Feedback Form

KvægInfo nr. - 2133

Oprettet: 28-09-2010

Giver ensileringsmidler i majs mere mælk i tanken og sundere køer?

Data på produktion, dyr omsætning, reproduktion og sundhed blev analyseret for effekt af brug af ensileringsmidlerne Lactisil og Lalsil Fresh i majshelsædsensilage i 39 danske malkekvægsbesætninger. Data indsamlet ved besætningsbesøg viste, at

forsøgsdesignet var balanceret med hensyn til en række dyr-kondition, stald- og managementforhold i besætningerne. I nærværende opgørelse var det ikke muligt at påvise nogen statistisk sikker effekt af brug af ensileringsmidlerne Lactisil og Lalsil Fresh på produktions-udviklingen i opfodringsperioden januar til september 2009 eller på ændringer i 12 måneders nøgletal for produktion, dyr omsætning, reproduktion eller sundhed mellem 2007/08 og 2008/09. 

Introduktion
To tidligere undersøgelser af brugen af heterofermentative ensileringsmidler har vist positive resultater på foderoptagelse og mælkeydelse (Kung et al., 1993; Wohlt, 1989). Hvis brug af ensileringsmidler væsentligt imødekommer køers ernæringsmæssige behov, kan det tænkes, at der udover en ydelsesmæssig gevinst også kunne være positive effekter på holdbarhed (dyr omsætning), slagtedata, reproduktion og sundhed. Formålet med denne del af afrapporteringen fra demonstrationsprojektet ”Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen” er at vise de første foreløbige resultater fra analyse af produktion og sundhed i forbindelse med brug af ensileringsmidlerne Lactisil (Chr. Hansen A/S, Hørsholm, Danmark) og Lalsil Fresh (Lallemand Animal Nutrition, Blagnac, Frankrig) i majshelsædsensilage i 39 danske malkekvægsbesætninger.  

Materialer og Metoder
I forsøgsperioden blev 37 af de 39 besætninger besøgt to gange af samme dyrlæge, som scorede bestemte dyr-, stald- og management forhold fastlagt i en standard staldregistrering. Første besøg fandt sted i januar/februar 2009, mens andet besøg blev afviklet i august/september 2009.

Det primære formål med standard staldregistreringen var at overvåge, om fordelingen af besætninger på ensilagebehandlinger var balanceret i forhold til praktisk registrerede forhold. Det anvendte scoresystem i staldregistreringen var baseret på en 10 points skala, hvor scoren 1 var den dårligste, og scoren 10 var det optimale for det, der blev scoret på.

På lakterende køer, goldkøer fra sidste 3-4 uger før kælvning og frem til kælvning samt kælvekvier blev følgende forhold scoret: Vomudfyldning, gødningskonsistens, huld, hygiejne, hårlag, trykninger, benstilling og klove, haltheder, anden klinisk sygdom og urolig adfærd. Sengebåse, gangareal, foderbord, fuldfoder og vandforsyning blev desuden scoret hos de lakterende køer. Sengebåse blev scoret for hygiejne og fugt, strøelse, indstilling af inventar, andel normalt liggende køer, andel skævt liggende køer, andel stående køer i senge, andel køer i kø for en seng, lys og luftforhold i sengene samt belægningsgrad på sengene.

Gangarealet blev scoret for mængde gødning på gangarealet, glat/ujævn gulvoverflade, antal køer på gangareal, risikosteder og blindgyder, belægningsgrad, lys- og luftforhold. Foderbordet blev scoret for hygiejne, antal køer ved foderbord, adgangsforhold og inventarbegrænsninger, belægningsgrad, lys- og luftforhold. Fuldfoderet blev scoret for fugtighedsgrad, sortering, struktur, lugt/smag og uens blanding. Vandforsyningen blev scoret for drikkevandskapacitet, vandkvalitet og adgangsforhold. For hver gruppe (dyr) eller hvert fysisk område (fx sengebåse) blev beregnet en sum af scorer for hvert besøg.

Spørgsmål om forsøgsdesignet var balanceret i forhold til de praktisk registrerede forhold blev testet med flg. simple linenære modeller af sum af registrerede scorer for lakterende køer, goldkøer, kælvekvier, sengebåse, gangareal, foderbord, fuldfoder og vandforsyning ved henholdsvis første og andet besætningsbesøg:

Yj = μ + Hj + εi,

hvor

Yj = observerede niveau af sumscore for faktor j

μ = det overordnede gennemsnitlige niveau af sumscore

Hj = systematisk kategorisk effekt af forsøgsdesignets opdeling af besætningerne i de tre grupper j, j = {Kontrol, Lactisil, Lasil Fresh}

εj = tilfældig rest variation (residualer), εj ~ N(0, σ2ε)

Kun observationer fra 36 af de 37 besætninger indgik i modellen, da en af besætningerne havde et meget forskelligt staldsystem, som standard staldregistreringen ikke passede til. Modelfit blev vurderet på grundlag af qq-plots og plot af residualer mod forventede værdier og var generelt tilfredsstillende.

