Feedback Form

  

Oprettet: 21-03-2002
Revideret: 31-10-2017

Nyt vedr. avlsværdivurdering af kødkvæg

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2017
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2017 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2017
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2017 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2017
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2017 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2017
Standardiseringsfaktorer er blevet genberegnet. Spredningen er restandardiseret til 10

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2016
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2016 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2016
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2016 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2016
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2016 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2016
Standardiseringsfaktorer er blevet genberegnet. Spredningen er restandardiseret til 10

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2015
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2015 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. august  2015
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2015 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel.
Simmental, Skotsk Højland og Dexter har ændret vægtninger i eksteriørtal

Avlsværdivurderingen d. 1. maj  2015
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2015 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. februar  2015
Ved avlsværdivurderingen d. 1. februar 2015 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. november  2014
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2014 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. august  2014
Standardiseringsfaktorer er blevet genberegnet. Spredningen er re-standardiseret til 10

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2014
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2014 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2014
Ved avlsværdivurderingen d. 1. februar 2014 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2013
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2013 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2013
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2013 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2013
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2013 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2013
Standardiseringsfaktorer er blevet genberegnet. Spredningen er restandardiseret til 10

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2012
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2012 har Angus ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2012
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2012 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel.

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2012
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2012 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel
Der er for første gang beregnet eksteriørtal for Pinzgauer og Welsh Black. Limousine har ændret vægtninger i eksteriørtal.

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2012
Ved avlsværdivurderingen d. 1. februar 2012 har Simmental ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Indekser for krop, muskelfylde og lemmer kan fremover findes ved opslag af et dyr på Dyreregistreringen. Tidligere har det kun været synligt på søgesiden på internettet.

Standardiseringsfaktorer er blevet genberegnet. Spredningen er restandardiseret til 10

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2011
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2011 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2011
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august har Dansk Kødkvæg besluttet at starte med at genberegning standardiseringsfaktorerne for alle indekser én gang årligt. Dette skyldes, at den reelle spredning over tid er blevet væsentlig forskellig fra 10 for nogle racer.

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2011
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2011 har Belgisk Blåhvidt kvæg ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Avlsværdivurderingen d. 1. januar 2011
Ved avlsværdivurderingen d. 1. januar 2011 har Hereford ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2010
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2010 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2010
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2010 er der ikke sket ændringer siden sidste kørsel

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2010
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2010 er spredning og gennemsnit af eksteriørtallene blevet restandardiseret. Skotsk Højland har ændret vægtning optimum og vægtning på enkelte egenskaber

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2010
Ved avlsværdivurderingen d. 1. februar 2010 er der medtaget flere data for årsvægt. Enkelte kalve slagtes før de er 305 dage gamle. Det betyder at de, med de hidtidige aldersgrænser, ikke har en årsvægt som anvendes i avlsværdivurderingen. Fremover inkluderes årsvægte, hvis kalven er vejet 290-425 dage gammel. Den nedre aldersgrænse er dermed øget med 15 dage.

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2008
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2008 har Angus ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2008
Ved avlsværdivurderingen d. 1. februar 2008 har Korthorn, Grauvieh og Piemontese restandardiseret spredningen på avlsværditallene for krop, lemmer, muskelfylde og eksteriør.

Piemontese og Hereford har ændret optimum for eksteriørtallene, mens Korthorn og Grauvieh har standardiseret gennemsnit og spredning til hhv. 80 og 5.

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2007
Ved avlsværdivurderingen d. 1. februar 2007 har Korthorn restandardiseret spredningen på avlsværditallene på krop, lemmer, muskelfylde og eksteriør.

Blond D'Aquitaine og Grauvieh har ændret optimum og vægtning i eksteriørtallene.

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2006
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2006 har Korthorn restandardiseret spredningen på avlsværditallene på krop, lemmer, muskelfylde og eksteriør.

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2006
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2006 er datagrundlaget for beregning af avlsværdital for slagtekvalitet ændret.

Tidligere anvendtes data for slagteform registreret på slagteri hos dyr der er fra 6 til 24 måneder gamle ved slagtning. Vi har udvidet denne periode så det nu er data fra dyr som er 6 til 36 måneder gamle som anvendes i avlsværdivurderingen. Ved at bruge flere registreringer af slagteform øges sikkerheden på avlsværditallene.

En analyse af de antalsmæssigt største racer viser, at datagrundlaget, i forhold til tidligere, bliver forøget med 2-7% hos tyrene og 15-25% hos hundyrene. For en race som Skotsk Højland er forøgelsen af datagrundlaget dog meget større. Hos Skotsk Højland er det således ca. 50% dyrene som er ældre end 24 måneder når de bliver slagtet.

