KvægInfo - 2060

Oprettet: 18-12-2009

Vær bevidst om den ønskede effekt før du investerer i ensileringsmiddel til majshelsædsensilage

En undersøgelse hos 39 mælkeproducenter viser, at majsensilage behandlet med heterofermentative mælkesyrebakterier har en forbedret stabilitet sammenlignet med både kontrolensilage og ensilage behandlet med homofermentative mælkesyrebakterier.

Den bedre stabilitet kan skyldes et ændret gæringsmønster og et lavere indhold af gær.

Af: Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg  

Der kan være flere årsager til at investere i ensileringsmidler til majshelsædsensilage. En af de faktorer, der har fået mælkeproducenter til at overveje tilsætning af ensileringsmidler har været hensyn til ensilagens stabilitet og risikoen for svampevækst under lagring. I forbindelse med majshøsten 2008 blev der udført et forsøg med tilsætning af ensileringsmidler ( Kvæg info 1911 og KvægInfo 2034 ). Behandlingerne i forsøget var Kontrol (inaktivt bærestof), homofermentative mælkesyrebakterier ( Lactisil , Chr. Hansen A/S, Hørsholm, Danmark) og heterofermentative mælkesyrebakterier ( Lalsil Fresh , Lallemand , Blagnac , Frankrig).  

Det homofermentative ensileringsmiddel ( Lactisil ) bestod af mælkesyrebakterierne Lactobacillus pentosus (nær slægtning af Lactobacillus plantarum , der anvendes i andre homofermentative ensileringsmidler) og Pediococcus pentosaceus . De to mælkesyrebakterier blev tilsat ensilagen med henholdsvis 1 x 10 11 og 2.5 x 10 10 kolonidannende enheder (CFU) pr. ton frisk afgrøde (1 x 10 5 og 2.5 x 10 4 CFU/g afgrøde). Vær opmærksom på, at de homofermentative mælkesyrebakterier, der i denne undersøgelse blev tilsat med et produkt benævnt Lactisil , også findes på markedet i andre produkter.

Det heterofermentative ensileringsmiddel ( Lalsil Fresh ) bestod også alene af mælkesyrebakterier, men de heterofermentative mælkesyrebakterier har et andet stofskifte end de homofermentative mælkesyrebakterier, og de to behandlinger er dermed udtryk for to væsentligt forskellige ensileringsstrategier. Den heterofermentative mælkesyrebakterie var Lactobacillus buchneri og blev tilsat med 3 x 10 11 kolonidannende enheder pr. ton frisk afgrøde 3 x 10 5 CFU/g afgrøde. Der sælges også andre produkter end Lalsil Fresh , der indeholder heterofermentative Lactobacillus buchneri enten som eneste aktive ingrediens eller i sammensatte produkter.

Begge ensileringsmidler blev tilsat i den dosis, der anbefales af producenterne. Generelt bør du se på produktets indhold af bakterier, før du investerer og forholde dig til, om de aktive komponenter i produktet kan forventes at give den virkning i ensilagen, der ønskes opnået.

Aerob stabilitet
Forsøget viste en markant effekt af at tilsætte heterofermentative mælkesyrebakterier på den aerobe stabilitet af majsensilage indsamlet hos de 39 mælkeproducenter i januar og august 2009. Der blev også observeret en effekt af ensilagen indsamlet i april, men den observerede forskel mellem behandlinger var mindre i april (Figur 1). Derimod var der ingen effekt, hverken positiv eller negativ, af at tilsætte homofermentative mælkesyrebakterier på den aerobe stabilitet af majsensilagen.  


Figur 1.
Aerob stabilitet af majsensilage behandlet med uvirksomt bærestof ( Kontrol ), homofermentativt ensileringsmiddel ( Lactisil ) eller heterofermen ta tivt ensileringsmiddel ( Lalsil Fresh ). Den aerobe stabilitet er målt ved en laboratorieopstilling ved 20°C efter beluftning af ensilageprøven. Der blev fundet statistisk sikker forøgelse af stabiliteten ved anvendelse af Lalsil Fresh ved udtagning af prøver i både januar, april og august 2009 til trods for , at effekten varierede med udtagning. Der blev ikke fundet forskel i aerob stabilitet mellem Kontrol behandlingen og behandling med homofermentativt ensileringsmiddel ( Lactisil ). Stabiliteten er defineret som tiden i timer til en forøgelse af ensilagens temperatur med 2,5°C i forhold til den omgivne temperatur. I forsøget indgik behandling af den samlede høst af majshelsædsensilage hos 39 mælkeproducenter (13 pr. behandling).

