Hestebønner

Økologi, Planter

Økologisk dyrkningsvejledning for hestebønne

Dyrkningssikkerheden i hestebønne er blevet bedre ved fremkomst af nye tidligere sorter og fokus på dyrkning, og det er nu den mest dyrkede økologiske bælgsædsafgrøde.

Hestebønne kan dyrkes til modenhed eller til helsæd. Frøene indeholder ca. 25-30 pct. protein og er et vigtigt bidrag til proteinforsyningen hos økologiske husdyr. 

På verdensplan er produktionen af hestebønne stabil med ca. 4 mio. ton i perioden fra 1971 til 2014. I samme periode er gennemsnitsudbyttet steget fra 9,6 til 18,7 hkg pr. ha. De højeste udbytter er i England (51,5 hkg pr. ha.) og Frankrig (39,5 hkg pr. ha). Hovedområderne for produktion af hestebønner i 2012-2014 er Østasien (37,3 pct.) Sub-sahara Afrika (21,1 pct.), Europa (14,2 pct.) og Nordafrika (13,1 pct.) (FAO: The Global Economy of Pulses 2019).

Vårhestebønner er de mest almindelige og mest dyrkningssikre, men i de senere år har der også været mindre arealer med vinterhestebønner. Med de sorter, der er til rådighed, er vinterhestebønner stadig en usikker afgrøde på grund af risiko for udvintring. Dog har vinterhestebønnerne vist at have et stort udbyttepotentiale og en tidlig høst. Der kan læses mere om forsøg med vår- og vinterhestebønner i Oversigten over Landsforsøgene i 2010 under økologisk dyrkning.

Sådan dyrker du økologisk hestebønne

  • Hestebønne er en god vekselafgrøde i kornsædskifter. Dens gode forfrugtsværdi skyldes, at den efterlader meget kvælstof i rødderne. Derfor bør man placere hestebønne det sted i sædskiftet, hvor der er mindst kvælstof til rådighed. Hestebønne er en god forfrugt til vintersæd, men vær opmærksom på, at der kan skjule sig tidsler i afgrøden, som kan blive en udfordring i vintersæden. Skal der sås vårsæd efter hestebønner skal der etableres en efterafgrøde ved sidste ukrudtsbekæmpelse. 

    Hestebønner har brug for meget vand og vil derfor kun lykkes på lerjord, sandmuldet lerjord eller på vandet sandjord. På lette sandjorde skal man i tørre år være forberedt på mange vandinger for at holde hestebønnerne tilstrækkeligt vandet. Humus- og lavbundsjord er ikke egnede til dyrkning af hestebønner. 

    Hestebønner stiller krav til sædskiftet, og det er vigtigt at forebygge jordbårne sygdomme. Der anbefales derfor fem frie år mellem hestebønner, der dyrkes i samme mark. Der bør være mindst tre års afstand fra raps til hestebønne, da begge afgrøder angribes af knoldbægersvamp. Se vejledning vedr. sædskiftesygdomme

    Antal dyrkningsfri år fra markært til modenhed og til nedenstående afgrøder
  • Såbed 

    Der skal gennemføres en ret dyb jordbehandling i forbindelse med såbedstilberedningen. Hestebønner skal sås ensartet i 8 cm dybde. Det kræver ud over en dyb opharvning, at der holdes en lav hastighed med såmaskinen (ca. 5 km i timen), og at såskær m.v. er i orden. Dyb såning opnås lettest med en harvesåmaskine eller ved såning med skiveskær. En ensartet såning er med til at sikre en ensartet fremspiring, det letter ukrudtsbekæmpelsen og er med til at sikre et ensartet og godt plantedække på marken. Hestebønne er velegnet til såning på rækker, hvis der ønskes ukrudtsbekæmpelse ved radrensning efter fremspiring.

