Kvæg, Planter

Pas på ved højt sukkerindhold i 1. slæt

Høj sol om dagen og kolde nætter kan give et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det kan enten give problemer med varmedannelse eller udskridning fra siloen.

Tilstrækkeligt sukker er nødvendig for, at mælkesyrebakterierne kan give en velkonserveret græsensilage uden smørsyre og med en god aerob stabilitet ved udtagning. Men et stort overskud af sukker i græsensilagen kan også give store udfordringer. Et højt sukkerindhold kan sætte ekstra gang i varmedannelse i ensilagen, især hvis tørstofindholdet er rigelig højt dvs. op mod 40 pct. tørstof og derover. Og er tørstofindholdet til den lave side dvs. under ca. 30 pct., kan et højt sukkerindhold få græsensilagen til at skride ud af siloen som en gletsjer, fordi sukkeret gør ensilagen fedtet.

Det er kun i 1. slæt, at sukkerindholdet kan blive for højt. Det skyldes, at sukkeret ophobes i græsset, når der er meget kolde nætter flere døgn i træk. Høj sol om dagen sætter gang i fotosyntesen og dermed dannelsen af sukker, og hvis der er koldt om natten hindres omsætningen af sukkeret, der derfor ophobes i græsset. 

Planlæg lagkageensilering, hvis der er meget kolde nætter, når du tager 1. slæt.

Planlæg lagkageensilering, hvis der er meget kolde nætter, når du tager 1. slæt. Foto: LandbrugsMedierne.

Fugtigt 1. slæt i max 1,5 meters højde

Hvis der har været nattefrost eller meget kolde nætter i to eller flere døgn i træk, kan det derfor være en god ide at planlægge lagkageensilering, hvor man lægger 2. slæt ind over den ene halvdel og 3. eller 4. slæt ind over den anden halvdel af 1. slæt. Hvis græsset er til den fugtige side dvs. under ca. 30 pct. tørstof er det også vigtigt, at 1. slæt ikke bliver lagt ind i over ca. 1,5 meters højde, da der ellers er øget risiko for, at ensilagen kan skride ud af siloen. Alternativet kan være at udsætte skårlægning af 1. slæt, til der bliver mildere nattemperaturer. Men det kan være en risikabel strategi, fordi vi ofte kommer ind i en ustabil vejrperiode samtidig med mildere nattemperaturer.

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr 8, 2020.

Vil du vide mere?