Mange har en drøm om at bo på landet i grønne og fredelige omgivelser. Ofte er det også et ønske om dyrehold, der sætter gang i drømmen. Men drift af landbrugsejendomme og heste betyder, at man skal forholde sig til mange krav og regler.
En landbrugsejendom omfatter tit mange bygninger, hvilket betyder mange kvadratmeter under tag. Landbrugsejendomme er derfor dyre at opvarme og vedligeholde, også overflødige bygninger. Vær opmærksom på om bygningsmassen passer til behovet og få en bygningskyndig til at gennemgå bolig og andre bygninger. Det giver køber de bedste muligheder, for at danne sig et sikkert overblik over ejendommens indretning, muligheder og stand.
Bygningsmassen skal helst passe til behovet, både manglende og overflødige bygninger er forbundet med store udgifter, der skal regnes ind i budgettet. Vær opmærksom på, at overflødige bygninger også er forbundet med væsentlige udgifter, enten til vedligehold/drift, eller nedrivning.
Der er ikke krav om landbrugsfaglig uddannelse, for at købe en landejendom. Det gælder, ejendomme både med og uden landbrugspligt, men faglig indsigt er vigtig både i forbindelse med drift af jorden og hold af dyr.
Hvis du skal være sikker på at finde den bedst egnede ejendom til den påtænkte bedrift, er det som udgangspunkt vigtigt at være afklaret om, hvad du ønsker at satse på. Er det avl, opdrætning, opstaldning, træning, salgsstald eller en kombination. Kravene er vidt forskellige.
Inden du overvejer køb/forpagtning af ejendom til hestehold, er det vigtigt at være realistisk om, hvor mange heste du har behov for at opstalde. Hvis der er behov for ridebaner og ridehus, skal du vurdere om forholdene er tilstrækkelige eller, om der er mulighed for at udvide faciliteterne.
Ved køb af hesteejendomme skal du også være opmærksom på, om faciliteterne har været i drift frem til handelstidspunktet, ellers risikerer du, at de ikke fungerer og/eller ikke opfylder gældende lovgivning.
Husk at alle steder, der holder heste, skal registrere sig i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Dette er besluttet af Fødevarestyrelsen som en del af indførelsen af EU’s dyresundhedslov. Loven gælder i hele EU og har fokus på opsporing og inddæmning af sygdomme.
Bygningerne, beliggenheden og jordtilliggende er afgørende for mulighederne. Er det muligt at de eksisterende forhold kan opfylde kravene eller tilpasses i forhold til ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste” (BEK nr. 1746 af 30/11/2020). Her er det vigtigt at være opmærksom på krav til opstaldning f.eks. loftshøjde, boksstørrelse og adgang til fold. Hvis de eksisterende stalde ikke opfylder eller ikke kan tilpasses kravene i bekendtgørelsen, kan det betyde store investeringer, som børe overvejes nøje. Læs mere i ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste”.
Læs også: Lov om hold af heste
De fysiske rammer bør vurderes nøje i forhold til behov og arbejdsforbrug:
Når du har afdækket dine behov, kan det være en god ide at lave en planløsning for ejendommen som helhed, for at få et samlet overblik:
Vær opmærksom på, at nogle faciliteter kræver landzonetilladelse og/eller byggetilladelse. Det kan være tilfældet i forbindelse med etablering af fritliggende læskure, udendørs ridebaner og ridehaller. Der kan også være krav om landzonetilladelse i forbindelse med afholdelse af aktiviteter, der medfører øget transport og støj til og fra stedet. Vær også opmærksom på om der er er fredninger og fredskov på ejendommen, som forhindrer brug til hestefolde.
På alle hestehold skal der være adgang til en fold. Der kræves et minimumsareal på 800m2, den korteste side skal være mindst 20 m. Der skal være en plan for hestenes foldtid. Det anbefales at skitse hesteholdets folde og præcisere den samlede foldkapacitet, så kravet om fri bevægelse mindst 2 timer dagligt 5 dage om ugen kan dokumenteres.