For at undgå anvendelse af klassificeringer af foldtyre og køer som har kælvet anvendes ikke data for handyr som selv har afkom og hundyr som har kælvet før slagtning. Dette kan giver ændringer i avlsværdital for disse grupper af dyr. Generelt sker der dog meget små ændringer af den avlsmæssige rangering af avlsdyrene. Der vil dog kunne observeres større ændringer hos dyr som selv får en klassificering inkluderet i avlsværdivurderingen efter ændringen af aldersgrænsen

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2005
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2005 har Korthorn og Grauvieh ændret vægtning i eksteriørtallene.

Avlsværdivurderingen d. 1. august 2005
Ved avlsværdivurderingen d. 1. august 2005 har Blonde D'Aquitaine ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2005
Ved avlsværdivurderingen d. 1. maj 2005 er spredningen for dyrene i basen ændret fra 5 til 10. Der vil derfor være større variation end tidligere. Det vil med andre ord sige, at de højeste avlsværdital bliver højere og de laveste avlsværdital lavere.

Derudover har Charolais og Skotsk Højland ændret vægtning i eksteriørtallene.

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2005
Ved avlsværdivurderingen d. 1. februar 2005 har Korthorn ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

I forbindelse med udskiftning af computer og en opdatering af de edb-programmer, vi anvender til beregning af avlsværdital, har vi foretaget mindre justeringer i beregningsmetoden. Dette forbedrer beregningen af avlsværdital, men samtidig bevirker det, at avlsværditallene for nogle dyr ændrer sig.

Avlsværdital for frugtbarhed, vækst, mælk, fødsel og kælvning
I afstamningen hos nogle dyr findes der dyr af andre racer. Dette giver "støj" i avlsværdivurderingen, og dyrene med en anden race er derfor fjernet. Generelt har det kun en lille effekt, men for nogle få dyr giver det store ændringer i avlsværditallene.

En analyse af dyr født efter 1990 viser, at for frugtbarhedsindekset, vækstindekset, mælkeindekset, fødselsindekset og kælvningsindekset betyder denne ændring, at 98-99% af dyrene ændrer sig mindre end 2 indeksenheder. De dyr, der ændrer sig mest, falder eller stiger op til 11-15 indeksenheder.

Ændringerne er dermed generelt små.

Avlsværdital for eksteriør og slagtekvalitet
Eksteriørindekset og slagtekvalitetsindekset bliver også berørt, når dyrene med en anden race bliver fjernet, men for disse egenskaber har vi også justeret grupperingen af de såkaldte "fantomforældregrupper". "Fantomforældregrupperne" har især en betydning for avlsværdivurderingen af udenlandske dyr, der er importeret til Danmark.

For eksteriøregenskaberne og nogle af slagteegenskaberne har det vist sig, at disse "fantomforældregrupper" kan defineres på en bedre måde. Dette er gjort indenfor de antalsmæssigt store racer (Simmental, Angus, Hereford, Charolais og Limousine).

Justeringen af "fantomforældregrupperne" betyder, at enkelte dyr ændrer sig væsentligt. Det kan eksempelvis være dyr, som er importeret fra lande, der ikke hører til den enkelte races vigtigste importlande.

For slagtekvalitetsindekset er ændringerne beskedne, når definitionen af "fantomforældregrupperne" justeres. Se tabel 2.

Tabel 2. Ændringer i slagteindeks. Dyr født efter 1990

 

  Antalsmæssigt store racer Øvrige racer
<-3 17  
-3 109  
-2 229 57
-1 9.607 771
0 49.559 5.108
1 3.420 122
2 6  

For eksteriørindekserne vil der ske større ændringer end for slagtekvalitetsindekset. Dette hænger sammen med, at antallet af kåringer er væsentligt lavere end antallet af slagtedata, og at justeringerne i "fantomforældregrupperne" for de antalsmæssigt store racer dermed i realiteten får større indflydelse på indekserne. Se tabel 3.

Samtidig betyder brug af bedre edb-programmer til avlsværdivurderingen en mere sikke avlsværdivurdering, når en stor del af dyrene ikke selv er kårede. I tabel 3 er ændringerne i eksteriørindekset vist for kårede dyr.

Tabel 3. Ændringer i eksteriørindekset for kårede dyr. Dyr født efter 1990

 

  Antalsmæssigt store racer Øvrige racer
< -4 7  
-4 10 1
-3 25 1
-2 186 4
-1 803 13
0 740 532
1 764 7
2 406  
3 143  
4 62  
>4 64  

For de antalsmæssigt store racer ændrer 90% af dyrene sig mindre end 3 enheder, mens for de øvrige racer er det 99%. For langt de fleste kårede dyr er ændringerne dermed små. For dyr, som ikke selv er kårede, er ændringerne lidt større.