Analyser af effekt af ensileringsmidler i majs på produktivitet og sundhed i de 39 forsøgsbesætninger blev baseret på data fra Kvægdatabasen (ydelseskontroldata, omsætning, reproduktion og registrerede sygdomsbehandlinger).

Ydelseskontrol
Produktivitet i form af produktionsudvikling blev bestemt som procent opnået i forhold til forventet EKM-ydelse beregnet for hver ydelseskontrol i perioden januar til september 2009, i forventning om at besætningerne i denne periode forbrugte den behandlede majshelsædsensilage. Den forventede ydelse i kg EKM blev bestemt ved estimering af besætningsspecifikke standard laktationskurver i en mixed model baseret på ydelseskontroldata fra 2007 og 2008, hvor der blev taget højde for race, dage fra kælvning, laktationsnummer og kælvningssæson og vekselvirkninger mellem de fire faktorer og med ko-identitet som random effekt. Det blev antaget, at hvis produktionsudviklingen beregnet som (målt kgEKM/forventet kgEKM)*100 var større end 100 %, ville det være udtryk for en positiv produktionsudvikling, mens mindre end 100 % ville være udtryk for det modsatte. Effekt af brug af ensileringsmiddel i majshelsædsensilage blev dernæst undersøgt ved modellering af produktionsudviklingen på besætningsniveau (besætningsgennemsnit ved hver ydelseskontrol) med flg. mixed model:

Yijq = μ + αi + βj + αβij + Aq + εijq

hvor

Yijq = observerede gennemsnitlige produktionsudvikling på besætningsniveau i procent målt i forhold til forventet inden for faktorij og besætningq μ = den overordnede gennemsnitlige produktionsudvikling i procent målt i forhold til forventet
αi = systematisk kategorisk effekt af anvendt ensileringsmiddel i, i = {Lactisil, Lalsil Fresh, Kontrol}
βj = systematisk kategorisk effekt af tidspunkt for ydelseskontrol som to ugers perioder j, j = {uge 1-2 ’09, uge 3-4 ’09, uge 5-6 ’09, ...., uge 37-38 ’09, uge 39-40 ’09}
Aq = tilfældig effekt af besætning q, Aq ~ N(0, σ2A) εijq = tilfældig rest variation (residualer), εijq ~ N(0, σ2ε)

Informationer fra 294 observationer fra kun 38 af de 39 besætninger indgik i modellen, da det efter forsøgets start viste sig, at en af besætningerne ikke var medlem af ydelseskontrollen. Modelkontrol ved qq-plots og plot af residualer mod forventede værdier var tilfredsstillende.

Nøgletal for produktion, dyr omsætning, reproduktion og sundhed
For alle forsøgsbesætninger blev en række 12 måneders produktions- og sundhedsnøgletal trukket ud fra Dansk Kvægs Nøgletalsdatabase fra oktober 2007 til september 2008 (07/08) og fra oktober 2008 til september 2009 (08/09). Nøgletallene omfattede nøgletal indenfor mælkeproduktion, dyr omsætning inkl. slagtning, reproduktion og sundhed.  

Effekt af brug af ensileringsmiddel blev undersøgt på ændringer i 12 måneders nøgletallene mellem 07/08 og 08/09 ved en simpel lineær model for hvert nøgletal efter flg. formel:

Yij = μ + Gi + Hj + εij,  

hvor

Yij = observerede ændring i et nøgletal inden for besætning i og faktor j μ = den overordnede gennemsnitlige ændring i nøgletallet Gi = systematisk lineær effekt af udgangsniveau af nøgletallet for 07/08 i den i’te besætning
Hj = systematisk kategorisk effekt af anvendt ensileringsmiddel j, j = {Lactisil, Lasil Fresh, Kontrol}
εij = tilfældig rest variation (residualer), εij ~ N(0, σ2ε)  

Kun 38 ud af 39 observationer indgik i modellen, da en besætning viste sig ikke at være i kontrolforening og derfor manglede informationer til en række nøgletal. Modelfit blev vurderet på grundlag af qq-plots og plot af residualer mod forventede værdier og varierende fra godt til mindre godt.