Forsvarlig indhegning af hestens opholdsarealer/folde er vigtigt at overveje. Mange heste kommer til skade som følge af en forkert og mangelfuld hegning om marker og løbefolde. En korrekt og god indhegning er derfor af væsentlig betydning. Ved etablering af en indhegning skal du overveje hegnets styrke, højde og tydelighed og i øvrigt tage følgende forhold i betragtning:
Er marken naturlig indhegnet af ydre hegn, skovbryn, levende hegn, grøfter eller lignende kan en enkelt elektrisk tråd på almindelige hegnspæle være tilstrækkelig, navnlig på store arealer med rigeligt græs. Omvendt stilles der større krav til ydre hegn, hegn i et åbent landskab og indhegninger hvor der er småt med græs. Her skal indhegningen være både tydelig, høj og solid.
Inden for en afstand af ca. 200 m fra stærkt trafikerede veje, hovedveje, motortrafikveje, motorveje og jernbaner bør der stilles yderligere krav til elhegnet. Som eksempler på ekstra foranstaltninger for at synliggøre hegnet kan nævnes:
Læs også: Når heste får skader på fold
Det er vigtigt, at der et passende jordtilliggende til ejendommen. Det gælder praktiske forhold, for at opfylde miljøkravene og for at være i stand til at producere tilstrækkeligt stråfoder i form af halm, hø og wrap. Jordbundsforholdene er afgørende for, hvor stor produktion af stråfoder du kan forvente. De lidt svære jorde er et godt udgangspunkt for stabil græsproduktion, men giver udfordringer i forhold til hestenes færden året rundt.
Som tommelfingerregel kan du regne med, at 1 ha kan give græs og hø/wrap til 2-3 heste. Produktionen kan variere meget. Hvis jorden bruges uafbrudt til afgræsning uden afpudsning, hvile og gødning er produktionen væsentlig mindre.
Det er vigtigt at overveje, om du selv skal producere grovfoderet eller om det skal indkøbes. I den forbindelse skal investering i maskiner og arbejdsbehovet vurderes nøje. Alternativt bør prisniveauet for høst/græsslåning, vending, presning og pakning undersøges.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ligegyldigt, hvor stort dit hestehold er skal du sikre dig at det ikke medfører forurening eller generer dine naboer. Gener kan stamme fra møddingen i form af lugt og fluer, eller det kan være støv, støj eller lys fra ridebaner.
Husdyrgødning skal opbevares, så der ikke kan opstå eller vil være risiko for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne. Fast husdyrgødning kan opbevares i mødding, i en lukket container eller komposteret husdyrgødning kan opbevares tæt overdækket i marken. Det er teknik- og miljøafdelingen i de enkelte kommuner, der administrerer reglerne.
I forhold til miljøregulering er et hobbydyrehold et dyrehold som maksimalt består af 30 høns og 4 hunde med hvalpe under 18 uger og desuden enten:
*Produktionsarealet er det område dyrene kan opholde sig på og hvor de har mulighed for at afsætte gødning. Spørg teknik- og miljøafdelingen i den lokale kommune hvis du er i tvivl!
Hobbydyrehold er omfattet af reglerne i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Overstiger dit dyrehold reglerne for hobbydyrehold, er du omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Den omhandler blandt andet afstandskrav og afløbsforhold samt opbevaring af flydende og fast husdyrgødning. Læs mere i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Bortskaffelse af hestemøg er en stor udgift for ridecentre og opstaldningssteder med mange heste. Det kan hurtigt løbe op i 50.000 kr. eller mere om året. Opbevaring og bortskaffelse af hestemøget giver derfor anledning til mange spørgsmål, problemer og overvejelser.
I gennemsnit kan du regne med, at der anvendes 10 – 12 kg. halm dagligt pr. enkeltboks til strøelse. Det kan f.eks. fordeles med en ugentlig opredning suppleret med 6 til 10 kg. dagligt. Der kan selvfølgelig være udsving, afhængigt af, hvor meget hesten er på stald og hvor meget den æder.
Halm- og træpiller er eksempler på alternativ strøelse, som kan reducere omkostningerne til bortskaffelse af hestemøg, men det kan være dyrere i indkøb og svære at afsætte til f.eks. biogasanlæg. Læs også: Strøelse til heste
Det kræver nøje overvejelser at etablere et hestehold, både i forhold til race/disciplin og ambitioner i forhold til resultater. Der er stor forskel på, om du satser på at avle brugbare heste til en bred brugergruppe eller, om du satser på internationalt konkurrenceduelige heste i dressur, ridebanespringning, væddeløb m.m.
