Sådan skaber du bedre arbejdssikkerhed i malkestalden

Spark i hovedet, klemte arme og brækkede fingre. Malkestalden er suverænt det område, hvor der sker flest arbejdsulykker i kvægbruget. Både i forbindelse med selve malkningen og ved drivning af køerne til malkestalden og retur. Derfor er det ifølge arbejdsmiljøkonsulent Marianne Norup, SEGES Innovation et vigtigt sted at sætte ind med forebyggelse, så du beskytter dine medarbejdere bedst muligt. 

”Kvægbruget er den driftsgren i landbruget, hvor der sker flest ulykker. Og det skyldes selvsagt, at køer er nogle store dyr at drive rundt med, og ved malkning er man bare meget tæt på dyrene. Det kræver konstant opmærksomhed på deres adfærd, og håndtering af dyrene er jo en slags håndværk, man skal lære at mestre,” forklarer arbejdsmiljøkonsulent Marianne Norup, SEGES. 

Ro på i stalden og lær af nærved-hændelserne

De ulykker, man typisk ser i malkestalden, er ifølge konsulenten spark i hovedet og på hænder, samt hænder som kommer i klemme mellem dyr og inventar. Ifølge Marianne Norup er forebyggelse af disse ulykker forskellig fra anlæg til anlæg. ”Derfor er god forebyggelse, når leder og medarbejdere sammen finder de sikre måder at arbejde på i netop deres anlæg. Ens for alle er dog, at man skal være ekstremt opmærksom på at undgå hænder mellem dyr og inventar. 

Men ellers handler det om at være opmærksom på, hvor og hvordan det går galt – også når det kun var tæt på - og så tage stilling til, hvordan man bedst kan undgå det næste gang,” forklarer Marianne Norup. Hun understreger, at det overordnet også er helt afgørende at skabe en rolig stemning omkring malkningen: ”Malkerne skal have en rolig adfærd. Og det gælder alle personer, der malker og driver dyrene – ikke bare nogle stykker,” understreger hun. Har du brug for sparring til bedre sikkerhed i malkestalden, så tag evt. fat i en mælkekvalitetsrådgiver. 

Pas på ved nærkontakt med køerne 

De ulykker, som ikke sker under malkning, er ifølge konsulenten ofte ved den øvrige nære kontakt med dyret, fx ved fjernelse af bandage, skift af en halsrem eller ankelbånd og ved inseminering eller behandling.

Opsamlingspladsen er også et område, der ofte lokker malkerne op for at hente køer – desværre med en stor risiko for at blive klemt og sparket. ”Vi vil selvfølgelig helst have, at køerne kommer ind i malkestalden af sig selv, og her er en kodriver er et godt værktøj,” lyder det fra Marianne Norup. 

Derudover kan man etablere skillebøjler, som er placereret lidt fra indgangen til malkestalden. De hjælper med til at få køerne stille og roligt ind i malkestalden. Mandehuller eller låger på opsamlingspladsen, er også en mulig sikkerhedsforanstaltning. Det er dog vigtigt, at de ikke er så store, at køerne kan komme i klemme. 
Se hvordan de gennem god indretning og et roligt tempo undgår arbejdsulykker på Skærbækgård.

Sørg for godt lys og højtsiddende display i malkestalden

For at opnå en sikker arbejdsgang under malkningen, bør man først og fremmest etablere et rigtig godt lys i malkestalden. Og der skal være lys både ovenfra og nedefra. Hvis yverområdet er godt belyst, er der ikke behov for at stikke hovedet helt ind mellem patterne for at se på yveret. 

Hvor højt displayet er placeret, er også en væsentlig sikkerhedsfaktor. Overvej derfor, hvilken højde og hvor du placerer displayet, så du undgår, at det sidder i sparkehøjde. 

God plads til køerne i returgangen mindsker propdannelse og øger sikkerheden

Når køerne skal retur fra malkestalden, er det vigtigt, at de selv kan gå og ikke skal følges. Det kræver god plads ved Fast-Exit området. Området skal kunne rumme de køer, der kommer ud fra malkestalden, uden at det skaber prop. ”Hvis der opstår prop, er medarbejderne mere fristede til at gå op til køerne og presse på for at få dem tilbage til kostalden, og det kan skabe farlige situationer,” påpeger Marianne Norup. Årsagen til propper i returgangen er ofte placeringen af separationsboksen/lågerne. Separationslåger tager tid at passere, og hvis de bliver placeret de forkerte steder, kan de være skyld i farlige situationer. 

Sørg også for godt med lys i gangene – det har betydning for køernes vilje til at bevæge sig fremad. Koen er meget forsigtig, hvis den skal navigere rundt i halvmørke, og det kan friste til at genne på køerne, og dermed skabe farlige situationer. Skal du bygge nyt, så vær opmærksom på at lave returgangene så store, at der er god plads til, at to køer kan passere hinanden, så du reducerer forekomsten af ko- trafikpropper.

I returgangen er det en god sikkerhedsløsning at lave en låge til malkerne ind til opsamlingspladsen.

Arbejdsulykker på landbrugsbedriften kan koste dyrt

Større eller mindre ulykker på bedriften har oftest menneskelige omkostninger. Men de kan også hurtigt få konsekvenser for bedriftens bundlinje. Nedenstående eksempel er hentet fra virkelighedens verden – en bedrift med 500 køer og seks ansatte.

En af malkerne blev sparket af en ko og var uarbejdsdygtig i seks uger. Hendes normale arbejdstid var 37 timer om ugen. De er normalt fire personer om malkning, og nu skulle de tre tilbageværende dele den fraværende kollegas arbejde.

Konsekvens af malkerens fravær

De ekstra timer i malkestalden til de resterende malkere påvirkede kvaliteten af deres arbejde:

• 20 pct. af køerne blev udsat for tomgangsmalkning og fik udtrådte pattespidser.
• Der var 15 pct. flere yverbetændelser.
• Antal nyinficerede køer steg i perioden med 4 pct.
• En antibiotika-ko blev ved et uheld malket med, så mælken måtte kasseres.
• Simherdberegninger viser, at ulykken har kostet bedriften følgende:
  Dårligere yversundhed: 70.000 kr.
  Kasseret mælk fra 1 malkning: 19.000 kr.
  Total: 89.000 kr.

”Brug derfor hellere tid, kræfter – og kroner - på at komme ulykken i forkøbet. Sørg for at reagere, når I opdager en risiko, før det går galt,” lyder rådet fra Marianne Norup.

Tjekliste til at gennemgå staldens indretning – forbedringer, der sikrer både dyr og personer 

Her får du hjælp til at se, hvor din eksisterende stald kan forbedres, så I undgår arbejdsulykker og kan håndtere dyrene roligt. Det skaber tryghed og sikkerhed for både dyr og personer. Tjeklisten er lavet samtidig med en opdatering af de danske anbefalinger til staldindretning vedr. personsikkerhed og bygger på de samme data fra projektet ”Forebyggelse af ulykker ved håndtering af kvæg – Udvikling af målbare indikatorer”, der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.