Planter

Forsøgsarbejde: Måling af lattergasudledning i Landsforsøgene

Hvilken betydning har forskellige markoperationer og -teknologier på klimaet? Og hvordan måles det?

Lattergas (N2O) er en af de såkaldte klimagasser. Fra dyrkningsjorden er lattergas den største kilde til landbrugets klimabelastning. Lattergas dannes ved biologiske processer (nitrifikation og denitrifikation), der udføres af bestemte grupper af mikroorganismer i jorden.

Nogle af de overordnede faktorer, som har betydning for størrelsen af lattergasudledningen fra jorden, er jordens tekstur og struktur, vandstatus, forstyrrelse af jorden, temperatur, jordfugtighed, tilgængelighed af nitrat-N og kulstof. For at fange toppunkt for lattergasudledning fra marken, planlægges en prøveudtagningsstrategi, som tilpasses forsøgets grund- og forsøgsbehandlinger herunder jordbearbejdning, gødningstilførsel, såning m.m.

Tidligere har universiteterne alene stået for bestemmelse af lattergasudledning fra både produktions- og naturarealer, men med det kraftigt stigende behov for at kende lattergasudledningen for forskellige dyrkningsmetoder, afgrøder og nye produkter og teknologier, der kan være med til at nedbringe udledningen af lattergas, måles der nu også lattergas i Landsforsøgene. 

Manuelle flux-kamre på en mark til udtagning af gasprøver

Billede 1. Udtagning af gasprøver fra manuelle flux-kamre.

Allerede i år, er der blevet udtaget gasprøver i 2 forsøg ved Velas og et forsøg ved Landbo Syd. I denne video kan I høre Frank Oudshoorn fra SEGES Økologi Innovation fortælle mere om et forsøg fra efteråret, hvor der blev udtaget prøver til lattergasbestemmelse.

I de kommende år stiger antallet af Landsforsøg med emissionsmålinger betydeligt. Allerede i 2022 skal der udføres op mod 15 Landsforsøg, hvor der skal udtages prøver til lattergasbestemmelse i større eller mindre omfang. Det endelige omfang kendes dog ikke endnu, men det betyder, at flere Landsforsøgsenheder skal oplæres i gasprøveudtagning. 

Teknologisk Institut er i øjeblikket i gang med at gøre klar til at håndtere et markant højere antal forsøg med lattergasbestemmelse til næste år, der bl.a. betyder et stort antal gasprøver, som skal analyseres på en gaskromatograf(GC) i eget laboratorium. For de enheder, der kommer til at udføre forsøg med lattergasprøveudtagning, vil der blive arrangeret et oplæringskursus i prøveudtagning og support ved første reelle prøvetagninger i forsøg. Der vil også blive afholdt individuelle møder omkring de enkelte forsøgsplaner.

Hvordan foregår prøveudtagningen i forsøg med lattergasbestemmelse?  

Udover almindelig forsøgspraksis, som kendes fra andre forsøg, medfører klimaforsøgene nogle ekstra opgaver. Opgaverne vil variere alt efter de enkelte forsøgsplaner, men kunne bl.a. indebære: 

  • Installation af metalrammer i jorden (ved opstart af forsøg før første gasprøveudtagning). Dette vil tage op til 1 time afhængig af jordens kompaktion og antallet af rammer. 
  • Evt. afmærke rammernes placering med GPS, hvis der er behov for at tage rammerne op i forbindelse med kørsel i forsøget (rammerne må ikke forskydes for meget fra udgangsposition)
  • Fjernelse og geninstallation af rammer i forbindelse med mekanisk ukrudtsbekæmpelse, harvning, såning osv. Dette vil også tage op til en time pr. gang. 
  • Lattergasprøvetagning som følger plan udarbejdet af TI og SEGES. Der kan være fra få prøvetagningstidspunkter op til 20 prøvetagninger pr. forsøg. Hver prøvetagning vil tage op til 2 timer inkl. forberedelse. 
  • Jævnlig kommunikation med forsøgsansvarlig ved TI omkring prøvetagninger 
  • Forsendelse af prøver til laboratorium

Emneord

Vil du vide mere?