Feedback Form

Heste 

Oprettet: 04-01-2012

Sælgererklæring/ejerskifte 2015

Registrering af ejerskab

 

Pr. 1. januar 2010 er det lovpligtigt at registrere ejerskifte på heste. 

Det er købers ansvar, at omregistreringen finder sted og fristen er 30 dage fra handlens indgåelse.

Ud over den rent lovpligtige del, anvendes ejeroplysningerne også i forbindelse med f.eks. tilmeldelse til kåringer og kommunikation i forbindelse med reproduktion, lige som Dansk Ride Forbund kræver opdateret ejerregistrering i forbindelse med registrering af konkurrenceheste.

Sådan opdateres ejerforhold:

Heste med pas/stamtavle udstedt af SEGES, Heste (dog ikke islændere):
a) Hvor hestepas ikke er udstedt:
Indsendelse af sælgererklæring, underskrevet af køber og sælger, sammen med den originale stamtavle

b) Hvor hestepas er udstedt:
Indsendelse af originalt ejercertifikat med sælgers underskrift. Såfremt sælger ikke har underskrevet på certifikatet, vedlægges sælgererklæring eller kopi af købekontrakt, underskrevet af køber og sælger.

Registrering af et ejerskifte samt nyt ejercertifikat eller stamtavle koster 150,- kr. + moms (187,50 kr. incl. moms).

Islændere, ox-arabere, travheste og galopheste ejerskiftes hos de respektive avlsforbund. Hvis hesten starter stævner under DRF eller indgår i avlen i forbund, der stambogsfører hos Videncentret for Landbrug, Heste, sendes dokumentation for ejerskiftet efterfølgende hertil. Registreringen sker uden beregning.

For heste med udenlandske pas/stamtavler kan ejerforhold opdateres på to måder:
a) Hesten ejerregistreres , Heste: De originale papirer indsendes sammen med dokumentation for ejerskab. Der udskrives en bekræftelse på de registrerede ejerforhold, der returneres sammen med de originale papirer. Prisen for denne registrering er kr. 150,- kr. + moms (187,50 kr. incl. moms).

b) Hesten ejerskiftes hos det forbund i udlandet, der har udstedt hestens papirer. Herefter fremsendes dokumentation for ejerskiftet (kopi af de relevante sider i pas/ejercertifikat) til SEGES, Heste, som opdaterer hestedatabasen. Opdateringen sker uden beregning.


Betaling for ejerskifte :
1.  Der forudbetales for ejerskifte. Der betales med Dankort/MasterCard og prisen er kr. 150,- kr. + moms (187,50 kr. incl. moms) pr. ejerskifte. 

2.
Efter betalingen er godkendt, vil du modtage en faktura/kvittering sammen med et værdibevis på e-mail.

3. Ejercertifikatet sendes til SEGES, Heste sammen med det udprintede værdibevis. 



 
Sidst bekræftet: 04-01-2012 Oprettet: 04-01-2012 Revideret: 04-01-2012

Forfatter

Afdelingssekretær
Tine Landbo
Heste

Af samme forfatter

Januar 2015
Januar 2015
09.12.14
Februar 2015
Februar 2015
08.12.14
Marts 2015
Marts 2015
07.12.14
April 2015
April 2015
06.12.14