Indhold af gær i ensilagen
Den mest markante biologiske forskel mellem ensilagerne bestod i et nedsat indhold af dyrkbare gær ved behandling med Lalsil Fresh (Figur 2). Der var ingen forskel mellem Kontrol og homofermentativt ensileringsmiddel. Det formodes, at den heterofermentative gæring hæmmer væksten af gær i ensilagen også efter iltning af ensilagen og, at dette er af betydning for den forbedrede aerobe stabilitet. Sammenhængen illustreres ved en relativ høj korrelation mellem aerob stabilitet og indholdet af dyrkbare gær på 0,60 (P < 0.01) i det samlede datasæt . Data i figur 2 er angivet som logaritmen til antallet af gær, dvs. ved Log CFU = 6 i figuren indeholdt ensilagen 1.000.000 dyrkbare gær pr. gram. Detektionsgrænsen for den anvendte metode var Log CFU = 3, og der var således en lang række af ensilagerne behandlet med heterofementativt ensileringsmiddel, hvor der ikke kunne detekteres gær i august.



Figur 2
. Indhold af dyrkbare gær i majsensilage behandlet med uvirksomt bærestof ( Kontrol ), homofermentativt ensileringsmiddel ( Lactisil ) eller heterofermen ta tivt ensileringsmiddel ( Lalsil Fresh ). I forsøget indgik behandling af den samlede høst af majshelsædsensilage hos 39 mælkeproducenter (13 pr. behandling).

Gæringsprofil i majsensilage
Generelt blev der ikke registreret forskelle i gæringsprofil mellem ensilage behandlet med Kontrol og Lactisil . Derimod blev der fundet en række forskelle mellem majsensilage behandlet med Lalsil Fresh overfor både Kontrol og Lactisil behandlet ensilage.

De kemiske ændringer i ensilage behandlet med heterofermentativt ensileringsmiddel afspejler, at de heterofermentative mælkesyrebakterier delvist nedbryder ensilages mælkesyre. I overensstemmelse med dette fandt vi en forøgelse af pH og et fald i mælkesyreindhold i ensilage behandlet med Lalsil Fresh (Tabel 1). Disse effekter af heterofermentative mælkesyrebakteriers aktivitet kunne forveksles med manglende ensilering af afgrøden, hvilket dog efter al sandsynlighed ikke er tilfældet her.  

Indholdet af eddikesyre, propionsyre , alkoholen propanol og ammoniak var højere i ensilage behandlet med Lalsil Fresh , og indholdet af propanol var stigende med stigende lagringstid med Lalsil Fresh . Indholdet af fri glukose var lavere i ensilage behandlet med Lalsil Fresh .

Til trods for ændringer i dyrkbare gær i ensilagen blev der ikke fundet forskel mellem ensilagerne i indholdet af alkoholen ethanol (alm. alkohol).

Den kemiske gæringsprofil af ensilag behandlet med Lalsil Fresh svarer til det heterofermentative gæringsmønster, vi har observeret i talrige ensilager fra praksis indsendt på baggrund af afvigende lugt. Det har været helt karakteristisk for alle disse ensilager , at de har indeholdt alkoholen propanol. 

Der har været gennemført flere undersøgelser af propanol i foder til malkekøer (Kristensen et al. , 2007; Kristensen og Raun, 2009; Raun og Kristensen, 2009) . Ingen af undersøgelserne har givet anledning til bekymring med hensyn til malkekøers kapacitet for omsætning af propanol eller smag og lugt af propanolholdig ensilage udfodret som TMR.

Tabel 1. Gæringsvariable i majensilage behandlet med uvirksomt bærestof (Kontrol), homofermentativt ensileringsmiddel ( Lactisil ) eller heterofermentativt ensileringsmiddel ( Lalsil Fresh ). Der blev ikke observeret effekt af tilsætning af Lactisil for nogen af de præsenterede variable. Data er gennemsnit af prøver udtaget i januar, april og august 2009.

