Bliver grønne obligationer en oplagt finansieringskilde i landbruget?
Tanken om, at grønne obligationer inden for en overskuelig fremtid kan komme til at finansiere vindmøller, biogas- og bioraffineringsanlæg, er måske ikke helt ved siden af.
I udlandet er investorerne hoppet med på den grønne bølge og har taget de grønne obligationer til sig. Siden 2008, hvor den første grønne obligation blev omsat for ca. 45 mia. kr., har omsætningen i maj 2019 nået et niveau på 4.000 mia. kr.
Udtrykket ”grønne obligationer” refererer til en særlig type obligationer, hvor udsteder investerer i vedvarende energi, energieffektivitet og andre projekter, som reducerer CO2-udslippet.
Grønne obligationer i landbruget?
Endnu har de finansielle markeder i Danmark ikke tænkt i grønne obligationer til landbruget, men det kan være på vej til at ændre sig.
- Der er ikke udstedt grønne obligationer til dansk landbrug, måske fordi der mangler en standard for, hvad et grønt projekt er. Der findes vejledninger såsom GBP-principperne, som bl.a. Danske Banks og andre udbyderes framework bygger på. De åbner op for finansiering af grønne projekter inden for eksempelvis vindenergi, biogas og miljømæssigt bæredygtigt landbrug, forklarer Kenneth Kjeldgaard, specialkonsulent ved SEGES Finans & Formue A/S, og fortsætter:
- Vindmøller, bioraffinering og biogas kræver store investeringer, så til den type investeringer kunne de grønne obligationer være oplagte, siger Kenneth Kjeldgaard.
Vindmøller fra omkring årtusindskiftet begynder at trænge til en udskiftning. En typisk vindmølle koster i dag 30-35 mio. kr. Og hvor et bioraffineringsanlæg koster i omegnen af 40-45 mio. kr., ligger prisen på et biogasanlæg på mellem 40-250 mio. kr.
Fakta om grønne obligationer
Grønne obligationer er en særlig type obligationer, hvor udsteder forpligter sig til at investere i vedvarende energi, energieffektivitet og andre CO2-reducerende projekter.
I dag er der ikke en fælles definition af grønne obligationer. Der findes derfor i dag flere retningslinjer. EU arbejder p.t. på en standard, som offentliggøres senere i 2019.
Grønne projekter med mening
Investeringen i grønt kan være stor. Effekten er derfor vigtig. SEGES undersøger for eksempel lige nu, om græs gennem bioraffinering kan udnyttes til proteinfoder til grise og fjerkræ. Græsprotein vil kunne bidrage positivt til både klima- og miljøregnskabet.
- Større græsarealer kan være med til at reducere både kvælstofudledningen og CO2-belastningen, forklarer Karen Jørgensen, seniorkonsulent i SEGES Erhvervsøkonomi.
Hvilke banker?
Indtil videre er kun Danske Bank, Nykredit og Nordea udstedere af grønne obligationer.
- Danske Bank har udstedt grønne obligationer i Danmark. Nykredit udstedte i slutningen af maj måned en grøn SDO-obligation, dvs. særligt dækkede obligationer til boliglån, i Sverige, og Nordea har udstedt grønne obligationer i både Sverige og Finland, fortæller Kenneth Kjeldgaard og fortsætter:
- DLR arbejder på at udstede grønne realkreditobligationer, og Jyske Realkredit og Jyske Bank har meldt ud, at de arbejder med grønne obligationer, men at de lige nu ser tiden an, inden de måske på sigt vil gå ind på markedet for grønne obligationer, siger Kenneth Kjeldgaard.
Ingen af obligationsserierne er som nævnt målrettet landbruget, men har fokus på udviklingen af klima- og energivenlige boliger. Alt taler dog for, at grønne obligationer vil spille en rolle i finansieringen af dansk landbrug.
- Spørgsmålet er blot, hvor hurtigt og i hvor stort omfang, siger Kenneth Kjeldgaard.
3 grunde til at grønne obligationer ikke udbydes til landbruget
- Ingen fælles standard for grønne projekter. Refinansiering er svær.
- Obligationsserierne risikerer at blive for små.
- Certificering mangler: Firmaer ser grønne ud, uden at være det.
Emneord