    Såtid og udsædsmængde 

    Hestebønne sås så tidligt som muligt, når der kan etableres et godt såbed. Udsættes såningen tre uger, bliver udbyttet ikke nødvendigvis mindre, men modningen, der i forvejen er sen, bliver en uge senere. En tidlig såning er med til at øge sandsynligheden for, at hestebønnerne er mindre følsomme over for luseangreb på det tidspunkt af sommeren, hvor antallet af lus typisk er størst.

    Der skal sås 45-50 spiredygtige frø pr. m2. Udsædsmængden beregnes efter nedenstående formel, hvor TKV er tusindkornsvægten:

    Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV / Procent markspiring

    Frøstørrelsen varierer ligesom for markært meget fra sort til sort og tusindkornsvægten ligger normalt mellem 300 og 700 g. 

    Eksempel: Med en spireprocent på 85 % og en tusindkornsvægt på 550 g vil udsædsmængden være ca. 290 kg pr. ha for at opnå 45 planter pr. m2. Fordelen ved at bruge en sort med lav tusindkornsvægt er, at omkostninger til udsæd bliver mindre. Selv om det kan være fristende at spare på dyr udsæd, viser økologiske landsforsøg merudbytter for plantetal på 50, der kan betale for den ekstra udsæd. 

    Plantetal i hestebønne

    Hestebønner danner ligesom andre bælgplanter rodknolde på rødderne, og i disse fikserer knoldbakterier luftens kvælstof. Knoldbakterierne er almindeligt forekommende i jorden, så man behøver ikke at pode udsæden.

    Udsæd 

    Der skal anvendes økologisk udsæd, hvis det er til rådighed. Udbud af økologisk udsæd ses i OrganicXseeds.dk, hvor der også kan søges dispensation til at anvende ikke økologisk udsæd. 
    Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning bør gennem analyser dokumentere, at angrebet af udsædsbårne sygdomme, dvs. hestebønnebladplet, gråskimmel og Fusarium ligger under de vejledende grænseværdier.

  • Der findes en række hestebønnesorter på markedet, som er egnede til økologisk produktion. Ud over udbytte vægtes det, at sorten har lav modtagelighed for sygdomme og er tidlig. Hestebønner indeholder forskellige stoffer, som kan være skadelige. Sorter med lavt tanninindhold har typisk helt hvide blomster, mens tanninholdige sorter har en sort plet på blomstens fane. I de moderne hestebønnesorter er tanninindholdet i sorter med farvet blomst så lavt, at de kan anvendes som foder til alle husdyrgrupper. Tannin sidder hovedsageligt i skallen, så det kan fjernes ved afskalning. Tannin giver en bitter smag, hvorfor afskalning kan være relevant til fødevarer. 

    Hestebønner indeholder også stofferne vicin og convicin. Der findes nogle få sorter med et lavt indhold af disse stoffer. Til fjerkræ kan man kun bruge disse sorter, mens vicin og convicin ikke er et problem til kvæg og svin. 

    Sorter med et lavt indhold af tannin har typisk helt hvide blomster, mens tanninholdige sorter har en sort plet på blomstens fane

    Sorter med et lavt indhold af tannin har typisk helt hvide blomster, mens tanninholdige sorter har en sort plet på blomstens fane. Foto: Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

  • Man kan så en blanding af 2 kg hvidkløver og 8 kg sildig diploid rajgræs som grøngødning eller 8 kg sildig diploid rajgræs som efterafgrøde. Så med rillesåning efter sidste ukrudtsharvning eller med luftsåning i forbindelse med sidste ukrudtsharvning. Skal der sås vårsæd efter hestebønner er det vigtigt med en efterafgrøde til at holde på næringsstofferne. 

  • Hestebønne er selvforsynende med kvælstof og skal derfor ikke tilføres kvælstof. Behovet for P og K dækkes ved at tære på jordens reserver. Ved udbytter på 40 hkg kerne pr. ha og nedpløjning af halm bortføres ca. 15 kg P og ca. 40 kg K pr. ha. Gødskning med kalium og svovl kan være relevant på sandjord. 

