Feedback Form

Efter tørken: Hvad gør du nu?

  

Oprettet: 24-07-2018

Vær opmærksom på giftige planter ved høst af brak- og naturarealer

Sensommeren er sæson for bl.a. engbrandbæger, der kan medføre alvorlig forgiftning hos husdyr. Planten kan findes i større antal især på brak- og naturarealer.

Dette er en tilpasset udgave af 2016-artiklen af landskonsulent Eric Clausen, redigeret af Martin S. Hansen

I sensommeren opdager flere landmænd den giftige brandbægerplante på deres græsmark. Planterne er også i år observeret mange steder, ofte i store mængder, og der kan være risiko for forgiftning, hvis den ædes af husdyr. 

Engbrandbægeren vokser særligt på frodige enge og findes udbredt i hele landet. Planten er 30-100 cm høj, med stive, seje stængler og kraftige rødder. Den tilhører kurveblomstfamilien og har gule blomster, der er samlet i en halvskærm. Bladene er fjersnitdelte med brede afrundede flige. Når blomsterne er sprunget ud ses tungeformede udstående randkroner. Engbrandbægeren blomstrer i juli-september. Blomstringen sker først i plantens 2. leveår. Indholdet af de giftige alkaloider (PA stoffer) angives til at være højest i juni-september, hvorefter indholdet af de giftige stoffer falder lidt.

Engbrandbægeren regnes for den giftigste af brandbægerne. De forskellige brandbæger arter kan krydsbestøve hinanden, og der kan opstå krydsninger mellem arterne, som kan være svære at artsbestemme, men alle brandbægerne er giftige.

Indholdsstoffer

Brandbægerne har en bitter smag og græssende dyr undgår normalt planterne, men enkelte dyr kan få smag for planten og målrettet afbide denne, hvilket bl.a. er set ved heste, men også for kvæg.

Planten indeholder et alkaloid, der ikke i sig selv er giftigt, men som nedbrydes til de meget giftige PA-stoffer i dyrenes fordøjelsessystem, hvilket giver anledning til varige leverbeskadigelse, ved blandt andet at forhindre levercellerne i at dele sig.

Giftvirkningen holder sig i brandbægere, der bliver konserveret i hø, wrap eller ensilage, hvorimod den bitre smag forsvinder og forgiftning via grovfoderet er derfor langt mere almindeligt end via de friske planter. Giften bliver op akkumuleret dvs. giftstofferne ophobes i organismen, til dødelig dosis nås, selv om dette sker over en lang periode.

Brandbægerforgiftning hører til de mest udbredte planteforgiftninger hos husdyr og særligt heste er meget følsomme overfor giftstofferne. I en dansk undersøgelse blev der observeret forgiftning hos heste, der blev fodret med 500gr vårbrandbæger dagligt i 3 uger. Ved engbrandbæger er de toxiske mængder væsentligt mindre.

Kvæg kan også blive forgiftet af brandbægere men er ikke så følsomme overfor giftstoffet i brandbægerne som tilfældet er for heste. Får er ikke nær så følsomme for forgiftning med engbrandbæger som tilfældet er kvæg og heste. Undersøgelser med får, har vist, at de kan tåle 10 gange mere engbrandbæger end kvæg, uden at der opstår forgiftning. Dette skyldes at fårene har en anden afgiftningsmekanisme i leveren end kvæg,

Generelt undgår dyrene at æde engbrandbæger, men ved græsmangel kan de blive ædt på trods af deres ringe smagelighed og enkelte dyr kan ligefrem få smag for den bitre plante. Det største problem med engbrandbæger opstår ved fodring med hø, wrap og ensilage hvor dyrene ikke har nogen mulighed for, at fravælge de giftige planter

Symptomer

Ved akut forgiftning hos hesten går dyret i chok, sveder og puster får en usikker gang og mister orienteringsevnen. Behandling skal indsættes hurtigt. Ved en kronisk forgiftning er et meget almindeligt symptom på brandbægerforgiftning, at hesten vakler usikkert rundt, presser hovedet mod væggen eller trykker hovedet mod jorden og mister appetitten. Forløbet ved den kroniske forgiftning er ofte langvarigt over flere måneder, hvor det tit ender med, at hesten dør eller må aflives.

Ved blodprøver vil leverværdierne være forhøjede ligesom leverfunktionen vil være abnorm.

Forebyggelse og bekæmpelse

Brandbæger forgiftning kan forebygges ved lige så snart planternes observeres, at fjerne disse inden de sætter frø så antallet af brandbægerplanter til næste år ikke accelererer. Planterne skal helst rykkes op og fjernes helt fra marken. Man skal ikke lade planterne ligge tilbage på marken, da disse stadig er giftige, når de er visnet og tørret, hvorimod den bitre smag, som normalt gør, at dyrene ikke æder planten, forsvinder. 

Omkring kemisk bekæmpelse bør man kontakte en planteavlskonsulent. 

Sidst bekræftet: 24-07-2018 Oprettet: 24-07-2018 Revideret: 24-07-2018

 Hurtig hjælp i tørken

Forfatter

Marketing og Fagkommunikation
Kommunikationskonsulent

Martin Stoltenberg Hansen

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Mød Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe
Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe er venner og driver to selskaber ved Haderslev. De lejer bygninger og forpagter jorden ...
05.12.18
Mød Jacob Serup Pedersen
Jacob Serup Pedersen er fjerde generation på Vedagergaard, som ligger ved Aarup på Fyn.
28.11.18
Sprøjtestrategi for hestebønnerne
Landmand Torben Nørgård og konsulent Casper Andersen er i marken for at lægge strategi for et OnFarm-forsøg. Se her, hvad d...
22.11.18
Hestebønneavlere ved godt mod trods ringe udbytter
Trods de meget ringe udbytter i 2018 grundet tørken, så er hestebønneavlerne ved godt mod og fortsætter med den proteinrige...
22.11.18
De nye kræfter i dansk landbrug
Mød en række unge landmænd, der alle er i gang med eller har været igennem et ejer- eller generationsskifte. Hør om deres e...
15.11.18