Oprettet: 24-04-2015

Kom ind i kampen på de sociale medier!

Landmænd, rådgivere og rådgivningsvirksomheder kan hente meget værdi ved at være aktive på de sociale medier.

Projekt Videnformidling og Dialog via nye kanaler har indsamlet de bedste erfaringer omkring brugen af sociale medier i landbruget. Nu er det op til dig at skabe gevinst af de sociale medier.

Brug alle våben!
Udnyt at på de sociale medier gælder, at:

  • Viden og råd når langt omkring. Viden og råd kan hentes her og nu
  • Netværk bliver såvel tættere som mere vidtrækkende
  • Der er altid hul igennem til kunder, kollegaer, rådgivere og medarbejdere
  • Dialogen bliver levende med brug af foto og video

Landmanden: Vind viden og relationer!
Du tænker måske at sociale medier kun er til sociale relationer. Det er ikke tilfældet! Sociale medier er fyldt med store mængder af faglige information. Sociale medier er et sted, hvor du kan få råd her og nu. Det er et fagligt mødested for dig og dine kollegaer. Det er en platform for dialog og information til medarbejdere og omgivelser.

  • Du henter gratis råd og viden fra eksperter og rådgivere
  • Du skaber tættere relationer til dine rådgivere
  • Du skaber dialog med din omgivelser og kan fortælle, hvad der sker på din bedrift
  • Du og dine medarbejdere har løbende kontakt om, om hvad der sker på bedriften

Rådgiver: Tag handsken op!
Du tænker måske, at du giver din viden gratis væk – en viden du ellers tjener penge på – når du giver råd eller er i dialog med landmænd på de sociale medier. Godt 40 procent af dine kunder er på sociale medier, og andelen vokser hastigt. De finder deres råd, hvor de er lettest tilgængelige. Så nu handler det for dig om at vise, hvad du kan, hvad du kan bidrage med og hvad de kan forvente af dig som rådgiver. En unik platform til det er de sociale medier.

Du opbygger relationer til kunderne. Relationer, som du kan drive forretning på

  • Du får bragt al din faglighed i spil over for dine kunder og potentielle kunder
  • Du har tæt kontakt til dine kunder og du når ud til mange på samme tid
  • Du kan selv hente viden og skabe relationer til faglige eksperter og rådgivere

Rådgivningsvirksomheden: Spil kortene rigtigt!
Som virksomhed er der masser af kunder og indtjening at hente ved at inddrage sociale medier i rådgivningen, men det kræver nye forretningsmodeller og kommunikationsstrategier. Skal I vinde kampen, skal råd og viden være gratis og lige til at bruge. Alternativet er, at I mister kunderne til de konkurrenter, der er mest klar til kamp på de sociale medier. I vinder kun kampen med en klar strategi for jeres brug af sociale medier.  

I opnår et bedre kendskab til kunder og vil derfor kunne målrette jeres ydelser til deres behov.

  • I får branding og mulighed for at positionerer jer. Gør I det rigtigt, kommer I i top of mind hos kunderne.
  • I får en tættere relation til kunderne, så de vælger jer og ikke konkurrenterne.  
  • I kan følge konkurrenter og får viden om, hvad der rører sig i markedet.

Nyttig links

Kontakt Louise Heide Holland på lhh@seges.dk, hvis du har behov for hjælp til at komme i gang med de sociale medier.

Sidst bekræftet: 24-04-2015 Oprettet: 24-04-2015 Revideret: 24-04-2015

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Specialkonsulent

Dorte Marcussen

Strategi & Vækst


Af samme forfatter

Ledelse for bæredygtighed
Vigtigt for succes med bæredygtig udvikling og vejen frem mod bæredygtighed er, at landbrugsvirksomheden har styr på den øk...
24.01.20
Dialogværktøjet ”Vækst med bæredygtighed”
Dialogværktøjet ”Vækst med bæredygtighed” skaber og faciliterer en dialog mellem landmand og rådgivere. Værktøjet og dialog...
19.12.19
De økonomiske potentialer ved en stærk bæredygtighedsprofil
Hvad er en bæredygtighedsprofil, hvilke økonomiske potentialer er der heri samt en række anbefalinger. Det har projekt ”Væk...
19.12.19
Muligheder inden for dele- og cirkulærøkonomi, herunder potentialer og udfordringer
En landbrugsvirksomhed har mange cirkulære processer, og der er et stort potentiale for en landbrugsvirksomhed i at arbejde...
19.12.19
Erfaringer, anbefalinger og potentialer i samt kapitalisering af bæredygtige initiativer
Landmænd arbejder vidt forskelligt med bæredygtige initiativer, de motiveres forskelligt, og derfor har de forskellige erfa...
19.12.19