Hvis ikke du er opmærksom på, hvordan du opbevarer dit hestefoder, er der høj risiko for, at dit foder hen over f.eks. vinteren bliver uegnet til at anvende som hestefoder. En god hygiejnisk kvalitet af foderet er en forudsætning for en høj sundhedstilstand i hestebesætningen.
Under ensileringsprocessen dannes diverse syrer, som har en konserverende effekt. Den bedste hygiejniske kvalitet bliver i reglen opnået ved en balleensilage med et tørstofindhold på ca. 50 %. Antallet af clostridiesporer falder således kraftigt, når tørstofindholdet stiger. Er tørstofindholdet lavere vil der i reglen være et stort antal anaerobe sporer i ensilagen.
| Tørstof indhold(ts) pct. | 25 | 25-35 | 35-45 | 45 |
|---|---|---|---|---|
| Ph | 4,5 | 4,8 | 4,9 | 5,4 |
| Ammoniaktal | 11,4 | 9,1 | 6,8 | 4,3 |
| Mælkesyrer, % af ts. | 5,6 | 4,6 | 3,5 | 1,7 |
| Smørsyrer, % af ts. | 0,32 | 0,03 | 0,01 | |
| Clostridiesporer. Antal pr. gram ensilage | 1000 | 500 | 80 | 5 |
Når tørstofindholdet kommer over de 50 %, bliver den tilgængelige vandmængde så lille, at mælkesyrebakteriernes aktivitet bliver væsentligt reduceret, og der sker næsten ikke nogen produktion af syrer. Samtidig kan det i praksis være vanskeligt at presse tilstrækkelig meget ilt ud af det tørre plantemateriale, og risikoen for fejlgæringer bliver da større. I et sådant tilfælde kan foderet sammenlignes med ikke færdig tørret hø som opbevares under “ lufttætte forhold”.
Ensilage skal lugte frisk og godt. Lugten er mere eller mindre syrlig afhængig af tørstofindholdet. Et lavt tørstofindhold indebærer at ensilage eller wrapballerne lugter mere surt eftersom der dannes mere mælkesyre. Wrap er ikke ensileret i samme udstrækning og lugter derfor ikke så surt. Wrap skal have en grøn til gul-grøn farve.
Hvis ensilagen eller wrapballerne lugter som harsk smør eller af ammoniak, ser slimet ud eller er brændt sammen er der sket en fejlgæring og foderet bør kasseres og ikke udfodres.
Ved udfodring med balleensilage bør kvaliteten af ballerne løbende vurderes. Tilbydes der rigelige mængder af god ensilage, vil hestene normalt ikke æde “ dårlige partier”. Det er dog meget små mængder af toksiner, der skal optages for, at der kan opstå forgiftninger, hvorfor en grundig visuel kontrol helt nødvendig.
Den største risiko for skade på foderet, opstår når ensilageballen bliver åbnet. Får ballen lov at ligge åben under længere tid, sker der hurtig en opblomstring af bakterier, svampe og man kan mærke at ensilagen, “ varmer”.
Jo højere udendørs temperatur, jo kortere tid kan ballerne tåle at være åbne. Man kan i nogen udstrækning afhjælpe denne eftergæring ved at begrænse den overflade i ballen som ilten får adgang til ved, at udtage ensilagen i tynde snit eller skiver og ved straks efter at dække ballen til igen.
Ensilage der først har taget varme må ikke opfodres. Problemet med eftergæring er størst i små besætninger, hvor det tager lang tid at få opfodret en balle (mere end 1 uge). Miniwrapballer som kan nå at blive opfodret inden foderet tager varme, er her en oplagt mulighed.
Hvide prikker i wrap og ensilage er normalt gærsvampe, som anses for relativt ufarlige for heste men som alligevel er uønskede, da de påvirker foderets holdbarhed negativt og foderet vil hurtigere tage varme og tabe næringsstoffer. Et højt gærindhold indikerer utæt emballering. Tilstedeværelse af gærsvampe øger også risikoen for, at andre mere skadelige mikroorganismer kan vokse i foderet.
Ved balleensilering må man påregne et vist tab ved dannelse af skimmelsvampe. Primært fordi wrapfolien ikke er ordentlig tæt eller ved at der opstår huller i folien under opbevaringsperioden. Skimmelsvampe kan give allergi og påvirke foderets smag og næringsindhold negativt. Viser den mikrobiologiske analyse et højt skimmeltal, er det en indikation for en utæt opbevaring. Jo tørrere wrappen er jo større risiko for skimmel.
