Resumé
Et multispektralt frontmonteret kamera (fra firmaet Augmenta) til on-the-go generering af biomasseindeks er afprøvet i 2021.
Med kameraet monteret på en selvkørende sprøjte er der opsamlet data af biomasseindeks (AUG-indeks) fra kameraet, og disse er blevet sammenlignet med biomasseindeks (NDVI og NDRE) målt fra drone, i de samme marker.
Sammenligningen af de målte biomasseindeks viste, at der ikke kunne findes en god sammenhæng mellem markernes (AUG-indeks) og (NDVI- eller NDRE-indeks). Firmaet bag kameraet har endnu ikke udviklet algoritmer til almindelige planteværnsopgaver, så derfor er det ikke muligt at bruge teknologien til graduering eller pletsprøjtning under danske forhold. Augmenta-kameraet er et produkt under udvikling.
Projektet er støttet af puljen ’Partnerskab for præcisionssprøjtning’ fra Miljøstyrelsen.