Ventilationskonceptet har bl.a. bevirket, at luftvejsinfektioner hos kalve kan reduceres med op til 75%. En tilsvarende forbedring i danske stalde kan forbedre indeklimaet i kvægstalden og øge kalvesundheden markant, så dødeligheden sænkes.
Mange mælkeproducenter herhjemme har gennem en årrække fået opsat ventilatorer og eventuelt sprinklere eller vandforstøvere på opsamlingspladsen. Opsamlingspladsen er i mange besætninger det sted, hvor køerne presses tættest sammen. Her kan temperaturen og luftfugtigheden ind i mellem blive næsten ulidelig i sommermånederne. Det er en oplagt stressfaktor for køerne. Ventilatorerne skaber ofte en rimelig køling af dyrene, men den luft der cirkulerer, indeholder fortsat ammoniak og mikroorganismer, som forringer luftkvaliteten. Ved hjælp af såkaldt tube-ventilation kan køling og luftkvalitet forbedres væsentligt.
Dårlig luftkvalitet er en særlig udfordring for kalvene. Amerikanske forskerne har fundet, at forekomsten af luftvejsinfektioner kan reduceres med op til 75% ved hjælp af relativ simple tubeventilations-anlæg. Kan vi opnå en tilsvarende forbedring i Danmark, kan kalvesundheden og tilvæksten øges markant og dødeligheden sænkes.
Luftvejsinfektioner er sammen med diarrésygdomme de lidelser, der volder de største problemer blandt småkalve i Danmark. Og selvom fokus på f.eks. råmælkskvalitet og råmælkstildeling har været med til at øge sundheden i mange besætninger, er sygdomsforekomsten fortsat høj.
En væsentlig grund er, at staldluften i mange tilfælde er alt for ringe. Forekomsten af ammoniak og sygdomskim i staldluften er alt for høj. Men vi kan præstere langt bedre resultater, end vi har gjort hidtil. Grundige undersøgelser har klarlagt vigtige sammenhænge, der kan hjælpe os i forebyggelsen af lungebetændelse og andre luftvejsinfektioner hos kalve. I princippet ved vi allerede udmærket, hvad der skal til: Masser af frisk luft og ingen træk er det, vi har tilstræbt i årevis. Det er bl.a. baggrunden for vores brug af kalvehytter og udvikling af åbne staldsystemer til kalve. Men det afgørende er ikke, hvordan luften er på staldgangen, men hvordan luften er netop der, hvor kalven står eller ligger i kalveboksen.
Amerikanske overtryksventilationsanlæg bringer frisk luft ind over køerne via rør eller
kanalformede poser.
En række besætninger i staten Wisconsin har fået opsat såkaldte overtryksventilationsanlæg, hvor frisk luft udefra bringes ind over køerne via rør eller kanalformede ”poser”. Når ventilationsanlæggene anvendes i kalvestalde, er det helt essentielt, at luften udskiftes uden at kalvene udsættes for træk. På opsamlingspladsen er det derimod hensigtsmæssigt at skabe luftstrømme, så køerne afkøles. Derfor konstrueres systemerne til opsamlingspladsen typisk med langt større ventilationshuller end anlæggene til kalvestalden.
Det ser også ud til, at korrekt designede ventilationsanlæg vil kunne bidrage til et langt bedre staldmiljø i mange eksisterende stalde. Specielt i ældre lavloftede stalde og blinde staldender vil anlæggene kunne forbedre staldklimaet væsentligt. Det kan betyde, at staldanlæg som ellers er utidssvarende, måske kan blive mere funktionelle og anvendelige. Det vil i nogle besætninger kunne give markante fordele.
Dermed ser det ud til at amerikanske forskere har knækket koden til det alvorligste sygdomsproblem hos kalve.
Det specialdesignede overtryksventilationsanlæg sikrer, at der sendes frisk luft ned i hver eneste kalveboks i stalden. Ventilationen ses som et hvidt rør i hver side af loftet. Foto: Henrik Læssøe Martin
De amerikanske forskere har foretaget en lang række målinger af luftkvalitet, luftstrømme og lufthastigheder i kalvestalde. Luftkvaliteten er vurderet ud fra forekomsten af bakterier i staldluften.
Tre forhold har vist sig at kunne bidrage afgørende til at opnå et optimalt klima i kalvestalden:
Med et specialdesignet overtryksventilationsanlæg kan vi sikre, at der sendes frisk luft ned i hver eneste kalveboks. Det er naturligvis vigtigt at anlægget ikke skaber træk, da det vil øge risikoen for luftvejsinfektioner.