Resultater og Diskussion
Balancering af forsøgsdesignet på dyr, stald og management

Tabel 1 viser gennemsnitlige resultater af standard staldregistrering ved besætningsbesøgene inden for de tre ensilagebehandlingsgrupper. Med de simple lineære tests var det ikke muligt at påvise statistisk sikre forskelle i dyr-kondition, stald- eller managementforhold mellem ensilagebehandlingsgrupperne ved hverken det første eller det andet besøg i opfodringsperioden. Forsøget anses derfor i udgangspunktet at have været rimeligt balanceret mellem ensilagebehandlingerne med hensyn til de vurderede forhold i standard staldregistreringen. Vurderingen ved det andet besøg kan i princippet have været påvirket af en effekt af ensilagebehandling, hvilket i så fald ikke blev påvist.  

Tabel 1. Fordeling af resultater på dyr-kondition, stald- og managementforhold fra standard staldregistrering på ensilagebehandling (Kontrol, Lactisil, Lalsil Fresh) ved besætningsbesøg første gang i januar/februar 2009 (Jan/Feb 09) og anden gang i august/september 2009 (Aug/Sept 09) i 36 malkekvægsbesætninger.  

        Kontrol   Lactisil   Lalsil Fresh  
Jan/Feb 09 Aug/Sept 09 Jan/Feb 09 Aug/Sept 09 Jan/Feb 09 Aug/Sept 09
Sum af score for dyrgruppe /fysisk område
Antal besætninger 12 12 13 13 11 11
Lakterende køer (max. 100 point) 74,6 76,9 77,1 77,7 75,0 76,4
Goldkøer (max. 100 point) 79,8 83,0 80,7 84,2 82,1 83,2
Kælvekvier (max. 100 point) 82,8 85,0 82,9 88,4 85,5 87,7
Score sengebåse (max. 110 point) 89,5 91,5 90,4 90,1 89,9 91,4
Score gangareal (max. 80 point) 66,8 65,1 66,1 65,8 65,8 67,4
Score foderbord (max. 60 point) 51,0 50,3 50,0 51,4 52,1 52,0
Score fuldfoder (max. 50 point) 40,2 41,3 39,3 40,7 39,5 40,1
Score vandforsyning (max. 30 point) 24,6 24,9 24,4 24,7 24,4 24,8

Effekt på produktionsudvikling
Modellering af produktionsudviklingen på besætningsniveau i denne undersøgelse viste, at brug af ensileringsmidlerne Lactisil og Lalsil Fresh i majshelsædsensilage ingen statistisk sikker effekt havde hverken som hovedvirkning (Figur 1) eller i vekselvirkning med tidspunkt for ydelseskontrol (årstidsvariation) (Figur 2). Alene årstidsvariationen bestemt ved ydelseskontroltidspunkter inden for to ugers perioder fra januar til september 2009 havde statistisk sikker effekt på produktionsudviklingen (Chi2 test p-værdi = 0,0031). Af Figur 3 fremgår det, at produktionsudviklingen på besætningsniveau var højest i uge 23-24 2009 og lavest i ugerne 1-2, 5-6, 9-10, 13-14 og 33-34 i perioden januar til september 2009.

 

Figur 1. Estimater (lsmeans-værdier) og øvre 95 % konfidensgrænser (lodrette fejllinier) for hovedvirkning af ensileringsmiddel på produktionsudviklingen i % af forventet på besætningsniveau i 38 danske malkekvægsbesætninger i 2009. Chi2 test, P-værdi = 0,93.

Figur 2. Estimater (lsmeans-værdier) og 95 % konfidensintervaller (lodrette fejllinier) for effekt af vekselvirkning mellem ensileringsmiddel og ydelseskontroltidspunkt på produktionsudviklingen i % af forventet på besætningsniveau i 38 danske malkekvægsbesætninger i 2009. Chi2 test, P-værdi = 0,26.

Figur 3. Estimater (lsmeans-værdier) og 95 % konfidensintervaller (lodrette fejllinier) for hovedvirkning af ydelseskontroltidspunkt på produktionsudviklingen i % af forventet på besætningsniveau i 38 danske malkekvægsbesætninger i 2009. Chi2 test, P-værdi < 0,01.

Effekt på produktions- og sundhedsnøgletal
Fordeling af 12 måneders nøgletal for produktion, dyr-omsætning, reproduktion og sundhed på ensilagebehandlinger og år er vist i Tabel 2. Modellering af ændringer i 12 måneders nøgletal mellem produktionsårene 07/08 og 08/09 for produktion, omsætning, reproduktion og sundhed viste ingen statistisk sikker effekt (P-værdi<0,05) af brug af ensileringsmidlerne Lactisil og Lalsil Fresh.

