Feedback Form

  

Oprettet: 30-08-2018

Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren

Af Landskonsulent Eric Clausen

I år har der på grund af tørken været tilladt at tage slæt til foder på brakmarker. Brakmarker og andre ekstensivt dyrkede arealer er typisk steder, hvor vi ser store forekomster af brandbæger.

Indgår der hø eller wrap fra disse arealer i fodringen, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om der er tegn på brandbæger i foderet inden udfodring.


Brandbæger i august efter slæt på brakmark

Engbrandbægeren vokser særligt på frodige, halvfugtige enge og findes udbredt i hele landet.

Planten er 30-100 cm høj, med stive, seje stængler og kraftige rødder. Tilhører kurveblomstfamilien og har gule blomster, der er samlet i en halvskærm. Bladene er fjersnitdelte med brede afrundede flige. Når blomsterne er sprunget ud ses tungeformede udstående randkroner. Engbrandbægeren blomstrer i juli-september. Blomstringen sker først i plantens 2. leveår. Indholdet af de giftige alkaloider (PA stoffer) angives til at være højest i juni-september, hvorefter indholdet af de giftige stoffer falder lidt.

Engbrandbægeren regnes for den giftigste af brandbægerne. De forskellige brandbæger arter kan krydsbestøve hinanden og der kan opstå krydsninger mellem arterne, som kan være svære at artsbestemme, men alle brandbægerne er giftige.

Indholdsstoffer
Brandbægerne har en bitter smag og græssende dyr undgår normalt planterne, men enkelte dyr kan få smag for planten og målrettet afbide denne, hvilket bl.a. er set ved heste.

Planten indeholder et alkaloid, der ikke i sig selv er giftigt, men som nedbrydes til de meget giftige PA stoffer i dyrenes fordøjelsessystem, hvilket giver anledning til varige leverbeskadigelse, ved blandt andet at forhindre levercellerne i at dele sig. Giftvirkningen holder sig i brandbægere, der bliver konserveret i hø, wrap eller ensilage, hvorimod den bitre smag forsvinder og forgiftning via grovfoderet er derfor langt mere almindeligt end via de friske planter. Giften bliver op akkumuleret dvs. giftstofferne ophobes i organismen, til dødelig dosis nås, selv om dette sker over en lang periode.

Brandbægerforgiftning hører til de mest udbredte planteforgiftninger hos husdyr og særligt heste er meget følsomme overfor giftstofferne.

I en dansk undersøgelse blev der observeret forgiftning hos heste, der blev fodret med 500gr vårbrandbæger dagligt i 3 uger. Ved engbrandbæger er de toxiske mængder væsentligt mindre.

Kvæg kan også blive forgiftet af brandbæger, men er ikke så følsomme overfor giftstoffet i brandbægerne som tilfældet er for heste.

Får er ikke nær så følsomme for forgiftning med engbrandbæger som tilfældet er hos kvæg og heste. Undersøgelser med får har vist, at de kan tåle 10 gange mere engbrandbæger end tilfældet er for kvæg, uden at der opstår forgiftning. Dette skyldes, at fårene har en anden afgiftningsmekanisme i leveren end kvæg. Visse steder, hvor kemisk bekæmpelse af brandbæger ikke er muligt, og hvor marken ikke må lægges om, anvendes fåregræsning målrettet til bekæmpelse af planten.

Generelt undgår dyrene at æde engbrandbæger, men ved græsmangel kan de blive ædt på trods af deres ringe smagelighed, og enkelte dyr kan ligefrem få smag for den bitre plante. Det største problem med engbrandbæger opstår ved fodring med hø, wrap og ensilage hvor dyrene ikke har nogen mulighed for, at fravælge de giftige planter.



Genvækst af brandbæger efter slæt

Symptomer
Ved akut forgiftning hos heste ses, at hesten går i chok, sveder og puster får en usikker gang og mister orienteringsevnen. Behandling skal indsættes hurtigt.

Ved en kronisk forgiftning er et meget almindeligt symptom på brandbægerforgiftning, at hesten vakler usikkert rundt, presser hovedet mod væggen eller trykker hovedet mod jorden og mister appetitten. Forløbet ved den kroniske forgiftning er ofte langvarigt over flere måneder, hvor det tit ender med at hesten dør eller må aflives.

Ved blodprøver vil leverværdierne være forhøjede ligesom leverfunktionen vil være abnorm.

Forebyggelse og bekæmpelse
Brandbægerforgiftning kan forebygges ved lige så snart planternes observeres, at fjerne disse inden de sætter frø, så antallet af brandbægerplanter til næste år ikke accelererer. Planterne skal helst rykkes op og fjernes helt fra marken. Man skal ikke lade planterne ligger tilbage på marken, da disse stadig er giftige når de er visnet og tørret, hvorimod den bitre smag som normalt gør at dyrene ikke æder planten, forsvinder.

Eftersommeren er et godt tidspunkt at bekæmpe engbrandbægeren. De planter der vil give problemer til næste år, står nu på rosetstadiet og kan bekæmpes kemisk med bl.a. Harmony SX  + spredemiddel.

Man skal dog være opmærksom på, hvorvidt der på de pågældende arealer er regler, der hindrer brug af kemisk bekæmpelse. Hvor det er muligt vil en pløjning og efterfølgende omlægning af græsmarken også være effektivt ved bekæmpelse af engbrandbægeren

Omkring kemisk bekæmpelse bør man kontakte en planteavlskonsulent.

   

Sidst bekræftet: 30-08-2018 Oprettet: 30-08-2018 Revideret: 30-08-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Landskonsulent, Heste

Eric Clausen

Heste


Af samme forfatter

Pas på ”agernforgiftning” hvis du har egetræer i folden
Med jævne mellemrum danner egetræer særligt mange agern, sådanne år kaldes oldenår. I år tegner til at blive et oldenår. Bå...
11.10.18
Ahornforgiftning
I de senere år har der været flere tilfælde af Atypisk Myopati (Ahornforgiftning) også kaldet EAM hos heste i Europa. Der e...
20.09.18
Purchase contract / købekontrakt på engelsk
Purchase contract for the sale of horses.
07.09.18
Tørkeramte græsarealer skal i gang igen
Tørken har været hård ved græsmarkerne, som mange steder har været helt afbrændte af solen, de høje temperaturer og vandman...
16.08.18
Flere planter kan give heste fotosensibilitet
Når heste er på græs og kommer i kontakt med planter som alsikekløver, pericon og vild pastinak kan de blive ramt af fotose...
24.05.18