Giftige planter - Kærpadderok
Beskrivelse, giftvirkning, behandling og bekæmpelse af Kærpadderok.
Beskrivelse, giftvirkning, behandling og bekæmpelse af Kærpadderok.
Familie: Padderokker (Equisetaceae)
Slægt: Padderok (Equisitum)
Art: Kærpadderok (E. palustre)
Padderok familien rummer flere forskellige arter. Alle er dog opbygget efter samme enkle plan, En stærk leddelt overjordisk stængel, som ved hvert led bærer en kreds af skælblade. Planten har en langstrakt underjordisk stængel. Øverst på stænglen sidder et meget karakteristisk sporehus. Padderokken formerer sig ved sporer.
Kærpadderokken er stærkt grenet sædvanligvis helt fra grunden. Agerpadderokken er ikke grenet på samme måde som Kærpadderokken.
Kærpadderokken vokser på fugtige områder som langs med vandløb, søer og på engdrag.
På engarealerne kan planten forekomme meget hyppigt.
Planten forveksles tit med Agerpadderok som er meget udbredt og slet ikke giftig i samme udstrækning som Kærpadderokken. Agerpadderok er udbredt på marker, langs veje og skovkanter, men er ikke grenet på samme måde som Kærpadderokken.
Padderokken indeholder et enzym thiaminase der nedbryder vitamin B1 og dermed medfører vitaminmangel. Yderligere indeholder planten forskellige alkaloider og organiske syrer. Plantens primære toksiske effekt syntes dog, at være dens antithiamin virkning.
Det er særligt Kærpadderokken som er giftig. Agerpadderokken som er meget udbredt på marker, langs veje og skovkanter er ikke nær så giftig som Kærpadderokken.
Forgiftning forekommer oftest hos heste og kvæg og mere sjældent hos får. Forgiftningstilfælde optræder helt overvejende i forbindelse med hø med store mængder padderok. Giftstoffet nedbrydes således ikke ved tørring. I litteraturen er angivet, at fodring med hø med et indhold af 20% kærpadderok givet til heste over en periode på 2 uger gav anledning til forgiftningssymptomer.
En padderok i ny og næ gør ingen skade. Men optages planten løbende over et længere tidsrum er forgiftningssymptomerne beskrevet som nervøse forstyrrelser, mangel på appetit, depression, diarre, nedsat hjertefunktion og alvorlig almen svækkelse.
Indsprøjtning af thiamin i forgiftede dyr angives at have god effekt.
Da Kærpadderok især vokser på sure engdrag kan plantens forekomst være tegn på kalkmangel.