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2004
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2004 har Aberdeen Angus ændret vægtning i S-indekset. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Avlsværdivurderingen d. 1. maj 2003
Indtil 1998 blev der kun opsamlet data fra vejebesætninger. Det var derfor kun data fra vejebesætninger der kunne indgå i avlsværdivurderingen af kødkvæg. Da der blev indført krav om registrering af alt kvæg på Kvægdatabasen i 1998 betød det, at data fra U-besætninger også blev registreret. Hidtil har vi kun anvendt data fra vejebesætninger i avlsværdivurderingen selvom data fra U-besætninger var tilgængelige. På avlsseminaret for beslutningstagere fra kødkvægsracerne i februar 2003 blev det besluttet at anvende data fra U-besætninger i avlsværdivurderingen fra kørslen i maj 2003.

Anvendelse af data fra U-besætninger medfører en væsentlig udvidelse af datagrundlaget for kælvningsegenskaber (13-68%), slagteresultater (130%) og frugtbarhed (60%). For vækstegenskaber er der et øget datagrundlag for tilvækst ud fra slagtedata (27%), hvorimod der kun er en begrænset forøgelse i antallet af 200 og 365-dages vægte (3-9%).

Når der anvendes et større datagrundlag kan indekserne for et dyr ændre sig. Det skyldes flere data målt på dyret selv eller flere data på dyrets afkom eller forældre. Resultater viser, at i forhold til de indekser som dyrene har i dag vil indekserne for langt de fleste dyr være uændrede eller ændre sig 1-3 indeksenheder ved inddragelse af data fra U-besætninger. Frugtbarheds- og slagtekvalitetsindekset vil ændre sig mest.

I dag indgår alle dyr i beregningen af det genetiske niveau i basen, mens det kun er dyr med sikkerheder over 10-20% som indgår i beregningen af spredningen i den genetiske base. Det har vist sig, at det genetiske niveau af dyr fra U-besætninger for visse egenskaber er anderledes end de dyr der i dag indgår i avlsværdivurderingen. Hvis den hidtidige basedefinition beholdes vil det betyde, at indekserne for de dyr, der i dag indgår i avlsværdivurderingen, kan ændres alene på grund af baseændringer. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da racens reelle genetiske niveau ikke ændres. Vi har derfor valgt, at det kun er dyr med kendt far og mor der indgår i beregningen af niveauet af den genetiske base. Dette medfører en meget lille baseændringen.

Når mængden af data forøges væsentligt og det genetiske niveau af dyr fra U-besætninger for nogle egenskaber er anderledes end de dyr der i dag indgår i avlsværdivurderingen betyder det, at den genetiske variation reelt forøges. Når den genetiske variation forøges vil egenskabens vægt i S-indekset også blive forøget. For enkelte racer vil vægtningen i S-indekset dermed også blive ændret. En analyse viser dog en høj sammenhæng mellem S-indekset beregnet med hhv. uden data fra U-besætninger.for alle racer (85-95%). For at bibeholde en spredning på 5 på alle indekserne er der foretaget en restandardisering.

Intervallet mellem kælvninger vil ofte være længere, når der bliver foretaget ægtransplantation på koen. Dette vil påvirke koens frugtbarhedsindeks negativt. Det er derfor valgt ikke at medtage oplysninger om kælvningsinterval når koen har afkom efter ægtransplantation.

Ved beregning af nettotilvækst bruges slagtekroppens vægt og dyrets fødselsvægt. Det er ikke lovpligtigt at indberette fødselsvægten og mange slagtevægte er derfor ikke anvendt på grund af manglende fødselsvægt. Variationen i fødselsvægten indenfor race er dog forholdsvis beskeden, og for at udnytte data bedst muligt er det valgt at bruge en gennemsnitlig fødselsvægt for dyr uden registreret fødselsvægt.

Avlsværdivurderingen d. 1. november 2002
Ved avlsværdivurderingen d. 1. november 2002 er de samlede indekser for Skotsk Højland beregnet med nye vægte. Vægtene kan ses under ”Vægtning i S-indekset”.

Avlsværdivurderingen d. 1. februar 2002
Ved avlsværdivurderingen d. 15. februar 2002 er der sket ændringer i forhold til tidligere. Avlsværdivurderingen af udenlandske dyr er forbedret, der er introduceret to nye indekser og endelig er spredningen på indekserne justeret.