    Hvis hestebønnerne mangler vand omkring tidspunktet for blomstring, sættes der få eller ingen bælge. Det er derfor vigtigt at prioritere vanding af hestebønnerne højt. Der vandes fra begyndende blomstring til det ønskede antal bælge er sat.

  • Hestebønner er meget åbne i perioden efter fremspiring samt i perioden op til modning. I den mellemliggende tid dækker hestebønner jorden godt med en stor kraftig bladmasse og forholdsvis høje planter. Det forudsætter dog, at det ønskede antal planter er spiret ensartet frem. 

    Hestebønner har derfor behov for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i begyndelsen af vækstperioden. Radrensning kombineret med blindharvning og ukrudtsharvning er en effektiv strategi. Marken bør være fri for rodukrudt, da det vil blive opformeret i marken og også genere ved høst. 

    Strategien for ukrudtsbekæmpelse i hestebønne er: 

    • Hestebønne sås i 8 cm dybde. 
    • Der blindharves inden fremspiring. På grund af sådybden er det muligt at nå mere end een blindharvning. 
    • Pas på lige omkring fremspiring, hvor en hård harvning kan knække de sprøde spirer. 
    • Tilpas tidspunktet for ukrudtsharvningerne efter ukrudtets størrelse. 
    • Når hestebønnerne er kommet op og er blevet bløde, kan de tåle en kraftig ukrudtsharvning. Vær hele tiden opmærksom på, at planterne ikke knækker. 
    • Ukrudtsharvningerne kan fortsætte, indtil afgrøden er 10-12 cm høj. 
    • Hvis der er sået på 24 cm’s rækkeafstand, kan man radrense 1-3 gange eller efter behov, til hestebønnerne ikke længere kan gå under radrenserens bom.
  • Hestebønne er fremmedbestøver, og der er merudbytte på 5-40 pct. for bestøvning.

    Langtungede humlebier er de bedste bestøvere af hestebønner, men både honningbier og kortungede humlebier kan bestøve dem. De korttungede humlebier bider hul i kronrøret for at komme til nektaren.

    Honningbierne kan ikke selv bide hul, men bruger hullet, som humlerne har lavet. Selv om der er hul i kronrøret, kan blomsten stadig bestøves. Der udsættes ca. to honningbistader pr. ha til bestøvning. 

    Honningbistader til bestøvning af hestebønner

    Honningbistader til bestøvning af hestebønner. Foto: Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.  

  • Hestebønner kan angribes af chokoladeplet, hestebønnebladplet, vikkeskimmel og rust. Hestebønne kan også angribes af knoldbægersvamp, men angreb er relativt sjældne.

    Rodbrand

    Rodbrand kan forebygges ved at have mindst fem frie år mellem dyrkning af hestebønner. Der skal også være mindst fem frie år mellem hestebønner og ærter. Rodsvampen Phytophthora pisi forekommer i Sverige og vurderes også at forekomme i Danmark i marker med hyppig dyrkning af hestebønner og/eller ærter.

    Flere svampe kan forårsage rodbrand. Hestebønnebladplet kan foruden angreb på blade og bælge også være årsag til rodbrand, ligesom svampene Rhizoctonia og Fusarium kan være årsag til rodbrand. Hestebønnebladplet er udsædsbåren, og udsæden bør derfor kun anvendes, såfremt der er under fem procent angrebne frø.

    Forsøg fra udlandet tyder på, at det er andre svampesygdomme, der forårsager rodbrand i lupin og kløver. Disse afgrøder kan derfor godt dyrkes i samme sædskifte med to-tre frie års afstand til hestebønner. 

