Info om regler 

Oprettet: 07-05-2008

Afgørelse fra Naturklagenævnet vedrørende Natura 2000

Principiel afgørelse fra Naturklagenævnet vedr. anmeldelsespligt aktivitet i Natura 2000 område.

Naturklagenævnet har truffet afgørelse om, at et areal, hvorpå der har været en 5 årig MVJ-aftale om miljøgræs, ikke efterfølgende kan dyrkes som forud for indgåelsen af MVJ-aftalen. Det skyldes at arealet efter 6 år i græs, er at betragte som vedvarende græs. Afgørelsen er truffet af hensyn til områdets fugle, men begrundet i en merudvaskning af næringsstoffer til en fjord.


Sagen kort fortalt
I et fuglebeskyttelsesområde er det et større areal, hvoraf dele af arealet har ligget i græs i 6 år. Forud for perioden med græs blev der dyrket majs. Efter 1 år i græs, blev der indgået en MVJ-aftale om miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Efter ophør af MVJ-aftalen ønsker ejeren at genoptage den hidtidige dyrkning af majs. Da arealet har ligget i græs i over 5 år og 6 måneder, er arealet blev "vedvarende græs". Da arealet ligger i et EU-Fuglebeskyttelsesområde, skal det anmeldes til kommunen pga. Naturbeskyttelseslovens regler om anmeldelsespligtige aktiviteter.

Kommunen vurderede ikke, at genopdyrkningen vil have betydning for de ynglende fugles fourageringspotentiale. Kommunen har beregnet, at merudvaskningen ved driftsændringen til fjorden, der også ligger i et Natura 2000 område, vil være på 0,3 pct., svarende til ca. 1 tons N/år. På den baggrund blev aktiviteten godkendt.

Sagen blev dog påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Naturklagenævnet vurderer ikke, at ændringen fra vedvarende græs til majsdyrkning, har en væsentlig påvirkning af fuglebeskyttelsesområdet på land. Derimod vurderer nævnet, at opdyrkningen af vedvarende græs kan forringe vandkvaliteten pga. merudvaskning til den nærliggende fjord. Derfor gav nævnet klageren medhold.


Bemærkninger til sagen fra Landscentret:
Afgørelsen fra Naturklagenævnet viser, at det ikke kun er den direkte driftsændrings betydning for det pågældende areal der vurderes, men også aktivitetens påvirkning af andre områder, som her den nærliggende fjord, der også ligger i et Natura 2000 område.

Har man arealer med lignende driftshistorie i fuglebeskyttelsesområder, skal man være opmærksom på, at anmelde en evt. anmeldelsespligtig aktivitet i god tid dvs. min. ½ år forud for at aktiviteten ønskes igangsat.

Når den ønskede driftsændring ikke kan iværksættes som følge af hensyn til gunstig bevaringsstatus, skal der
betales erstatning for de tab, som en sådan afgørelse måtte påføre en ejer eller indehaver af rettigheder over ejendommen.


Kilde: Naturklagenævnet


Sidst bekræftet: 16-09-2019 Oprettet: 07-05-2008 Revideret: 07-05-2008

Forfatter

RegelInfo
Naturchef, Biolog

Heidi Buur Holbeck

Miljø & Land


Af samme forfatter

Invitation til workshops om biodiversitet på landbrugsbedrifter
Vil du være med til at gøre en aktiv forskel for biodiversiteten i Danmark? Så deltag i en workshop, som har fokus på DIN v...
03.04.20
Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2020
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
24.02.20
Find din lokale ekspert i natur og tilskud til natur
Find din lokale ekspert inden for naturforvaltning, tilskud til naturpleje og kvæg i naturplejen. En liste med de lokale na...
17.01.20
Ny brugervenlig manual til naturen på landbrugsbedriften
Hent inspiration til at passe bedre på naturværdierne på din bedrift, og få nye idéer til hvad du kan gøre for at fremme bi...
13.12.19
Status for Danmarks biodiversitet
Ny opgørelse af Danmarks natur viser fortsat tilbagegang for arter og naturtyper
11.12.19