Hesteavl er meget langsigtet og forbundet med store omkostninger. Det er derfor meget vigtigt at gøre sig overvejelser om målet med avlsarbejdet i egen besætning:
Er middel godt nok - eller skal det være særdeles godt for at være godt nok?Når du har gjort sig overvejelser om ambitionsniveauet, og præciseret målene på kortere og længere sigt, kan du fortsætte med overvejelser om mulighederne i det nuværende hestehold og fremtidige hestehold. Det er som udgangspunkt et spørgsmål om investering i dokumenterede præstationsduelige blodlinjer, eller investering i dokumenterede blodlinjer med et omgængeligt temperament.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at avlshopperne er den vigtigste ressource for den enkelte avler. Hingstene står i de fleste tilfælde til rådighed for alle. Det er kun hver gang du får en ny generation (føl), der er mulighed for avlsfremgang. Derfor skal du altid overveje nøje, om du skal sælge de bedste føl/heste. Hvis du sælger de bedste hopper, risikerer du at blive overhalet af konkurrenterne.
Det er vigtigt løbende at evaluere avlshoppernes kvaliteter – stil dig selv spørgsmålet: Hvad ønsker du, avlshopperne skal give videre til afkommet?
Hvis de egenskaber, du ikke ønsker de skal give videre, er den overvejende del, skal du overveje, om det er ”avlshopper” du har i stalden. Jævnlig udskiftning kan være nødvendig, hvis avlsarbejdet fungerer, resulterer det i avlsfremgang, hvilket betyder den/de næste generation er bedre.
Læs også: Vurdering af heste - form og funktion
Hvis du satser på at sælge rideheste, skal du være opmærksom på risiko og omkostninger. Omkostningerne til opdrætning og træning løber hurtigt op. En salgbar ridehest er typisk 3 1/2 år gammel, i kalkulen er indregnet grundlæggende minimumsomkostninger og forrentning af avlshoppen. Der vil være risiko for skader og sygdom i opdrætningsperioden og i forbindelse med tilridning, derfor bør forsikringsdækning overvejes.
Bemærk stjernemarkeringer ved priser:
*Forudsat der ikke bliver behov for akut dyrlægeassistance, og flere heste pr. dyrlægebesøg.
** Anslåede grundlæggende omkostninger til foder og strøelse, der er regnet med 5 mdr. på god græsning.
Læs også: Vurdering og prisfastsættelse: Hvorfor er nogle heste bedre end andre?
Det er vigtigt at overveje, hvilke salgskanaler der er mest effektive. Er det hestehandlere, private, ryttere/trænere/beridere til videre uddannelse eller rideskoler.
Salgskanaler til føl/ungheste/avlsdyr:
Salgskanaler til rideheste:
Vær opmærksom på udgifterne til træning og provision i forbindelse med formidling.
Det bør overvejes, hvad du kan/vil tilbyde og hvilken kundegruppe du gerne vil tiltrække. Det kan f.eks. være opstaldning af ungdyr i løsdrift, motionsryttere, ambitiøse ryttere og/eller elite ryttere.
I de fleste tilfælde kræves der adgang til ridehus, hvilket også er en afgørende faktor for opstaldningsprisen. Adgang til natur er meget vigtig for nogle kundegrupper f.eks. islandsheste og distanceryttere.
Det er vigtigt at udarbejde en opstaldningskontrakt, hvor vilkårene fremgår. Her aftales hvad der indgår i prisen for opstaldning. Det er vigtigt at præcisere vilkår for opsigelse af lejemålet, blandt andet i forbindelse med misvedligeholdelse af de aftalte vilkår. Hvilket f.eks. kan være manglende rettidig betaling eller misligholdelse af de aftalte forpligtigelser, som f.eks. overholdelse af gældende lovgivning, ordensregler og krav om lovpligtig ansvarsforsikring.
Husk aftale om ansvar for, at hestens pas er umiddelbart tilgængelig på opstaldningsstedet. Det er hestens ejer, der er ansvarlig for, at hesten er identificeret og har et hestepas. Det er derimod brugeren af hesten, der er ansvarlig for, at passet kan fremskaffes, når hesten er opstaldet på en rideskole, hestepension, i forbindelse med græsning m.v. Definitionen af bruger er bred og kan medføre, at fx ejer af opstaldningsstedet vil blive anset for at være hestens bruger.
