Nyt værktøj: Den danske naturindikator (DNI)
Få et mere præcist overblik over biodiversitetsindsatser i Danmark med værktøjet DNI, hvor både tilstand, beskyttelse og processer bliver inddraget.
En ny indikator for naturen i Danmark
Den danske naturindikator (DNI) er et nyt koncept til beregning af arealers betydning for biodiversitetsbevarelse i Danmark. I indikatoren sammenlægges data omkring et områdes tilstand, lovmæssige beskyttelse og processer til en indeks værdi imellem 0 og 100 – en DNI score.
Indikatoren, som er beskrevet af DCE ved Aarhus Universitet, er en videreudvikling af Naturkapitalindekset. Du kan bruge den til at fået overblik over værdien af de biodiversitetsindsatser, der sker rundt om i landet. På den måde kan du slå samtlige arealer i Danmark op for at se deres DNI score.
Målsætninger og relevans i landbruget
DNI vurderer det enkelte areals betydning for bevarelse af arter i Danmark ved at stille skarpt på de mest trængte og udrydningstruede arter. Arter trives ofte kun på de allerbedste naturlokaliteter med et enestående plante- og dyreliv.
Som landmand skal man derfor som udgangspunkt ikke forvente at opnå en høj DNI-score, medmindre man forvalter store og meget værdifulde naturarealer. Vil man vurdere sin egen ejendoms betydning for den danske biodiversitet, kan det i stedet give mening at opstille en realistisk målsætning. For eksempel at 2 %, 5 % eller 10 % af bedriftens areal bliver udlagt helhjertet til natur, og så arbejde ud fra det udgangspunkt.
SEGES igangsætter i 2022 et projekt med Aarhus og Københavns Universitet om at tilpasse den danske naturindikator, så lokale forhold og indsatser kan komme med, og så metoden samtidig også kan blive brugt som et effektivt redskab på bedriftsniveau.
Sådan bliver DNI udregnet: Tilstand, beskyttelse og processer
Den danske naturindikator er blandt andet udviklet med baggrund i det eksisterende biodiversitetskort, der netop beskriver områders naturtilstand. Det gør man ved at vurdere områdets bioscore – hvor egnet området er som levested for truede arter. Mere specifikt, så vurderer man tilstanden ved at kigge på antallet af truede arter, der er registreret i området, samt en række landskabsindikatorer for forekomsten af de truede arter.
Beskyttelsen af et område er en vurdering af de største trusler mod området. Man har derfor kortlagt de mest prominente trusler og bagefter vurderet, hvor godt området er beskyttet mod netop disse trusler. En trussel kunne f.eks. være skovdrift, og så kan det tælle op, hvis området er udlagt til urørt skov gennem en fredning eller tinglysning.
Et områdes processer bliver vurderet ved at indhente oplysninger om de naturlige processer, der er begrænset i området. Er der f.eks. udlagt dræn i området, så er de naturlige hydrologiske forhold begrænset. Omvendt kan et område score højere, hvis der bliver praktiseret ekstensiv helårsgræsning, da det bliver betragtet som en naturlig proces.
Når et område ikke blot bliver vurderet på tilstanden, men også på områdets beskyttelse og de naturlige processer, der er frigivet i økosystemerne, åbner det for muligheden for at påvirke scoren markant, blot ved at give naturen de nødvendige forudsætninger.
Udviklingen af Den Danske Naturindikator er støttet af Aage V. Jensen fonden.
Emneord
