Grise, Planter

Næringsindhold i korn fra høsten 2025 - endelige resultater

Rapport

15. august 2025

 Opdateret 27. oktober 2025

Resumé

Notat 2518: De endelige resultater fra årets kornhøst viser i forhold til høsten 2024 ved 15 % vandindhold: Lavere proteinindhold i byg, hvede og specielt i rug, men højere i havre og særligt i triticale. Højere energiindhold i byg, hvede og rug, ”både og” i havre og lavere i triticale. Lavere fosforindhold i byg, hvede og rug, men uændret i havre og triticale.

Sammenlignet med sidste år og ved 15 % vandindhold viser resultaterne:

  1. Råprotein (%-enheder): Lavere 0,1 - 0,2 i byg og hvede, 0,3 i rug, men 0,3 højere i havre og 0,9 højere i triticale.
  2. Energi (FEsv / FEso pr. hkg): Højere (0,9 / 0,9) i vinterbyg, (1,1 / 0,6) i vårbyg, (1,8 / 1,3) i hvede, og (1,4 / 0,4) i rug, blandet i havre (-0,8 / 1,8) og lavere i triticale (-1,0 / -0,6).
  3. Fosfor (g/kg): Lavere: 0,1 - 0,2 g/kg i byg, hvede og rug, men uændret i havre og triticale.

Resultaterne for årets kornanalyser 2025 ved 15 % vand er samlet for hver kornart i Appendiks 1. Tre års gennemsnit for kornarterne ses i Appendiks 2.

Resultaterne er kontrolleret i forhold til kornreferenceprøverne, der er analyseret samtidig med årets kornprøver til sikring mod eventuelle niveauskred på laboratoriet fra år til år, og der er foretaget niveaukorrektioner i forhold til dette. 

Indsamlingen af kornprøverne foregik i samarbejde med foderstoffirmaer fra syv geografiske områder.

Vil du vide mere?

Støttet af