En flok kvæg der græsser på en mark

Kvæg, Økologi, Planter

Med afgræsningsprognosen kan du beregne afgræsning for økologisk drift

Prognosen for produktion er baseret på vejrprognosedata bortset fra solindstrålingen, der pt. indgår med normal-solskinstimer for de kommende 7 dage. Du kan justere udbyttet efter dine forventninger - standard er fastsat til 6.000 FEN pr. ha

Prognosen giver et bud på, hvordan vækst og kvalitet udvikler sig i den kommende uge ud fra temperaturforhold og lysindstråling. Den gælder for marker uden tørkestress, da tørke i uvandede marker kan have en væsentlig indflydelse.

Afgræsningsprognosen findes også i cropmanager.dk, hvor det er muligt at få beregnet den korrigerede græsvækst på baggrund af markens aktuelle vandbalance.

Vær dog opmærksom på at prognosen er baseret på afgræsningssystemet reguleret storfold, hvor græshøjden er 7-10 cm. Praktiserer du rotations- eller foldafgræsning med væsentligt større græsudbud, skal estimaterne for råprotein, sukker og NEL20 korrigeres ned, men de relative ændringer for kommende periode er retvisende.

Prognosen beregner udbytte og kvalitet i fodermiddelvurderingssystemet NorFor. Du kan se prognosen for dit eget område ved at vælge postnr. under figurerne. Du kan også se ændringer i forhold til sidste uge, og nederst ses forklaringer til prognosen og figurerne.

Hvis du vil udskrive hele siden, kan du klikke på printikonet lige ovenfor til højre på siden.

Forklaring af prognosen og figurerne

Vækst (FEN pr. ha pr. dag) 

Den daglige vækst er i høj grad styret af klimaet, men bliver også påvirket af andre dyrkningsparametre. I afgræsningsperioden har det stor betydning, hvor hårdt kløvergræsset bides i bund. 
Væksten bliver begrænset, hvis afgrøden er lav og bladarealindekset lille, dvs. der kun er lidt grønt plantemateriale i marken. Desuden har markens alder betydning, idet væksten kommer senere i gang om foråret i ældre marker.

Energikoncentration, NEL20 (MJ pr. kg TS)

Energikoncentrationen (MJ pr. kg TS) er meget afhængig af fordøjeligheden af organisk stof og påvirkes meget af temperaturen. Jo varmere vejret er, jo større andel udgør cellevæggene (NDF), og jo mere bliver de lignificeret. Derfor er fordøjeligheden normalt lavest i juli og august måned, hvor det er varmest.

Protein (g pr. kg TS)

Indholdet af protein afhænger af mange faktorer, og niveauet af protein er vanskeligt at forudsige. Andelen af kløver har meget stor betydning, da indholdet af protein er meget større i kløver end i græs. 
Jordens frugtbarhed, management af græshøjde og tæthed (bladarealindeks) samt gødskning med kvælstof har også betydning for indholdet af protein. Temperaturen har en stor betydning for optagelsen af kvælstof, og indholdet stiger med stigende temperatur. En større indstråling øger generelt væksten og formindsker proteinindholdet. 

Sukker (g pr. kg TS)

Indholdet af sukker er meget variabelt, da det hurtigt påvirkes af det aktuelle klima. Sukker bliver produceret i forbindelse med plantens fotosyntese. Sukkeret bliver transporteret til stængel og rødder, og det bliver brugt til vækst, respiration eller oplagret som energi. 
Mængden af sukker bestemmes af forholdet mellem disse faktorer. I koldt vejr, og især ved kolde nætter, stiger sukkerindholdet.  Sukkerindholdet påvirker også de øvrige kvalitetsparametre. Et stigende sukkerindhold øger fordøjeligheden og dermed NEL20, og proteinindholdet falder. 

Baggrundsdata

Modellerne er lavet på baggrund af danske resultater fra forsøg med afgræsning og fra registreringer i afgræsningsmarker, indsamlet af kvægbrugskonsulenter i årene 1995-2004. Markernes alder har primært været 1.-2. brugsår.  Blandingerne har bestået af alm. rajgræs og hvidkløver.

Model og prognose er udarbejdet af Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi - Produktionssystemer, Aarhus Universitet i samarbejde med Karsten Attermann Nielsen, SEGES.

Programmet bruges på eget ansvar, dvs. at SEGES ikke kan gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet tab som følge af brugen af programmet.

Vil du vide mere?

Støttet af

  • Logo for Planteafgiftsfonden (PLAF)