Feedback Form

Giftige planter - 7

Oprettet: 08-05-2002

Giftige planter - Gaffel-Vortemælk

Beskrivelse, giftvirkning og behandling af Gaffel-Vortemælk.

Familie: Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
Slægt: Vortemælk (Euphorbia) Spurge
Art: Gaffel-Vortemælk (E. pelus), Petty Spurge


Udseende
Gaffel-Vortemælk er en 10-30 cm høj plante med mørkegrønne ovale blade, som er stilke­de og helkantede. Øverst har stænglen to - tre hovedgrene, der igen er gaffelgrenede, og som tilsammen danner en halvskærm med lysegrønne skåle af støtteblade, der indeslut­ter de ufuldstændige blomster. Planten blomstrer fra juni - september. Planten indehol­der en hvid mælkesaft. Gaffel-Vortemælk er enårig.

Voksesteder

Gaffel-Vortemælk vokser på sædskifte-arealer, arealer uden for omdrift, i vejkanter og i haver og parker.

Forvekslingsmuligheder
Gaffel-Vortemælk kan forveksles med Skærm-Vortemælk (Euphorbia helioscopie). Skærm-Vortemælk er større og har fint savtakkede blade. Alle Vortemælkarter indehol­der den hvide giftige mælkesaft som Gaffel-Vortemælk.

Giftvirkning
Den hvide mælkesaft i Gaffel-Vortemælk indeholder bl.a. giftstoffet euphorbon.

Gaffel-Vortemælk kan fremkalde forgiftninger hos alle husdyr. Giftvirkningen er mo­derat, og husdyr kan tåle mindre mængder af Gaffel-Vortemælk. Dyrene vil normalt vrage Gaffel-Vortemælk under afgræsning. Derimod kan Gaffel-Vortemælk give proble­mer i fodermidler, hvor dyrene ikke kan fravælge planten.

Symptomer
Ved kontakt med huden kan saften fra Vortemælk fremkalde betændelse med blæredan­nelse. Denne betændelse kan også opstå i munden på de dyr, der indtager Vortemælk.

Ved optagelse af Vortemælk er symptomerne mavesmerter, diarré, spytafsondring, svimmelhed, hovedrystelser, koma og død.

Behandling
Undgå at dyrene får foder med indhold af Vortemælk. Ved mindre forgiftninger vil symptomerne aftage efter 12 - 24 timer. Ved svære forgiftninger skal der tilkaldes dyr­læge.

 

Sidst bekræftet: 20-03-2019 Oprettet: 08-05-2002 Revideret: 08-05-2002

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Thomas Andersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Digital foderstyring betyder let opfølgning for kvægbrugeren
Med digital foderstyring har du mulighed for at følge op på fodringen dagligt.
16.11.18
Lad DMS og foderblanderen snakke sammen
Ny mulighed for automatisk lagernedskrivning med data fra fuldfoderblanderen.
01.12.17
It-værktøj kan vurdere besætningens muligheder for afgræsning
Med det svenske It-program Beteskalle (afgræsningskalkule) kan man få et hurtigt overslag over mulighederne ved afgræsning....
03.11.17
Ketose er ikke årsag til usædvanlig høj fedtprocent i mælken
Fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016. En analyse af ketonstof i mælk tyder imidlertid ikke på, at...
05.10.16
Høj fedtprocent betyder ikke nødvendigvis ketose
En analyse af BHB i mælk fra nykælvere tyder ikke på flere køer med ketose end normalt og forklarer derfor ikke hvorfor fed...
05.10.16