Det originale pas skal kunne fremskaffes umiddelbart, både i forbindelse med medicinering og ved kontrolbesøg fra offentlige myndigheder. Det kan derfor være nødvendigt at opbevare hestepasset på opstaldningsstedet. Hvis hesteejeren ikke ønsker dette, bør der udfærdiges en aftale mellem staldejer og hesteejer om, at sidstnævnte er ansvarlig for fremskaffelsen.
Det er også vigtigt at aftale ansvaret for dokumentation af foderets oprindelse til heste, der ikke er udelukket fra konsum. I forbindelse med fælles opstaldning, hvilket bl.a. omfatter rideskoler, hestepensioner og træningsstalde er det nok, hvis den ansvarlige for stalden registreres. Den ”ansvarlige” kan f.eks. være ejer af stalden, fodermester eller en eventuel formand for rideklubben. Uanset om det er den ansvarlige for hesteholdet eller hesteejeren, der registreres, så påhviler det den registrerede at kunne redegøre for foderets oprindelse.
Det er altid hesteejeren, der er ansvarlig, for anvendelse og opbevaring af lægemidler til egen hest. Ejeren skal føre optegnelser over medicinanvendelse, medmindre hesten er udelukket fra konsum. Derfor er det også ejeren, der bliver straffet, hvis optegnelserne ikke er korrekte.
Ulovlige lægemidler er altså generelt set hesteejerens ansvar, men særlige forhold kan gøre sig gældende. Det kan f.eks. være en aftale med ejer og opstaldningssted (rideskole) om, at de tager sig af medicinsk behandling. I sådanne tilfælde vil der foretages en konkret vurdering af ansvarsforholdene.
Fodringen af alle heste bør tage udgangspunkt i stråfoderet og foderproduktionen bør tilrettelægges herefter. Foderbehovet for de enkelte heste fastlægges, som grundlag for det samlede behov for grovfoder. Det giver mulighed for vurdering af om du har den nødvendige opbevaringskapacitet og om det er nødvendigt at supplere det hjemmeproducerede, med indkøb af ekstra grovfoder.
Udgangspunktet for fodring af heste bør være hø eller wrap: Ca. 2 kilo hø eller 2,5 kilo wrap pr. 100 kg hest (vær altid opmærksom på hestenes huld).
Arealets størrelse er afgørende for mulighederne. Hvis arealet er for lille giver det anledning til store udfordringer. I forbindelse med hestehold skal græsmarken opfylde flere formål. Om sommeren, skal marken producere foder i form af afgræsning ofte kombineret med slet til hø/wrap og om vinteren skal marken opfylde behovet for motionsfold.
Hvis græsmarken skal producere godt om sommeren kræver det god pleje og hvile om vinteren. Når marken benyttes som motionsfold og ikke får pleje om vinteren, vil produktionen om sommeren være lav.
Grundlaget for en god græsmark er valg af den rigtige græsblanding og rigtig etablering af græsset. Etablering af den nye græsmark er mest sikker om foråret, hvor der anvendes dæksæd af korn eller ærter. På lavbundsjorde kan græs og kløvergræs uden dæksæd med fordel etableres i juli/august. Græs og kløvergræs kan også etableres i efteråret, men ikke senere end først i september.
Læs også: Dyrkningsvejledning for græs- og kløvergræs til kvæg
Græsmarken skal afleveres i god kondition til vinterperioden. Græsvæksten er afhængig af lys og temperaturer over 5 grader. Hvis græshøjden er 6 - 7 cm midt i oktober, og der er tæt ensartet plantedække har du ret godt udgangspunkt for optimal græsvækst næste forår. Hvis græsmarken skal anvendes til foderproduktion i den kommende sæson, skal den have ro i vinterperioden.
I det tidlige forår vurderes det, hvordan græsmarken har klaret sig igennem vinteren. Jævn og tilstrækkelig plantebestand er målet. Det vil sige min. 350 græsmarksplanter til afgræsning og 200 til slet pr.m2. Hvis plantebestanden er for dårlig, er løsningen isåning eller omlægning.
