Efterårsensilering af rajgræs sammen med en høj halmstub af korn kan levere 4.000 kg tørstof pr. ha, der er meget velegnet til biogasproduktion og kan bruges uden begrænsninger. Økonomisk giver det en ekstra indtægt på op til 2.000 kr. pr. ha.
Viftrupgaard og Viftrup Biogas har udviklet et høstkoncept, hvor de skårlægger og ensilerer en blanding af rajgræs og halm fra dækafgrøden. Konceptet er enkelt og giver et godt ekstra afkast til marken.
I vårbygmarkerne sår de udlæg af rajgræs enten til en efterfølgende frøgræsmark eller til efterslæt.
Kornet vækstreguleres for at undgå aksnedknækning, og i høst sættes højest mulig stub (lige under akset). Græsudlægget gødes med 50 kg N i afgasset gylle og vokser dernæst et par måneder, så kornstubben efterhånden helt er dækket af græs, og al ukrudtsvækst er skygget væk. I oktober måned skårlægges og ensileres græs og halmstub sammen, og bruges efterfølgende til biogasproduktion.
Billede 1: Rajgræs og kornstub er skårlagt til biogasproduktion (Viftrupgaard, oktober 2019)
Billede 2: Den høje stub er blevet overvokset af græsset. Bag hånden ses lidt af den snittede halm fra mejetærskeren.
Billede 3: Omkring 70 % af halmen kommer med i ensilagen.
Med den metode har de på Viftrupgaard ved Spjald kunnet høste 3.500 – 4.000 kg tørstof pr. ha, og de skønner at ca. 70 % af den samlede halmmængde på denne måde bliver udnyttet til biogas.
Med en pris på ca. 1 kr. pr. kg tørstof, når det afregnes med biogasanlægget, kan der opnås en ekstra indtjening i marken på 1.500 – 2.000 kr. pr. ha oven i indtjeningen fra kornet. Udgifterne kan gøres op som 400 kr. pr. ha til frø og såning, 600 kr. pr. ha til gødning og udspredning, og 1.000 kr. til høst, transport og sammenkøring i silo.
Dertil kommer den fordel, at mejetærskeren får en højere kapacitet, når den høster med høj stub, og ensilagen kan bruges uden begrænsninger, da det regnes som en afgrøderest og ikke en energiafgrøde. Endelig samler græsset kulstof til jorden i form af en stor rodmasse.
Billede 4: Ved at høste græs sammen med halmstubben undgår man saftafløb, og næringsstofferne fjernes fra marken, så de kan udnyttes effektivt i biogasgødningen.
Billede 5: Det finsnittede græs og halm er let at ensilere og nemt at føde ind i biogasanlægget.
Billede 6: Viftrup Biogas har en hovedreaktor og to eftergæringstanke med i alt 60-75 dages opholdstid. 600 tons recirkuleres hvert døgn. Knud Christensen (nr. 3 fra højre) viser rundt.
Ved at høste græsefterslæt sammen med halmstubben undgår man også saftafløb, og får derved det hele med i biogasanlægget.
De næringsstoffer, der er i efterslættet, bliver bedre udnyttet, når græsset høstes og omsættes i biogasanlægget. Derved omdannes det til en gødning, hvor kvælstoffet har en høj udnyttelsesprocent og kan tildeles på det rigtige tidspunkt i forhold til afgrødens behov.
For at få græsset optimalt omsat i biogasanlægget bør man sikre en lang opholdstid. På Viftrup Biogas har man en opholdstid på 60-75 dage og sikrer at alt bliver neddelt og omsat ved dagligt at recirkulere 600 tons væske fra hovedreaktoren gennem en macerator, der snitter plantedelene i småstykker.
Denne beretning er udarbejdet på basis af en demo-dag på Viftrupgaard og Viftrup Biogas i oktober 2019.
Arrangementet var et led i projektet ” Rationel bjærgning og håndtering af halm og efterafgrøder til biogasproduktion” med finansiering fra Region Midtjyllands Udviklingsprogram for Bioøkonomi.
Projektet ledes af Kurt Hjort-Gregersen, Seniorspecialist i AgroTech, Teknologisk Institut.
Emneord