Dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af efterafgrøder

Ved øget rækkeafstand kan ukrudtsbekæmpelsen effektiviseres samtidig med en mere optimal dyrkning af efterafgrøder. Udfordringen er at få en veletableret efterafgrøde, som kan bruges som effektiv gødning, samtidig med effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Den udfordring forsøges løst med dette nye system. Ved etablering af efterafgrøder står valget mellem at etablere dem i foråret som udlæg i afgrøden eller etablering efter høst. Ved såning af efterafgrøde før høst i den eksisterende afgrøde, er udfordringen i økologiske afgrøder ofte dårlig etablering af efterafgrøden pga. konkurrencen fra ukrudt i bunden af afgrøden. Såning af efterafgrøder efter høst er ofte udfordret af det senere tidspunkt, som dermed resulterer i en kortere vækstsæson for efterafgrøden og mindre N optag fra jorden og luften. Efterafgrøderne skal sås senest 10. august for at være rigtig effektive, og det er ofte ikke muligt, fordi afgrøden ikke er høstet på dette tidspunkt.

Med det nye dyrkningssystem med øget rækkeafstand (25 cm) muliggøres såning af efterafgrøder før høst, samt efterfølgende radrensning af den etablerede efterafgrøde. Dette giver større mulighed for effektive efterafgrøder, bedre ukrudtsbekæmpelse samt optimering af arbejdsprocesser. Skitse af dyrkningssystemet er vist i figur 1.

Erfaringer fra projektets første år

I 2014 blev radrensning af stub efter høst afprøvet på Foulum, dels i sædskifteforsøget og dels efter vårhvede. Konklusionen fra opstarten i 2014 er indtil videre, at radrensningen efter høst ikke ser ud til skade efterafgrøden væsentligt. Dette kræver dog at efterafgrøden er godt etableret.

En udfordring, i forhold til ikke at skade efterafgrøden ved radrensningen, er at undgå slæbeskader i marken. Slæbeskader kan forekomme ved mange halmrester og en kraftig stub. Derfor er det vigtigt at skabe en balance mellem hvor kraftig kornafgrøden er i forhold til, hvor robust efterafgrøden er. Løsningen på dette kan evt. være at fjerne halmrester fra marken inden radrensning.

Radrensning i efterafgrøden har en vis effekt som bekæmpelse af rodukrudt f. eks. tidsler, men det er endnu ikke muligt at give et konkret bud på, hvor stor denne effekt er. Efter det første år, er der en effekt af radrensningen på tidsler mellem efterafgrøde rækkerne, som ses på billede 1. Dette vil der blive arbejdet videre med i projektet i 2015.

Øget rækkeafstand og radrensning af stubben efter høst

Den økologiske del af sædskifteforsøget på Foulum fra 1996 er i forbindelse med dette projekt ændret til dyrkning på 24 cm. Indtil videre i projektet er der forsøgt radrensning efter høst i vårhvede og ært/byg med såede efterafgrøder (blanding af alm. rajgræs, cikorie, rød- og hvidkløver) og med- eller uden gødskning.

Dette er udført i projektets første år 2014, hvor en traditionel radrenser (frontmonteret Kress) i 3 meter version er anvendt. Stubfjernelsen i forbindelse med radrensning af efterafgrøden er sket to gange i løbet af sæsonen hhv. 27. august og 23. september 2014. I de parceller, hvor der ikke har været gødsket, er udviklingen af vårhveden svag, og samtidig er efterafgrøden kraftig.

Den gode udvikling af efterafgrøden sker, fordi konkurrencen fra den ugødede hvede er mindre. I modsætning hertil er vårhveden, der er gødsket med 100 kg total N pr. ha, kraftigere, og derfor er udviklingen af eftergrøden dårligere. I forbindelse med radrensning efter høst har der været udfordringer i forhold til halmrester og størrelse af stubben. I den gødskede vårhvede har der været flere halmrester i forhold til den ugødede vårhvede. Dette besværliggjorde radrensningen og medførte øget skade på efterafgrøden, som dog kom sig igen. Dette ses på billede 2 og 3.

Konklusionen på dette er derfor indtil videre, at kombinationen af kraftig hovedafgrøde og svag efterafgrøde i forbindelse med radrensning er dårlig. Fjernelse af halmen ved høst og dermed inden radrensning kan være en løsning for at undgå slæbeskader i efterafgrøden. Efterafgrøderne er sået i forbindelse med sidste radrensning af hovedafgrøden og etableringen af efterafgrøden har i det første år af projektet fungeret optimalt. Såning af frøene i en fugtig og bearbejdet jord kan give frøene bedre forhold for spiring og etablering.

Forfattere: Af Malene Theilgaard SEGES og Erling E. Nielsen AU Foulum.