Præcisionslandbrug kan dog ikke benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder på økologiske bedrifter, da betingelser om positionsbestemt gradueret gødningstildeling kun gælder kunstgødning.
Præcisionsjordbrug kan være med til at sikre, at de tilgængelige næringsstoffer udnyttes bedst muligt, så det bliver til udbytter frem for at tabes til omgivelserne.
Næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, udnyttes optimalt med præcisionslandbrug, og samtidig tæller sparet overkørsel i forbindelse med præcisionslandbrug også positivt på flere parametre.
Vigtigste værktøjer til præcisionsjordbrug i økologisk planteavl:
Metoder og teknologier, udviklet til det konventionelle landbrug, som har adgang til handelsgødninger og pesticider til specifikke formål, kan i et vist omfang tilpasses, så de kan anvendes i økologisk planteavl. Det kan være vanskeligt at udnytte præcise registreringer i marken, fordi de midler og redskaber, som økologerne anvender, ikke har tilsvarende præcision.
Digitale løsninger fra SEGES Innovation, giver pt landmanden adgang til 9 forskellige programmer, er det mest benyttede og mest komplekse sammenhængende system til planlægning og optimering af planteavl.
De digitale løsninger taler sammen, så når en mark er identificeret i MarkOnline, vil den samme mark og dens historik genfindes i de øvrige programmer, når der er behov for det. CropManager er udviklet til præcisionsjordbruget.
Marker identificeres med bloknummer og omlægningsdato i MarkOnline. Kan styres i MarkOnline:
Kvælstofkvoter i forhold til jordtyper, forfrugtsvirkning osv. beregnes i MarkOnline. Alt sammen ud fra standardværdier. De individuelle tilpasninger på markniveau kan tastes i MarkOnline.
Læs mere om MarkOnline på seges.dk
Markplanen, tastet i MarkOnline, kan læses direkte i CropManager. Her kan man gå i dybden med forskellige detaljer på markniveau. Man kan yderligere arbejde med satellitbilleder af markens biomasse i pixels ned til 10x10 m2, når det giver mening, og der er maskiner, der kan graduere til den detaljering.
Læs mere om CropManager
Biomassen i en afgrøde kan på et givent tidspunkt måles på en skala fra 0-100% mætning med markanalysen. Det vil sige, at når afgrøde (og ukrudt) dækker jorden, er der 100% mætning. Analysen er særligt værdifuld i vinterraps, hvor en præcis vurdering af kvælstofoptagelsen i efteråret, kan bruges til at tilpasse tilførslen til foråret.
Markanalysen viser også GPS-jordprøver, der er registreret på marken. Med biomassekort og jordprøver, kan man danne sig et godt indtryk af, om marken er i balance, eller om der bør justeres på kalk eller grundgødning. Kortet er med i marken på mobilen, og er der svage pletter, er det muligt at trække kort med Rt, Pt, Kt osv. og få en indikation på, hvad der kan være af årsager til, at afgrøden ikke trives.
I tildelingslaget kan der udlæses data til et kalkningskort på basis af jordprøverne. Beslutninger om fordeling: niveau – top – bund, skal bearbejdes i et andet værktøj, der hedder Mark Analyse Online.
Magnesiumværdierne i de analyser, der er lavet på økologiske marker, varierer meget. Det har tidligere undersøgelser[1] vist. Det er et af de fokusområder, der kan afhjælpes ved hjælp at kalktype. Dolomitkalk har ca. 5% Mg og Magnesiumkalk har ca. 2,5% Mg. Kalkning er klart den enkleste metode til at få balance i markens Mg-tal.
Specialprogrammer til vandingsregnskab og udnyttelse af vandingskapaciteten findes også, og de bør benyttes til det formål. I CropManager kan vandbalancen på markniveau aflæses for hvert enkelt år. Biomassen måles fra satellit, nedbøren registreres fra den nærmeste station og jordtypen kommer fra analysekortet. Det er vejledende informationer, men de er velegnede til at blive taget i brug, når året og afgrøden skal analyseres.