Muldvarper og mosegrise er ofte meget aktive i græsmarkerne i efteråret og hen over vinteren. Marker der skal anvendes til hø/wrap bør efterses nøje. Muldskud kan jævnes med en slæbeplanke eller græsmarksstrigle i det tidlige forår. Muldvarpeskud øger risikoen for forurening af foderet med bl.a. jord, så der opstår mug i wrapballerne og de er hårde ved maskinerne.
I det tidlige forår er det også vigtigt at tjekke for forekomsten af ukrudt/giftige planter. Det er normalt ikke et problem i veletablerede græsmarker, hvor det lykkedes at holde ukrudtet nede i forbindelse med etablering. Flere ukrudtsarter er giftige for heste, derfor skal du være meget opmærksom på forekomsten og udbredelsen. Vær opmærksom på at vårbrandbæger, engbrandbæger og padderokker m.fl. også er giftige efter tørring (hø) og ensilering (balleensilage).
Der er 3 muligheder for bekæmpelse af ukrudt:
Læs også: Giftige planter: Tørre brandbæger er gift for heste
Læs også: Giftige planter - Vårbrandbæger
Læs også: Giftige planter - Kærpadderok
Du kan også hente appen Giftige planter og husdyr på Google Play.
Valg af græsblanding foretages ud fra jordbundsforholdene, markens anvendelse og hestenes behov.
Hvad skal marken primært bruges til?
Heste afgræsser marken hård, med stor risiko for dødbidning til følge. De bidder græsset i bund og samtidigt bevæger de sig meget, så de er hårde ved græsset. Derfor består mange græsblandinger til hest af græsser med lavt vækstpunkt og hurtig genvækst.
Alm. rajgræs, strandsvingel, rødsvingel, timoté, hundegræs og hvidkløver anvendes ofte, som en væsentlig del af græsblandinger til heste.
Billederne nedenfor viser andelen af kløver i græsmarker med henholdsvis 18% kløver, 19% kløver, 20% kløver og 24% kløver.
Strandsvingel, rajsvingel, timoté og hundegræs har meget lavt indhold af fruktan, derfor er de gode til nøjsomme heste, der ikke kan tåle rajgræssets høje indhold af sukker (fruktan). Kløver indeholder ikke fruktan, her oplagres overskudssukkeret som stivelse. Det er også problematisk for hestens fordøjelse, hvis det indtages i for store mængder. Overvægtige heste og andre med tendens til forfangenhed, bør begrænses i deres adgang til græs.
De konventionelle anbefalede frøblandinger 2024
De økologiske anbefalede frøblandinger 2024
Planteavlskonsulenterne i Landboforeningerne kan hjælpe, hvis du er i tvivl.
Tildeling af gødning til græsmarken afstemmes efter den planlagte anvendelse. I forbindelse med slæt til hø/wrap gødes efter nedenstående anbefalinger, hvis du ønsker optimalt udbytte.
Væksten på ugødede arealer er begrænset som følge af næringsmangel og medfører især i foråret et højere indhold af sukker/fruktaner.
Hestenes energibehov afhænger af race, alder og anvendelse. Heste i vækst og diegivende hopper har et stort energibehov. De marker der anvendes til heste med lavt energibehov, gødes i begrænset omfang eller arealet til afgræsning begrænses og det resterende areal kan anvendes til vinterfoder. Handelsgødning i Danmark er afgiftsbelagt til hobbybrug og kræver registrering i register for gødningsregnskab for afgiftsfritagelse. Hestemøget kan med fordel spredes ud inden pløjning ved omlægning af arealer.
Planteavlskonsulenterne i Landboforeningerne kan hjælpe, hvis du er i tvivl.
Grovfoderet bør analyseres da det danner grundlag for foderplanlægningen, på den måde kan du med sikkerhed fastslå, hvor meget der skal tildeles og eventuelle mangler på næringsstoffer. Så kan du supplere med tilskudsfoder og/eller kraftfoder i det omfang det er nødvendigt.
Derfor bør du også altid forlange en analyse på det hø/wrap, som indkøbes fra landmanden eller anden foderleverandøren. Alle leverandører af større partier grovfoder bør få udtaget en grovfoderanalyse af de forskellige partier, for at dokumentere foderets næringsindhold.