Fantomforældregrupper
Ved avlsværdivurdering af kødkvæg anvendes en Animal Model, hvor alle kendte slægtsskabsinformationer udnyttet. Dyr med data, som indgår i avlsværdivurderingen, har også information om forældre, bedsteforældre, osv.. Tilbage i afstamningen vil der dog altid være dyr, hvor forældrene ikke er kendte. Hvis vi ikke gør noget, vil alle de ukendte forældre blive anset for at tilhøre den samme genetiske gruppe og dermed have samme avlsmæssige niveau. Det er imidlertid muligt at inddele de ukend­te forældre i grupper, de såkaldte “fantomforældregrupper”. Herved bliver det muligt at tage hensyn til at nogle af de ukend­te forældre er specielt udvalgte udenlandske avlsdyr, mens andre ukendte forældre er danske krydsningsdyr. Det er også muligt at tage hensyn til om de ukend­te forældre er gamle, eller er født de seneste år. Vi samler altså grup­per af dyr, som antages at være nogenlunde ens fra et genetisk synspunkt. Det genetiske niveau af de ukendte forældre bliver derved mere nuanceret bestemt end hvis man ikke benytter genetiske grupper i avlsværdivurderingen. Dette betyder også at avlsværdivurderingen af efterkommere efter ukendte forældre bliver forbedret.

Der er en del dyr, der ændre indekser ved overgangen. Der er to hovedårsager til at dyr ændrer avlsværdital, når vi inddrager fantomforældregrupper. Den altdominerende årsag er, at dyret mangler oplysninger om far eller morfar. Den anden hovedårsag er dyrenes afstamning. Dyr, hvor store dele af afstamningen stam­mer fra lande, hvor det genetiske niveau er meget højt, vil stige i avlsværdital. Det er eksempelvis Angus-dyr fra USA eller Canada, Piemonteser fra Italien eller Belgisk blåhvidt-dyr fra Belgien. Dyr, som i afstamningen har forældre fra  “tredie lande” vil ofte falde. Et eksempel kunne være import af limousinedyr fra Luxemburg, Sveri­ge, Holland eller Canada, eller Angusdyr importeret fra New Zealand.

Indekser for funktion og produktion
Der bliver offentliggjort to nye indekser, som er sammensat af egenskaber, som tilhører samme “grup­pe”. De nuværende indekser skal samles i produktionsindeks, funktionsindeks og eksteriørindeks. I produktionsindekset indgår indeks for vækst og slagtekvalitet. I funktionsindekset indgår indeks for mælk, fødsel, kælvning og frugtbarhed

Egenskaberne i produktions- og funktionsindekset er sammenvejet med de samme vægte, som i S-indekset. Egenskaberne har et gennemsnit på 100 og en spredning på 5 for dyrene i basen, helt på samme måde som de øvrige indekser.

Spredning på kødkvægsindekser er justeret
Indenfor enkelte kødkvægsracer har de bedste tyre meget høje S-indekser (120-140). Hos malkekvæg har de allerbedste tyre S-indekser mellem 115 og 120. Årsagen til denne forskel er definitionen af den genetiske base. Hos malkekvæg omfatter basen kun tyre med høj sikkerhed på avlsværditallene. Hos kødkvæg omfatter basen både køer og tyre, og tidligere var der ikke krav til sikkerheden. Udover de høje indekser har denne definition af den genetiske base yderligere den ulempe, at små ændringer i de grundlæggende data (antal vejede afkom ol.) vil give forholdsvis store ændringer i indekserne

Ved denne avlsværditalskørsel vil alle indekser for samtlige racer blive justeret, så variationen bliver mere ensartet mellem racer.

Hos Simmental, Angus, Hereford, Charolais og Limousine vil standardiseringen af S-indekset og delindekserne i S-indekset blive standardiseret til 5 for dyr i basen. Basen vil bestå af dyr der har over 20% sikkerhed på S-indekset. Dette vil sænke de meget høje S-indekser væsentligt hos Simmental, Charolais og Limousine. Det er netop disse racer, samt i nogen grad Hereford, som har dyr med meget høje avlsværdital.

For de øvrige racer vil spredningen blive standardiseret til 5 under hensyntagen til den enkelte races højeste indekser. Basen vil bestå af dyr, der har mindst 10% sikkerhed på S-indekset.

Sidst bekræftet: 31-10-2017 Oprettet: 21-03-2002 Revideret: 31-10-2017

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

HusdyrInnovation, Afkomstinspektører


Af samme forfatter

Hitliste med X-indekser - november 2017
Hitliste med X-indekser for kødkvægstyre brugt på malkekvæg
31.10.17
Krydsningsresultater - fødsel og slagtning - november 2017
Opgørelse på observerede niveauer for fødsels- og slagteresultater for kødkvægsracer, som optræder på listen med X-indeks.
31.10.17
Hitliste over højeste avlsindekser for får og væddere - oktober 2017
Hitlisterne viser hvilke får og væddere, som har de højeste avlsindekser inden for hver race. Listerne kan bruges til at fo...
30.10.17
Hitliste for Boer og Nubiske geder - oktober 2017
Hitlisterne er et katalog over geder samt ældre og yngre bukke med de højeste indekser inden for hver race. Hitlisterne kan...
30.10.17