Vandbalance for vårbygmark 2021
Gradueret udsædsmængde, som et værktøj til at sikre afgrødens konkurrenceevne, bliver brugt af økologiske landmænd. Det viser 2 små surveys fra 2021. Mere end 50% af i alt 172 besvarelser[2] siger ”ja” til anvendelsen. Det er ikke yderligere uddybet, hvordan gradueringen kommer til udtryk.
Satellitkortet med afgrødemætning (biomasseindeks) fra en mark, lige inden afgrøden ”lukker”, viser med de lyse felter, hvor udsædsmængden med fordel kan øges. I eksemplet har mark 46-0 nogle lyse pletter hen over midten. Hvis erfaringer og tidligere års satellitbilleder viser samme pletter, bør der laves et gradueringskort til den mark.
Gradueringerne kan gøres digitalt med et tildelingskort, der lægges ind i såmaskinens computer, eller det kan gøres manuelt med en graduering fra traktorens førersæde, hvis såmaskinen har den mulighed. Erfaringer viser, at der i kornafgrøder med fordel kan gradueres op til +/- 50% ud fra standardudsædsmængden, men det skal altid tilpasses den enkelte mark.
Biomassen kan benchmarkes, i dette eksempel med andre økologiske havremarker. Det er en helt ny mulighed, der ligger i samme skærmbillede. Ser man på mark 44-0 lige oven for, kunne det tyde på at fordelingen af gylle med gyllevognen, ikke er helt jævn. Det kunne måske tåle lidt opmærksomhed også.
Gradueret fordeling indenfor den enkelte mark er vanskelig, fordi det stadig er de færreste bomgyllevogne, der har tilstrækkelig præcision til at kunne skrue op og ned for tildelingen, så det passer til et detaljeret tildelingskort. Alene reduktion af overlap i kiler og forager, ved hjælp af sektionsluk på de brede bomme, kan reducere kvælstofforbruget op til 5%.
Værdifulde gradueringer mellem markerne kan laves specielt i vinterraps, der potentielt har en stor optagelse i efteråret. Økologiske marker, der er veletablerede og kraftige i efteråret, danner grundlag for en god afgrøde til høst. Det er især eftervirkningen af gode forfrugter, som konsumærter eller kløvergræs, der kan være vanskelig at fastsætte i planlægningen.
Med satellitmålinger kan man se, hvornår en afgrøde er ”mættet” altså dækker jorden. Tidspunktet sammenlignet med forsøgsdata kan bruges til at bestemme efterårsoptagelsen og dermed den nødvendige forårstilførsel. Metoden er under udvikling, så indtil den bliver tilgængelig, er det den visuelle vurdering, eventuelt kombineret med planteklip, der er vejen til den præcise gødningsstrategi.
Observationer i marken registreres præcist med koordinat, billede og tekst på smartphonen. Det er et praktisk værktøj til markering af sten, flyvehavre, stoppede dræn osv.
Der er også mulighed for at registrere et behandlingsvindue, hvor der er kørt en gang mindre med strigle eller radrenser, ændret på udsæds- eller gødningsmængde, eller andre ting, der kan registreres helt simpelt, mens der arbejdes.
20-30 % af de økologiske landmænd, der har svaret i føromtalte survey, registrerer pletter i marken og arbejder med ”vinduer”. Muligheden er der med CropManager og lignende programmer, og det vil være en meget værdifuld kilde til udvikling af økologisk planteavl, hvis flere økologiske planteavlere tager det til sig i hverdagen.
Økologiske planteavlere, der registrerer udbytter i MarkOnline, kan nu benchmarke sine udbytter med andre økologer, der dyrker samme afgrøde og registrerer det i MarkOnline. Der kan sorteres efter region og jordtype. Hvis der kommer stor tilslutning til den nyoprettede benchmark, vil opmærksomheden skærpes hos den enkelte, og der vil kunne dannes værdifuldt samlet overblik over udviklingen i økologisk planteavl.