    Bladpletsvampe

    Hestebønner kan angribes af hestebønnebladplet, chokoladeplet, vikkeskimmel og hestebønnerust. Angreb af chokoladeplet og hestebønnebladplet kan i nogle år blive voldsomme, hvis det er fugtigt, og angrebet kommer tidligt. Smitte med hestebønnebladplet kommer fra planterester og via frøene. Det er vigtigt at forebygge angreb ved at bruge sund udsæd. Chokoladeplet spredes med vinden.

    Hestebønnerust optræder kun i visse år og da oftest sent i sæsonen.

    Angreb af hestebønnerust

    Angreb af hestebønnerust. Foto: Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. 

  • Trips og bladrandbiller kan angribe de små planter. Placering af hestebønner så langt væk som muligt fra sidste års bælgplantemarker kan i nogen grad forebygge problemet. Det vurderes, at bladrandbiller kan reducere udbyttet med op til cirka 25 pct. 

    Hestebønner med gnav af bladrandbiller

    Hestebønner med gnav af bladrandbiller. Foto: Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. 

    Bedebladlus er det alvorligste skadedyr, da de kan anrette ødelæggende angreb på hestebønner under tørre og varme forhold. Ærtebladlus angriber også hestebønner men ses ikke så tydeligt. Bladlusene kan overføre nanovirus, som for nogle år siden forårsagede kraftige angreb i Tyskland og også blev fundet i Danmark. 

    Angreb af bedebladlus kan være voldsomme i hestebønner. Typisk begynder angreb med, at en plante koloniseres.

    Angreb af bedebladlus kan være voldsomme i hestebønner. Typisk begynder angreb med, at en plante koloniseres. Under ugunstige forhold for bladlusene breder de sig ikke til andre planter. Foto: Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

    Bønnefrøbille er blevet et stigende problem i Danmark. Angrebne frø har et hul, hvor den voksne bille er kravlet ud af frøet. Angreb er kvalitetsforringende til fødevarer og udsæd. Kraftige angreb kan gå ud over spireevnen.

  • Hestebønner modner fra midten af august til hen i september og tærskes direkte. Bælgene skal være sorte og frøene brune. Jo senere høst, jo mere hestebønnebladplet er der ofte på frøene, så dyrkes hestebønne til udsæd eller fødevarer, er det vigtigt ikke at udsætte høsten. Man skal ikke vente på, at alle planter er visne. Det giver ikke problemer med tærskningen, at der er enkelte grønne planter i marken. 

    Er der ikke høstet, når man kommer til midten af september, vil vandprocenten ikke falde yderligere, så der skal høstes, når det er godt høstvejr. Det er muligt at tærske frøene, selv om vandprocenten er høj, men det er vigtigt at planterne er tørre, når man høster. Tærskning af hestebønner til udsæd skal ske forsigtigt, da frøenes spireevne nemt kan skades af for hård behandling. Der tærskes derfor med lav cylinderhastighed og stor broafstand.

    Høst af hestebønner

    Det er vigtigt, at planterne er tørre, når der høstes. Foto: Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. 

  • Udbyttet i økologisk dyrkede hestebønner vil typisk ligge i intervallet 25 til 45 hkg pr. ha. Der er stor årsvariation specielt under uvandede forhold. 
  • En snegl til transport af hestebønner kan til tider beskadige for mange bønner, idet de kan komme i klemme under sneglens vindinger. Hvis hestebønnerne er tørre, kan de desuden blokere sneglen. Derfor bør transport med elevator eller bånd foretrækkes.

    Frøet er lagerfast ved 15 pct. vand, og det bør nedtørres langsomt, da det tager nogen tid for fugtigheden i frøets indre at trænge ud til overfladen. For hurtig tørring ved for høj temperatur kan ikke tørre frøene igennem og risikerer at sprænge frøskallen. Der tørres derfor ad flere omgange med max. 40 °C eller i længere perioder med lav temperatur, ca. 25 °C. Der er gode råd i vejledning i tørring af hestebønner

Vil du vide mere?