pige går ned ad allé med sin hest

Heste

Fokus på arbejdsmiljøet, når du håndterer heste

På trods af, at der sker en del hesterelaterede arbejdsulykker, er arbejdsmiljø ofte et emne, der ikke er tilstrækkeligt fokus på ude på de enkelte hestevirksomheder. I denne artikel får du råd til at optimere sikkerheden på og omkring jeres hestestald.

På trods af, at der sker en del hesterelaterede arbejdsulykker, er arbejdsmiljø ofte et emne, der ikke er tilstrækkeligt fokus på ude på de enkelte hestevirksomheder. I denne artikel får du råd til at optimere sikkerheden på og omkring jeres hestestald. 

Alt arbejde med heste er risikofyldt. Heste er store og stærke flugtdyr med hurtig reaktionsevne. Mange heste, særligt ungheste, er ikke vant til at blive håndteret, hvilket øger risikoen for ulykker. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne har en bred basisviden om hestes adfærd.

De unge er mest udsatte ved ulykker med heste

I følge Arbejdstilsynets ulykkesopgørelse for anmeldte arbejdsulykker i årene 2013 – 2018 for håndtering af heste (rideulykker undtaget) sker de hyppigste skader ved fald og snublen, samt bid og spark fra heste. 

Det er unge i aldersgruppen 18 til 34 år, der oftest kommer til skade, og ulykkerne sker primært for lønmodtagere. Der sker gennemsnitligt 21 arbejdsulykker ved håndtering af heste om året, ved knap 700 beskæftigede. Da arbejdsulykker kan have alvorlige, livslange følger er det særlig vigtigt at have fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Det er også vigtigt, at der er grundig instruktion af den nye medarbejder - både på hestevirksomheder og i rideklubber - om de konkrete arbejdsopgaver og brug af relevant sikkerhedsudstyr.   

Undgå ulykker med heste 

Mange ulykker kan undgås ved at tænke arbejdssituationen godt igennem, fx før hesten skal læsses, eller før der skal vaskes stalde med højtryksrenser. 
Det er vigtigt at sørge for god oplæring, samt give god instruktion og vejledning til den enkelte arbejdsopgave. Derved kan den udføres på en sikker måde for de personer, der arbejder med hestene. 
SEGES har fokus på sikkerheden, når der håndteres heste. 

I 2022 besøger vi hestevirksomheder, rideklubber, efterskoler og landbrugsskoler med hestelinjen, hvor vi hjælper med at få fokus på sikkerheden.
Hvis I har lyst til at få et gratis besøg, kan I skrive til Christina Edstrand - se kontaktoplysninger nedenfor.

SEGES har udarbejdet forskellige dialogværktøjer, skriv til os og vi sender det til jer.

Vil du vide mere?

Støttet af