Konklusion
Data indsamlet ved besætningsbesøg viste, at forsøgsdesignet var balanceret med hensyn til vurderede forhold for dyr-kondition, stald- og management i besætningerne. I nærværende opgørelse var det ikke muligt at påvise nogen statistisk sikker effekt af brug af ensileringsmidlerne Lactisil og Lalsil Fresh på produktionsudviklingen i opfodringsperioden januar til september 2009 eller på ændringer i 12 måneders nøgletal for produktion, dyr omsætning, reproduktion og sundhed mellem 2007/08 og 2008/09.

Tabel 2. Gennemsnit af 12 måneders nøgletal for produktion, dyr-omsætning, reproduktion og sundhed for perioderne oktober 2007 til september 2008 (07/08) og oktober 2008 til september 2009 (08/09) fordelt på ensilagebehandlingerne: Kontrol, Lactisil og Lalsil Fresh i 38 danske malkekvægsbesætninger. 

        Kontrol   Lactisil   Lalsil Fresh  
07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09
Antal besætninger 12 12 13 13 13 13
Antal årskøer 154,4 171,7 195,7 209,2 156,3 161,3
Antal kælvninger 164,3 183,3 214,4 236,1 177,7 190,0
Antal 1.kalvskøer 61,9 72,25 73,5 82,8 53,6 61,5
% døde køer 5,5 6,0 6,5 5,6 4,5 5,4
% dødfødt 7,6 8,2 5,9 6,7 6,2 7,7
Udsætnings-% 51,7 44,6 54,2 41,8 51,9 47,6
Gennemsnitlig slagteklassificering 2,7 2,6 2,7 2,8 2,6 2,6
% køer slagtet fedmeklasse<3 41,7 43,6 42,3 44,3 43,8 43,5
Antal dage fra kælvning 192,0 202,8 206,9 205,2 194,2 193,7
Kg EKM pr. årsko 9629,2 9860,0 9578,9 9797,1 9904,4 10053,5
Kg EKM pr. ko pr. dag 26,3 26,7 25,9 26,9 27,0 27,5
Kg EKM 1.kalvs i % af 3.+ 81,6 80,9 84,1 85,0 81,7 82,0
Kg EKM 2.kalvs i % af 3.+ 95,3 97,1 97,9 98,9 97,8 98,3
Alder ved 1.kælvning, måneder 26,5 26,5 26,6 26,5 26,0 26,1
Spredning, alder 1.kælvning, måneder 2,4 2,7 2,5 2,8 1,9 2,0
Inseminerings-%, alle 39,1 38,2 38,5 39,4 44,3 41,0
Drægtigheds-%, alle 29,8 38,7 32,6 40,4 32,6 40,1
% drægtige af påbegyndte 58,8 74,0 60,0 75,4 61,8 71,8
Sygdom pr. årsdyr 1,12 1,07 1,26 1,35 1,46 1,49
Yverbetændelse pr. årsko 0,37 0,34 0,58 0,52 0,56 0,57
Fordøjelses/stofskiftelidelser pr. årsko 0,15 0,16 0,16 0,18 0,18 0,21
Klovlidelser pr. årsko 0,17 0,18 0,16 0,19 0,19 0,22
Efterbyrd pr. årsko 0,09 0,09 0,08 0,07 0,10 0,08
Børbetændelse pr. årsko 0,12 0,14 0,08 0,10 0,12 0,12
 

Referencer
Kung Jr, L., J. H. Chen, E. M. Kreck, and K. Knutsen. 1993. Effect of microbial inoculants on the nutritive value of corn silage for lactating dairy cows. J. Dairy Sci. 76:3763-3770.

Wohlt, J.E. 1989. Use of a silage inoculant to improve feeding stability and intake of a corn
silage-grain diet. J. Dairy Sci. 72:545-551.

 

 

Sidst bekræftet: 14-09-2018 Oprettet: 28-09-2010 Revideret: 28-09-2010

Forfatter

Kvæg
Forskningsprofessor

Niels Bastian Kristensen

Det Jordbrugsvidensskabelige Fakultet, Aarhus Universitet


Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Foderkæden, Kvæg


Dyrlæge, ph.d

Karen Helle Sloth

Bovi Doc ApS

Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
05.12.19
Kløvergræsensilage 5. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket femte slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
05.12.19
Kløvergræsensilage 2. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket anden slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
05.12.19
Byghelsæd 2019, økologisk
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af økologisk dyrket byghelsæd. Dvs. NorFor fodergruppe 6, fode...
05.12.19
Kløvergræsensilage 3. slæt 2019, økologisk
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af økologisk dyrket tredje slæt kløvergræsensilage. Dvs. NorFo...
05.12.19