For at være sikker på, at det foder du sender til analyse, virkeligt repræsenterer det anvendte foder, skal den indsendte prøve være repræsentativ og udtaget omhyggeligt. Følgende forhold skal derfor være opfyldt:
For korn og forskellige typer af kraftfoder er det ikke så almindeligt, at få udtaget foderanalyser og normalt kan du med rimelig sikkerhed bruge tabelværdierne fra fodermiddeltabellen.
Hvis du allerede ved at se på grovfoderet eller ved at lugte til det kan vurdere, at foderet er af dårlig hygiejnisk kvalitet, det vil sige er kontamineret med bakterier eller mug, bør foderet ikke anvendes men kasseres. Det er vigtigt at få taget analyser af den hygiejniske værdi, hvis du kan fornemme at kvaliteten ikke er helt i top, men hvor det er svært at vurdere, hvor dårlig kvaliteten er.
Er der tale om wrapballer bør du vente til ensileringsprocessen er forløbet færdigt hvilket typisk tager 4-6 uger fra at græsset er indpakket i plastic og for hø bør du minimum vente til 2 uger efter, at høet er kommet i hus.
Prøven som skal analysere for hygiejnisk kvalitet bør ikke kommes i fryseren. Du bør ved forsendelsen være opmærksom på at undgå at prøven kommer til at ligge weekenden over på et postkontor. Det kan betyde store ændringer i den hygiejniske kvalitet således, at analyseresultatet ikke længere kan anvendes.
Inden prøven indsendes til analyse bør du tage en snak med laboratoriet om, hvilke analyser der er relevante, hvad det koster mv.
En konkret mistanke om et hygiejnisk problem ved foderet, kunne f.eks. være
I disse tilfælde skal prøveudtagningen naturligvis ske med udgangspunkt i de foderpartier, hvor du har mistanke om problemer. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at de synlige tegn på at foderkvaliteten ikke er i orden ofte kun er toppen af isbjerget. Foder uden disse synlige tegn kan sagtens være kontamineret med bakterier og eller have forhøjet kimtal.
Læs også: Med en foderanalyse sikrer du, at hesten fodres korrekt
Læs også: Sådan sikrer du god foderhygiejne i dit hestefoder
Det er nødvendigt at fastlægge foderbehovet, med udgangspunkt i grovfoderet. Behovet for de enkelte heste beregnes, hvilket gør det muligt at beregne det samlede forbrug i en given periode.
Beregningen bruges til at vurdere, om du har den nødvendige kapacitet til opbevaring og hvad der eventuelt skal suppleres med i form af tilskuds- og kraftfoder.
For at udarbejde et foderbudget er det vigtigt at tage følgende med i beregningen:
Vær opmærksom på at store indkøb ofte er forbundet med betragtelige rabatter, men det kræver, at du har tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som sikrer at foderet bevarer næringsindholdet og sikre den hygiejniske kvalitet. Hvis det ikke er tilfældet, kan det ende med at blive meget dyre i den sidste ende.
Foder skal som udgangspunkt opbevares tørt og køligt for at bevare kvaliteten.
Der er mange forhold at tage stilling til i forbindelse med etablering og drift af landbrugsejendomme i alle størrelser. Landbrugsforeningerne har eksperter, der kan rådgive dig i forbindelse med alle vigtige spørgsmål vedrørende etablering og drift. Det gælder bl.a. miljøforhold, bygninger, markdrift, foderproduktion og fodring.
DLBR er et branchesamarbejde, bestående af 29 rådgivningsvirksomheder fordelt over hele landet. DLBR-virksomhederne ejes af de danske landmænd, som også udgør størstedelen af kunderne.
Samlet set beskæftiger DLBR-virksomhederne knap 2.500 medarbejdere med rådgivning og formidling af viden til landmænd, gartnere og øvrige kunder i jordbrugssektoren. Derudover betjenes små og mellemstore virksomheder i andre erhverv. Virksomhederne i DLBR-samarbejdet leverer uvildig rådgivning inden for områder som:
Fælles for virksomhederne i DLBR er, at de er videnvirksomheder med et højt fagligt niveau. Der er et tværfagligt arbejdsmiljø med stor frihed og gode muligheder for udvikling.
Emneord