støttet af