Ved træk forstås en lufthastighed på 30 cm pr. sekund eller mere. Montering af overtryksventilationsanlæg kan ifølge de amerikanske undersøgelser sænke forekomsten af luftvejssygdomme med omkring 75%. Ventilationsanlæggene kan forbedre forholdene for kalvene i både sommer og vinterperioden og skabe et langt mere stabilt staldmiljø i både lukkede og meget åbne stalde.
Ventilationen skaber også langt bedre forhold for staldpersonalet, da luften opleves mere ren og uden de ammoniakdampe, der ellers let bliver et problem i kalvestalden.
Resultatet er, at kalvenes luftvejslidelser reduceres med 75%.
Selvom massive vægge generelt medfører et højere indhold af bakterier i kalvens nærmiljø, er fordelene større end ulemperne. Fast adskillelse mellem kalvebokse er både med til at reducere spredning af eventuel smitte mellem kalvene og kan være med til at forhindre længdegående træk gennem rækken af kalvebokse.
Med faste sider er det lettere for kalvene at finde et godt hvilested med læ. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der intet er til hinder for at opstalde kalvene to og to eller opsætte mere åbne adskillelser mellem kalveboksene, så kalvene to og to har social kontakt med hinanden. Det vil give omtrent samme effekt, som hvis kalvene er adskilt enkeltvis.
Men faste vægge mellem kalvebokse vanskeliggør ventilationen, - derfor er det vigtigt at ventilationsanlægget er korrekt dimensioneret og designet og opsat i forhold til indretningen af den enkelte stald. Faste skillevægge kan ifølge de amerikanske undersøgelser reducere luftvejsproblemerne med op til 30%.
At de amerikanske forskere har fundet en klar sammenhæng mellem mængden af strøelse og forekomsten af luftvejsinfektioner er ikke overraskende. Det nye er, at de har sat tal på, hvor meget det betyder - specielt i vinterperioden. Forskerne har fundet, at kalve, der ligger i så meget halm, at både klove og haser er dækket af halm, har op til 30% lavere risiko for at få luftvejsinfektioner. Kalve som har for lidt strøelse, vil skulle bruge en uhensigtsmæssig stor del af deres energireserver på at opretholde kropstemperaturen. Det er godt at have i baghovedet som kalvepasser, når vi går ind i perioder med blæst og lavere temperaturer.
En vigtig erfaring fra en række etablerede danske anlæg er, at det er helt afgørende, at der ikke er overbelægning i de staldafsnit, der skal ventileres. Det betyder, at der i afsnit med gruppeopstaldede kalve skal være mindst 3 kvadratmeter og meget gerne 4 kvadratmeter eller mere pr. kalv. Er belægningsgraden højere er det ikke muligt at skabe tilstrækkelig god luftkvalitet. Ved en overbelægning på 10 % (svarende til 2,7 kvadratmeter pr. kalv) kræves dobbelt så meget luftskifte for at opnå den samme luftkvalitet. Hvis kalvene kun har 1,5-2 kvadratmeter pr. dyr, skal der omkring ti gange så meget frisk luft til for at bevare en god luftkvalitet. I praksis er det derfor umuligt at opnå tilfredsstillende resultater med tube-ventilation, hvis kalvene går for tæt.
Det er afgørende for at opnå succes med det nye ventilationsprincip at anlægget designes til netop den stald, hvor det skal opsættes. De amerikanske anlæg består typisk af en blæser monteret i staldvæggen samt et rør eller en kanalformet pose, der bringer den friske luft helt frem til kalvene. Rørene skal forsynes med huller som har en størrelse og placering som passer til ophængningshøjden og afstanden til kalvene. Forkert dimensionerede anlæg kan udrette mere skade end gavn. Derfor er det vigtigt at designe anlægget med hjælp fra en kvalificeret rådgiver.
Det er naturligvis afgørende, hvad udgifterne vil være til design, indkøb og opsætning af ventilationsanlæg. Under alle omstændigheder vil det kunne svare sig for rigtig mange besætninger at foretage disse ret begrænsede investeringer. De økonomiske fordele ved sænkning af sygdomsfrekvensen og dødeligheden vil hurtigt kunne opveje udgifterne.
Forekomsten af luftvejsinfektioner er ofte væsentlig højere end andelen af behandlede kalve. Potentialet for forbedring kan derfor let være større end det umiddelbart ser ud til.
Det skal understreges, at tilstrækkelig og rettidig råmælksforsyning, tilstrækkelig mælk af god kvalitet og god hygiejne fortsat er vigtigt for at sikre bedst mulig sundhed i kalvestalden, også selvom ventilationsforholdene optimeres.
Emneord
