Feedback Form

  

Oprettet: 05-05-2017

På Kærgaard er man gået ’all in’ med genomisk test

Det, som startede med nysgerrighed, er blevet en klar strategi for brugen af genomisk test. Det har løftet niveauet i Hans Peter Lildholdts besætning for egenskaberne i NTM og dermed økonomien.



”Det har udviklet sig. I starten var jeg nysgerrig på hvilke dyr, der skulle videre i avlen. Ret hurtigt blev det også interessant at vide, hvilke der var ringest. I dag bruger vi genomisk test fuldt ud – det har vi gjort de sidste to år,” fortæller mælkeproducent og ejer af Kærgaard ved Åbenrå, Hans Peter Lildholdt. For fem år siden blev han tilbudt at deltage i et projekt med anvendelse af genomisk test i besætningen, som tæller 170 RDM-køer. I dag har han en klar strategi og laver kun det antal kvier, han selv skal bruge med kønssorteret sæd og bruger kødkvægssæd på den ringeste del af køerne, som dermed ikke bliver mødre til kommende malkekøer.

”Tidligere havde jeg overskud af kvier. Men der er jo en del likviditet bundet i et større kviehold, og dem, vi solgte til levebrug, var nok også dyrere at lave, end det vi fik for dem. De øvrige kalve nu er kødkvægskrydsninger. Der er langt bedre økonomi i at lave en slagtekalv end en kvie, jeg skal sælge til levebrug,” fortæller Hans Peter Lildholdt, som selv opfeder krydsningskalvene.

”Men når jeg indskrænker den gruppe kvier, jeg vil bruge fremadrettet i avlen, skal jeg også være sikker på, at det er de bedste. Det sikrer jeg mig ved at bruge genomisk test. Tilsvarende er jeg også sikker på, at det er de ringeste, jeg udelukker fra avlen og inseminerer med kødkvægssæd,” tilføjer han. Strategien har betydet, at besætningens avlsfremgang er blevet løftet på alle de egenskaber, som indgår i NTM – dvs. sundhed, ydelse, reproduktion m.m. Og det kan, ifølge Hans Peter Lildholdt, mærkes på bundlinjen.

Vigtigt at bruge informationen

Hans Peter Lildholdts strategi bakkes op af hans avlsrådgiver fra Viking, Torben Nørremark.

”Hvis man skal have effekt af de penge, man bruger på genomisk test, er det vigtigt, at man virkelig bruger informationen til noget. Det vil sige selekterer helhjertet blandt hundyrene og, som Hans Peter, bruger både kønssorteret sæd og kødkvægssæd,” lyder det fra Torben Nørremark. Han tilføjer, at Hans Peter Lildholdt med genomisk test har opnået, at en tredjedel af hans kvier er såkaldte højindekskvier. Dermed er de interessante for VikingGenetics at købe tyrekalve fra og kan som en sidegevinst indbringe Hans Peter en rigtig god pris.

Kun prøver af 40 pct. af kalvene

Rent praktisk udtager Hans Peter Lildholdt prøverne til genomisk test, når han sætter øremærker i kviekalvene (DNA-øremærker). Prøverne gemmer han i en æske i fryseren. Når æsken er fuld, sender han den med posten til analyse. Til tyrekalvene og krydsningskalvene har han en anden øremærkeserie. Det betyder, at det kun er ca. 40 pct. af kalvene, han betaler gentest for.

”Når jeg får resultatet, bruger jeg det i avlsplanen, hvor jeg har lagt grænser ind i forhold til hvilke dyr, jeg vil avle videre på,” forklarer Hans Peter Lildholdt.

Han indrømmer, at det har overrasket, at man kan stå med en god produktionsko, som så viser sig ikke at være værd at avle videre på.

”På den anden side har de fleste jo nok prøvet at have en god ko, hvis kviekalve aldrig blev helt lige så gode,” slutter han.

Relaterede links:
Genomisk test er et nyt management­redskab i kvægbesætninger
Med de rigtige forudsætninger er der økonomi i genomisk test i kvægbesætninger
Genomisk test skal kombineres med kønssorteret sæd og sæd fra kødkvæg


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 9, 2017.

Sidst bekræftet: 05-05-2017 Oprettet: 05-05-2017 Revideret: 05-05-2017

Kontakt

Afdelingsleder

Anders Fogh

HusdyrInnovation, Afkomstinspektører


Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Film: Gode adgangsforhold for chauffør og mælketankbil
Lille film viser, hvordan du sikrer gode adgangsforhold ved mælkeafhentning for tankbil og chauffør.
15.02.18
Her er de ti mest populære foredrag på Kvægkongres 2018
Tilmeldingerne til kvægkongressen strømmer ind i disse dage. Se hvilke foredrag, der lige nu er størst interesse for.
13.02.18
KvægNyt nr. 3 - 2018
Tema: Hestebønner
09.02.18
Fødevarestyrelsen vil se på kalve
De kommende tre måneder besøger Fødevarestyrelsen 200 besætninger for at se på fodring og pasning af kalve under seks måned...
09.02.18
IBR konstateret i flere kvægbesætninger syd for grænsen
I Slesvig-Holsten har der været udbrud af kvægsygdommen IBR. En besætning har haft sygdomsudbrud, og siden er der fundet an...
07.02.18