Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 12-01-2020

  

Oprettet: 13-01-2017

Mælkeproducent: Krydsninger og avlsbesætning går hånd i hånd

Kristoffer Kappel opdagede krydsningsfrodigheden ved et tilfælde. I dag kunne han ikke drømme om at lade være.

 
Kristoffer Kappel oplever, at krydsningerne yder bedre end både den rene Holstein- og den rene Viking RED-kerne. Foto SEGES. 
 
Året var 1994, og Kristoffer Kappel skulle have flere køer til sin RH-besætning. Tilfældet ville, at han købte en Holsteinbesætning. Som inkarneret avlsmand med et stort hjerte for de røde køer var det dog planen, at de sort-hvide farver hurtigst muligt skulle avles ud af stalden igen. Men så skete der noget.

”Jeg opdagede, at krydsningerne mellem Holstein og Viking RED var mere holdbare end de renracede køer. Efter jeg er begyndt at krydse, holder køerne i gennemsnit 2,7 laktationer, hvor de før lå på 2,3-2,4 laktationer i gennemsnit,” fortæller Kristoffer Kappel.

Han blev derfor involveret i udviklingen af det, vi i dag kender som Kombi-Kryds, hvor man bevarer en renracet kerne og krydser resten af besætningen. I dag består besætningen ved Hurup i Thy af 36 pct. renracede Viking RED, 7 pct. ren Holstein og 57 pct. krydsninger mellem Jersey, Holstein og den franske race Montbeliarde, mens de ringeste 15 pct. bliver krydset med Dansk Blåkvæg. Fordelene er, ifølge Kristoffer Kappel, mange.

”Vi ser en øget produktion i forhold til både den rene røde og den rene Holsteinbesætning – bedre sundhed, bedre reproduktion, de er lettere at få drægtige, og vi ser færre mastitistilfælde,” remser han hurtigt op.

Ved at krydse får man det bedste fra de racer, man benytter. Holstein bidrager med ydelse, VikingRED med øget sundhed og stærke klove, Montbeliarde kommer med kød og større robusthed, mens Jersey giver mere koncentreret mælk. Samtidig er Jersey med til at udligne størrelsen, da indkrydsning med Montbeliarde resulterer i meget store køer.

Mange flere burde krydse

Kristoffer Kappel har i mange år været fortaler for udbredelsen af at krydse malkeracer og opnå krydsningsfordele. Han forstår ikke, hvorfor det ikke er mere udbredt.

”For os er det simpelthen cool business. Det er penge lige til at samle op, som jeg i hvert fald ikke har råd til at lade være med. Og jeg er meget overrasket over, at så få kaster sig over krydsning. Typisk bliver jeg mødt med kommentaren, ’Er I nu sikre på, at det passer’, når jeg fortæller om de fordele, vi oplever,” siger han.

Det er afgørende for Kristoffer Kappel, at han kan fortsætte sit engagement i avl af VikingRED. Derfor passer konceptet med Kombi-Kryds så godt til ham. Hans opfattelse er, at en stærk renracet kerne og krydsninger understøtter hinanden på bedste vis, og at det ene på ingen måde udelukker det andet.

”Man skal huske på, at jo bedre renracede dyr man har, jo bedre krydsninger får man også. Krydsningerne vil altid ’lægge oven på’ det udgangspunkt, man har,” er hans erfaring.

Relaterede links

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 1 - 2017

Sidst bekræftet: 05-01-2018 Oprettet: 13-01-2017 Revideret: 13-01-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19
Stil spørgsmål til kvægformanden og -direktøren
Kom til dialogmøde med Christian Lund og Ida Storm.
13.12.19
Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, forekomst, smi...
06.12.19