 

Behandling

 

 

Kontrol

Lactisil

Lalsil Fresh

Effekt af Lalsil Fresh

pH

3,84

3,85

4,07

Ja

NIR Mælkesyre1, g/kg TS

59

58

47

Ja

NIR Eddikesyre1, g/kg TS

13

13

21

Ja

GC Eddikesyre2, g/kg TS

16

15

32

Ja

GC Propionsyre2, g/kg TS

0,2

0,1

1,6

Ja

Glukose, g/kg TS

2,5

2,6

0,6

Ja

Ethanol, g/kg TS

10

11

11

Nej

Propanol, g/kg TS

1,3

0,6

6,0

Ja

Ammoniak, g/kg TS

0,8

0,8

1,0

Ja

1 De angivne indhold af NIR mælkesyre og NIR eddikesyre er baseret på NIR bestemmelser foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S i Holstebro.

2 Bestemmelse af ensilagens indhold af eddikesyre og propionsyre foretaget i vandigt ekstrakt af ensilage med gaskromotografi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum.  

Effekt på ensilagen i stakken
De 3 forsøgsbehandlinger har ikke givet markante forskelle mellem ensilagerne med hensyn til tilbagemeldingen fra de involverede mælkeproducenter og i den umiddelbare lugt af ensilagen. Lidt flere mælkeproducenter fandt, at ensilagen behandlet med Lalsil Fresh var mere stabil end sædvanligt, men en række producenter havde ikke bemærket nogen væsentlig ændring i forhold til tidligere. Det umiddelbare lugtindtryk af ensilagerne var ikke påvirket væsentligt af behandlingen, men der foreligger endnu ikke produktionsopgørelser der kan svare på, om køerne fandt anledning til at foretrække en frem for en anden af behandlingerne.  

Temperaturen i ensilagestakkene blev målt 9 steder på skærefladen i en dybde af 15 cm og i centrum af skærefladen i en dybde på 100 cm . Generelt var der ingen forskel på de målte temperaturer mellem behandlingerne. De variable, der umiddelbart kan registreres ved besigtigelse af ensilagen i stakken, gav dermed ikke noget væsentligt udslag mellem behandlingerne.

NIR bestemmelse af eddikesyreindhold er usikker
Sammenligning af eddikesyreindholdet i majsensilage fra forsøget bestemt ved NIR på tørrede prøver ( Eurofins Steins A/S) og gaskromatografi direkte på vandigt ekstrakt af ensilagerne afslørede en væsentlig forskel mellem metoderne (Figur 3). Som det fremgår af figuren blev der observeret en stigende forskel mellem metoderne ved stigende indhold af eddikesyre. De eddikesyreindhold der rapporteres på baggrund af NIR målinger skal derfor tolkes med nogen forsigtighed, og specielt når der observeres forhøjet indhold af eddikesyre, må man forvente stor usikkerhed på NIR målingen. Den usikre bestemmelse ved NIR skyldes formentligt, at eddikesyren damper af under tørring af prøven og det man reelt måler i den tørrede prøve er andre ikke flygtige komponenter der korrelerer til eddikesyre som også diskuteret af Sørensen (2004).



Figur 3
. Sammenligning mellem eddikesyreindhold i majsensilage fra forsøget bestemt ved NIR ( Eurofins Steins Laboratorium A/S, Holstebro) og ved gaskromatografi (GC) på vandigt ekstrakt (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum). Figuren viser forskellen mellem metoder NIR – GC som funktion af indholdet bestemt ved GC metoden og det observeres at forskellen mellem metoder stiger med stigende indhold. Majsensilagen stammer fra forsøget tilsætning af ensileringsmidler til majshelsædsensilage hos 39 mælkeproducenter.

Standardanalyser af majsensilage vil normalt inkludere bestemmelse af eddikesyre ved NIR eller som en beregnet størrelse. Eddikesyre-indholdet er et pejlemærke for gæringsmønsteret i ensilagen, dvs. der forventes stigende stabilitet ved stigende indhold af eddikesyre. Nærværende undersøgelse indikerer dog, at standardmetoderne kan være behæftet med betydelig usikkerhed.

