Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 12-01-2020

  

Oprettet: 13-01-2017

Krydsning af malkeracer giver fantastiske dyr

Britt Brøchner-Nielsen er vild med de mindre og ‘nysgerrige’ krydsninger, der også resulterer i bedre produktionsresultater.

 
Britt Brøchner-Nielsen har praktiseret Kombi-Kryds siden 2012.

Tilbage i 2008 forsøgte Britt Brøchner-Nielsen sig første gang med krydsning. Blot tre Holsteinkøer fik hun insemineret med Jersey.

”Men så blev krydsningskalvene til køer – og så kan det nok være, at jeg begyndte at krydse igen. For det var da vel nok nogle fantastiske dyr. De mindre og mere nysgerrige Jerseykrydsninger passer bare rigtig godt til mig. De er nemmere for mig at håndtere, og samtidig passer de i størrelse godt til min ældre stald,” fortæller hun.

Siden har Britt Brøchner-Nielsen fået rådgivning om krydsning og kastede sig i 2012 over Kombi-Kryds-konceptet, hvor man bevarer en renracet kerne og krydser resten med typisk to forskellige racer. Britt krydser besætningens Holsteinkerne med Jersey og disse krydsningsdyr insemineres med VikingRED. Derudover er 53 pct. af de kalve, hun leverer til opfedning, en krydsning af Dansk Blåkvæg, og det har givet godt på kødsiden.

”Jeg får 600-800 kr. ekstra for en Blåkvægstyrekalv og også lidt ekstra for Blåkvægskviekalvene. Samtidig får jeg fedet slagtekøerne noget bedre færdige, fordi holdbarheden i min besætning er blevet bedre, så alt i alt har jeg en kødindtægt på 4.400 kr./ko,” fortæller mælkeproducenten fra Vroue ved Skive.

Færre dødfødte

Siden Britt Brøchner-Nielsen begyndte at krydse systematisk, er andelen af dødfødte kalve faldet fra 5,8 pct. til godt 2 pct.

”Tidligere havde vi særligt problemer blandt 1. kalvskøerne, men det ser vi slet ikke mere. Jersey har jo bare nemmere ved at få kalve,” fortæller hun.

Samtidig er drægtighedsprocenten steget voldsomt. Tidligere kunne den være helt nede på 17-20 pct., mens den nu ligger stabilt på 50-60 pct. endda på trods af, at hun nu anvender kønssorteret sæd, som er en forudsætning for at kunne praktisere Kombi-Kryds.

Al Jerseysæd er kønssorteret for at undgå Jerseytyrekalve. Samlet bruger hun 46 pct. kønssorteret sæd fordelt på ca. 40 pct. af køerne og 65 pct. af kvierne.

”Den store stigning i drægtighedsprocenten vil jeg nu ikke udelukkende tilskrive krydsningerne – det skyldes også øget fokus. Og så begyndte jeg at praktisere forlænget laktation stort set samtidig med, jeg begyndte at krydse, så køerne først insemineres 60-100 dage efter kælvning,” fortæller Britt Brøchner-Nielsen.

Ingen problemer

En del afholder sig fra at krydse af angst for, at en større variation i køernes størrelse vil volde problemer. Men det oplever Britt Brøchner-Nielsen ikke.

”Der er ingen køer, der bliver trynet, og der er ingen, der ikke passer ind i robotten. Jeg har simpelthen ingen problemer overhovedet,” slår hun fast.

I forhold til ydelsen er det primært Jerseykrydsningerne, der skiller sig ud ved at yde 30 kg værdistof mere end de renracede Holstein, og det til trods for at de renracede Holsteinkøer er tillagt på de bedste Holsteinkøer. Samtidig ser hun, helt som forventet, mindre sygdom end tidligere. 

Relaterede links

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 1 - 2017

Sidst bekræftet: 05-01-2018 Oprettet: 13-01-2017 Revideret: 13-01-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19
Stil spørgsmål til kvægformanden og -direktøren
Kom til dialogmøde med Christian Lund og Ida Storm.
13.12.19
Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, forekomst, smi...
06.12.19