Efterafgrøder og mellemafgrøder

Økonomi og ledelse

Eksempel på ESG-ledelsesrapportering

Inden for få år forventes det, at de fleste landbrugsvirksomheder dokumenterer deres arbejde med bæredygtig udvikling. Vi deler et eksempel på, hvordan man kan lave en ESG-ledelsesrapport.

Fremskridt og handlinger for bæredygtig udvikling bør dokumenteres

Bæredygtig udvikling bliver konstant udviklet og understreget som forretningsvilkår i landbrugsproduktionen. EU er ved at udrulle lovgivning om rapportering på bæredygtighed, der omfatter alle typer virksomheder og ikke mindst investorer og finansielle institutioner – lovgivning der angiver fælles retning for dokumentation af en mere miljøvenlig, ressourceeffektiv og socialt ansvarlig produktion.

I 2023 lancerede EU Kommissionen standarder for bæredygtighedsrapportering: ESRS, European Sustainability Reporting Standards. Standarderne dækker indsatsområder indenfor ESG. Man ønsker fælles retning på handling for bæredygtig udvikling og der skal opstilles mål og udvikles handlingsplaner for de væsentligste områder for virksomheders fortsatte drift. Det er lovpligtig for ca. 50.000 Europæiske virksomheder at anvende ESRS og man lægger ud med de virksomheder der allerede rapporterer efter NFRD (Non-Financial Reporting Directive, ca. 19.000 virksomheder).

Virksomhederne skal rapportere for deres forsyningskæder omfattende både leverandører og aftagere. Ud over de ganske få danske landbrugsvirksomheder der har en størrelse, som betyder, at de lovpligtigt skal rapportere, så kan det også omfatte de mange landbrugsvirksomheder der enten leverer til store virksomheder og/eller som skal anvende rapportering i forbindelse med finansiering.

Vi har lavet et eksempel på en ESG-ledelsesrapport. Den er tænkt som inspiration i tiden op til, at man mere præcist ved, hvad eksempelvis ens bank eller andelsselskab efterspørger af dokumentation, når de fra regnskabsåret 2024 begynder at anvende EU-standarderne. 

Det er vigtigt, at ESG-ledelsesrapporten tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed. Det kan derfor være en god idé at tage de første skridt og også opfølgning og videre udvikling med en konsulent, der kender virksomhedens ejerskab og historie samt data for virksomhedens økonomi og produktion.

ESGreenTool Report

Vue ud over en mark i gyldent solnedgangslys med ESGreen tool logo
  • En ESG-rapport skræddersyet til landbruget
  • Vælg virksomhedens egne målepunkter
  • Anerkendt af banker og realkredit
Læs mere

Vil du vide mere?

Støttet af