Tab af tørstof og energi
Når der ved gæringsprocessen i ensilage dannes eddikesyre, vil der også blive dannet kuldioxid. Den stigende dannelse af eddikesyre ved behandling med Lalsil Fresh betyder, at der er dannet kuldioxid i ensilagen svarende til ca. 1,2 % af tørstof. Men tabet af energi er ikke helt så stort som tørstoftabet , fordi der ved den heterofermentative gæring er dannet propionat og propanol , som er mere reducerede end mælkesyre og dermed har en større energiværdi. Det beregnede energitab ved den heterofermentative gæring udtryk som procent af brændværdien af frisk majs stiger med ca. 0,5 % i forhold til den homofermentative gæring. I denne beregning er der ikke taget højde for, at den heterofermentative gæring giver ensilage, der er længere om at tage varme efter udtagning og dermed formentligt har et lavere energitab under udtagning og udfodring . Samlet set giver den heterofermentative gæring i nærværende undersøgelse en stigning i tabet af energi i gæringsprocessen, men dette tab formodes at blive opvejet af mindre varmedannelse i ensilagen under udtagning og udfodring .

Konklusion
Det konkluderes, at majshelsædsensilage behandlet med heterofermentativt ensileringsmiddel ( Lalsil Fresh ) har en forbedret stabilitet sammenholdt med såvel kontrolensilage og ensilage behandlet med homofermentativt ensileringsmiddel ( Lactisil ). Indholdet af en række gæringsprodukter i de heterofermentative ensilager samt et lavere indhold af dyrkbare gær i disse ensilager bidrager til den forøgede stabilitet. Indholdet af eddikesyre var højere ved tilsætning af hetetofermentative mælkesyrebakterier, men standard NIR analyse giver et usikkert billede af eddikesyreindholdet.

Behandlingerne havde ingen væsentlig effekt på temperaturen eller det umiddelbare indtryk af ensilage i stakkene. Med forbehold for, at der endnu ikke foreligger produktionsopgørelser fra forsøget, indikerer nærværende undersøgelse, at behandling af majshelsædsensilage med et heterofermentativt ensileringsmiddel kan øge holdbarheden af majshelsædsensilage under udtagning og udfodring uden, at de fundne ændringer i ensilagens gæringsprofil giver anledning til bekymring for negative effekter på foderoptagelse og stofskifte hos malkekøer. Undersøgelsen viser klart, at ensileringsmidler ikke bare er ensileringsmidler. Det er afgørende at gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med tilsætning af et ensileringsmiddel, før man investerer sine penge i behandling af majshelsædsensilage.

Flere resultater fra nærværende forsøg vil blive fremlagt ved Temamøde om ensilering den 25. marts 2010 på Forskningscenter Foulum.

Referencer
Kristensen, N. B., A. Storm, B. M. L. Raun, B. A. Røjen, og D. L. Harmon. 2007. Metabolism of silage alcohols in lactating dairy cows. J. Dairy Sci. 90:1364-1377.

Kristensen, N. B., og Raun, B. M. L. 2009. Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? h ttp://www.lr.dk/kvaeg/diverse/tema13-2009.htm

Raun, B. M. L., og N. B. Kristensen. 2009. Portal absorption of ethanol and propanol in early lactating dairy cows. Pages 338- 339 in . Y. Chilliard, F. Glasser, Y. Faulconnier, F. Bocquier, I. Veissier, and M. Doreau, eds. Ruminant Physiology. Digestion, Metabolism, and Effects of Nutrition on Reproduction and Welfare. Wageningen Academic Publishers, The Netherlands.  

Sørensen, L. K. 2004. Prediction of fermentation parameters in grass and corn silage by near infrared spectroscopy. J. Dairy. Sci. 87:3826-3835.

 

Sidst bekræftet: 04-12-2015 Oprettet: 18-12-2009 Revideret: 18-12-2009

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Skal jeg bruge ensileringsmiddel – og i givet fald hvilket?
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker o...
04.05.20
Pas på ved højt sukkerindhold i 1. slæt
Høj sol om dagen og kolde nætter kan give et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det kan enten give problemer med varmedan...
17.04.20
Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
09.02.20
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
09.02.20
Grovfoder 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret grovfoder fra høståret 2019.
09.02.20