Særligt i tørt materiale som hø, halm er det et problem med aspergillus svampe, men den forekommer også i tør wrap. Svampen kan give anledning til åndedræts problemer hos såvel mennesker som dyr.
Botulisme eller “pølseforgiftning” hos heste pga. optagelse af toxinet clostridium botulinum er meget alvorligt og ender ofte dødeligt, men er heldigvis meget sjældent forekommende.
Clostridiesporene kommer typisk ind i foderet via et fordærvet kadaver på marken, som kommer med op ved presningen og efterfølgende wrappes . Under anaerobe forhold kan clostridiesporer udvikle og danne et meget giftigt toxin. Clostridiesporene kan findes i jorden, gødningsrester eller i et kadaver.
Bakterien kan kun vokse i et iltfrit miljø. Heste er meget følsomme for botulisme og dødeligheden er høj. Andre typer af clostridiesporer som er knapt så giftige, kan komme i foderet, hvis dette bliver til blandet med jord eller gødning.
I sommer har der været flere forespørgsler om store mængder dræbersnegle i græsset, som ligger på skår inden wrapning. Der er nogen usikkerhed om hvorvidt disse store mængder af snegle kan give anledning til pølseforgiftning – undersøgelser tyder dog ind til videre ikke på det.
I en mindre svensk undersøgelse tilsatte man dræbersnegle i forskellige mængder til græs som efterfølgende blev wrappet. Man fandt ingen negative effekter på foderhygiejnen heller ikke hvor mængde af tilsatte dræbersnegle blev øget.
Under alle omstændigheder skal man dog være ekstra opmærksom, hvis der ved udfodring af wrappen ses snegle i foderet.
I reglen er det let at bedømme høets hygiejniske kvalitet. Ved at se på det, lugte til det og splitte en balle ad kan man hurtigt få et fingerpeg om den hygiejniske kvalitet er i orden eller om kvaliteten er tvivlsom. Hø skal altid lugte friskt og gerne lidt krydret og det må ikke lugte jordslået eller muggent.
Høet skal have en god struktur dvs. stempelslagene skal ikke være sammenfiltrede eller være sammenklistrede, men falde let fra hinanden når ballen åbnes.
I tvivlstilfælde kan det anbefales at få udtaget en analyse af foderet, hvor der bliver analyseret for skimmel, svampe og vandaktivitet.
Under lagringsperioden vil hø ofte suge fugt fra omgivelserne. I svenske undersøgelser fandt man, at for velbjerget hø vil det yderste lag hø allerede i løbet af efteråret have suget så meget fugt fra omgivelserne, at det skaber forudsætninger for at lagersvampe kan vokse. Allerede i november måned var indholdet af lagersvampe i det yderste lag ofte uacceptabelt højt.
Selv hø der er bjærget med mindre end 15 % vand kan let blive ødelagt, hvis det ikke bliver opbevaret ordentligt i laden. Princippet i god opbevaring af høet går ud på at beskytte høet mod høj luftfugtighed. Hvis høet kan suge fugt op fra lufte, gulv, vægge eller tagflader (kondens), kan resultatet hurtigt blive som beskrevet ovenfor.
Undgå at høet bliver placeret direkte på et betongulv. I stedet bør det placeres på et gulv af paller så luften kan cirkulere ind under.
Ved at pakke høet på loftet eller i laden ind i halmballer i bund og langs siderne, kan forholdene i reglen afhjælpes.
Er vandindholdet i høet ved ballepresningen højere end 15 %, er foderet ikke tørt nok til at blive lagret og der kan ske en omfattende tilvækst af svampe under lagringen.
Muggent og støvet hø er en velkendt årsag til luftvejslidelser hos hesten. Mugsvampe i foderet kan også danne mykotoksiner som påvirker hestens præstation negativt.
Ofte er det Aspergillus og Pencililium arter, som bliver opformeret. Begge slægter indeholder flere arter som er potentielle producenter af “mykotoksiner”. Ved mistanke om, at foderet indeholder skadelige emner for hesten, kan man få foretaget en mikrobiologisk analyse som giver svar på forekomsten af bakterier samt gær – og mugsvampe i foderet.
Den normale “feltflora” på høet, som først bliver presset, når det er lagertørt, giver i reglen ikke anledning til nedsat hygiejnisk kvalitet.
Foderlaboratorierne tilbyder normalt to mikrobiologiske analysepakker til heste. En til wraphø og en til hø, halm og strøelse.
Emneord