Oprettet: 23-10-2019

Ensilage af halm og efterafgrøde er en økonomisk interessant biomasse til biogasproduktion

Efterårsensilering af rajgræs sammen med en høj halmstub af korn kan levere 4.000 kg tørstof pr. ha, der er meget velegnet til biogasproduktion og kan kan bruges uden begrænsninger. Økonomisk giver det en ekstra indtægt på op til 2.000 kr. pr. ha.

Viftrupgaard og Viftrup Biogas har udviklet et høstkoncept, hvor de skårlægger og ensilerer en blanding af rajgræs og halm fra dækafgrøden. Konceptet er enkelt og giver et godt ekstra afkast til marken.

Figur 1: Rajgræs og kornstub er skårlagt til biogasproduktion (Viftrupgaard, oktober 2019)

I vårbygmarkerne sår de udlæg af rajgræs enten til en efterfølgende frøgræsmark eller til efterslæt.

Kornet vækstreguleres for at undgå aks-nedknækning, og i høst sættes højest mulig stub (lige under akset). Græsudlægget gødes med 50 kg N i afgasset gylle og vokser dernæst et par måneder, så kornstubben efterhånden helt er dækket af græs, og al ukrudtsvækst er skygget væk. I oktober måned skårlægges og ensileres græs og halmstub sammen, og bruges efterfølgende til biogasproduktion.

Figur 2: Den høje stub er blevet overvokset af græsset. Bag hånden ses lidt af den snittede halm fra mejetærskeren.

Figur 3: Omkring 70 % af halmen kommer med i ensilagen.

3.500 – 4.000 kg tørstof pr. ha til biogasproduktion

Med den metode har de på Viftrupgaard ved Spjald kunnet høste 3.500 – 4.000 kg tørstof pr. ha, og de skønner at ca. 70 % af den samlede halmmængde på denne måde bliver udnyttet til biogas.

Med en pris på ca. 1 kr. pr. kg tørstof, når det afregnes med biogasanlægget, kan der opnås en ekstra indtjening i marken på 1.500 – 2.000 kr. pr. ha oven i indtjeningen fra kornet. Udgifterne kan gøres op som 400 kr. pr. ha til frø og såning, 600 kr. pr. ha til gødning og udspredning, og 1.000 kr. til høst, transport og sammenkøring i silo.

Dertil kommer den fordel, at mejetærskeren får en højere kapacitet, når den høster med høj stub, og ensilagen kan bruges uden begrænsninger, da det regnes som en afgrøderest og ikke en energiafgrøde. Endelig samler græsset kulstof til jorden i form af en stor rodmasse.

Enkel og forholdsvis billig metode til produktion af biomasse

Sammenlignet med andre måder at anvende halm til biogasproduktion er denne metode enkel og forholdsvis billig. Der skal ikke bruges penge til traditionel halmbjærning og efterfølgende oprivning og neddeling. Materialet er neddelt direkte fra marken, og ensileringen sikrer at biomassen er let at blande op i biogasreaktoren og let omsættes til gas.

Figur 4: Ved at høste græs sammen med halmstubben undgår man saftafløb, og næringsstofferne fjernes fra marken, så de kan udnyttes effektivt i biogasgødningen.

Figur 5: Det finsnittede græs og halm er let at ensilere og nemt at føde ind i biogasanlægget.

Ved at høste græsefterslæt sammen med halmstubben undgår man også saftafløb, og får derved det hele med i biogasanlægget.

Bedre udnyttelse af næringsstoffer i efterslættet

De næringsstoffer, der er i efterslættet, bliver bedre udnyttet, når græsset høstes og omsættes i biogasanlægget. Derved omdannes det til en gødning, hvor kvælstoffet har en høj udnyttelsesprocent og kan tildeles på det rigtige tidspunkt i forhold til afgrødens behov.

For at få græsset optimalt omsat i biogasanlægget bør man sikre en lang opholdstid. På Viftrup Biogas har man en opholdstid på 60-75 dage og sikrer at alt bliver neddelt og omsat ved dagligt at recirkulere 600 tons væske fra hovedreaktoren gennem en macerator, der snitter plantedelene i småstykker.

Figur 6: Viftrup Biogas har en hovedreaktor og to eftergæringstanke med i alt 60-75 dages opholdstid. 600 tons recirkuleres hvert døgn. Knud Christensen (nr. 3 fra højre) viser rundt.

Denne beretning er udarbejdet på basis af en demo-dag på Viftrupgaard og Viftrup Biogas i oktober 2019.

Arrangementet var et led i projektet ” Rationel bjærgning og håndtering af halm og efterafgrøder til biogasproduktion” med finansiering fra Region Midtjyllands Udviklingsprogram for Bioøkonomi.

Projektet ledes af Kurt Hjort-Gregersen, Seniorspecialist i AgroTech, Teknologisk Institut.

 
 
Sidst bekræftet: 23-10-2019 Oprettet: 23-10-2019 Revideret: 23-10-2019

Forfatter

Økologi Innovation
Landskonsulent

Erik Fog

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Implementering af grøn bioraffinering til produktion af græsprotein
Før etablering af anlæg til produktion af græsprotein kan et økonomisk kalkuleprogram og vejledning om forretningsmodel gui...
23.01.20
Glycerin til biogas - dispensation til afsætning til øko-bedrifter også i 2020
Biogasanlæg der bruger glycerin, fik i 2017 godkendt, at de kunne afsætte den afgassede gødning til økologiske bedrifter, s...
03.12.19
Demontration af kombi-høst af halm og efterafgrøde til biogas
Kom og se hvordan de høster halmstub og efterafgrøde på Viftrupgård ved Spjald. Ved at skårlægge en høj stub sammen med græ...
11.10.19
Omlægning til økologisk landbrug kan bidrage til at nå klima-reduktionsmålene
Omlægning til økologisk drift giver mere græs og større kulstofopbygning i jorden. Det kan tælle med som en del af den nati...
08.02.19
Rapport: Bioraffineret græsprotein til økologiske husdyr
Vurdering af foderprodukter fra bioraffinering til svin, fjerkræ og kvæg.
17.12.18