Giftige planter - 3

Oprettet: 08-05-2002

Giftige planter - Sort natskygge

Beskrivelse, giftvirkning, behandling og bekæmpelse af Sort natskygger.

Familie:

Natskygge, (Solanaceae)

Slægt:

Natskygge (Solanum)

Art:

Sort natskygge (S. nigrum)

Udseende
Sort natskygge er en mellemstor plante med en 30-60 cm høj, opret stængel. Planten kendes især på de store sorte bær. Blomsterne sidder i nikkende halvskærme. De har fem hvide kronblade, som er sammenvoksede, og i midten er der en søjle af gule støvdrager. Tværmål på blomst er ca. 5-10 mm.

Sort natskygge er sommer enårig. Den fremspirer omkring 1. juni og blomstrer i juli til september. Sort natskygge spredes udelukkende ved hjælp af frø.

Kimbladene er nærmest ægformede med hele bladrande. Stilkede. Overfladen tæt be­håret på bladundersiden, mens bladoversiden er næsten glat. Længde ca. 6-14 mm.

Løvbladene er brede ægformede med hele bladrande. Stilkede. Overfladen spredt behåret. Længde ca. 10-20 mm.

Voksesteder
Sort natskygge vokser på frugtbar agerjord i hele landet, og ses jævnligt i åbne og/eller sent såede vårafgrøder f.eks. roer og majs, samt i udlæg af kløvergræs.

Forvekslingsmuligheder
Alle arter tilhørende natskyggefamilien er giftige. Af vildtvoksende arter findes der udo­ver Sort natskygge kun Bittersød natskygge (S. dulcamara), som normalt ikke kan forveksles med Sort natskygge. Bittersød natskygge findes normalt på fugtige steder i hegn og skovbryn.

Giftvirkning
Sort natskygge indeholder giftstoffet solanin og solanidin. Mængden af giftstoffer i planterne afhænger af klima, jordbund og plantens udviklingstrin. Unge stærkt voksen­de planter med grønne frugter indeholder således mere giftstof end ældre planter med sorte modne bær. Forgiftninger ses hos alle husdyrarter og synes at være hyppigst efter tørre somre. Dødelig dosis til kvæg er 35-200 kg frisk plante.

Kvæg, får, geder og heste vil ikke æde planten ved afgræsning, medmindre der er sparsomt med andet grønt på marken. I hø og ensilage har dyrene derimod ikke mulighed for at fravælge planten.

Ensilering kan give en reduktion i giftigheden, hvis der er saft afløb fra ensilagen. Ensileres afgrøder med Sort natskygge, så saften bevares i ensilagen, er der ikke nogen væsentlig reduktion i giftigheden. Ved opfodring af roetop- eller majsensilage med Sort natskygge kan der ikke sættes klare grænser for mængden af Sort natskygge, men der anbefales moderat udfodring, såfremt Sort natskygge vægtmæssigt udgør mere end 5% procent. Det betyder, at områder med mere end 10% Sort natskygge bør vælges fra på marken og pløjes ned.

Symptomer
Symptomer på forgiftning med Sort natskygge er sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, opkastninger, diarré, slingerhed, lammelse og bevidstløshed.

Behandling
Der findes ingen specifik behandling, og man må derfor behandle dyrene i forhold til deres symptomer. Er der mistanke om forgiftning, skal foder med Sort natskygge undgås.

Bekæmpelse
Bemærk at Sort natskygge fremspirer relativt sent, og det derfor kan være nødvendigt at bekæmpe Sort natskygge senere end andet ukrudt.

Sort natskygge kan bekæmpes kemisk eller mekanisk. Mekanisk bekæmpelse kan foretages ved radrensning.

Kilde:
Blom, J. Y. 1994. Sort Natskygge - en mulig forgiftningsårsag. LK-meddelelse nr. 195. Nielsen, K. A., Mikkelsen M., Kristensen, H & Hvid, S. K. 1992. Sort Natskygge er giftig. LK-meddelelse nr. 220./Afgrødenyt nr. 171. Thorsen, E. 1996. Giftige planter i kvægets foder. Bachelorprojekt. KVL

 

 

 

Sidst bekræftet: 20-03-2019 Oprettet: 08-05-2002 Revideret: 08-05-2002

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Thomas Andersen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Blandeopskrift – ny mulighed i DMS
Se dagens foderblandinger og tilpas den samlede mængde direkte på telefonen i forhold til antal dyr, tid til næste udfodrin...
18.10.19
It-værktøj kan vurdere besætningens muligheder for afgræsning
Med det svenske It-program Beteskalle (afgræsningskalkule) kan man få et hurtigt overslag over mulighederne ved afgræsning....
03.11.17
Ketose er ikke årsag til usædvanlig høj fedtprocent i mælken
Fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016. En analyse af ketonstof i mælk tyder imidlertid ikke på, at...
05.10.16
Høj fedtprocent betyder ikke nødvendigvis ketose
En analyse af BHB i mælk fra nykælvere tyder ikke på flere køer med ketose end normalt og forklarer derfor ikke hvorfor fed...
05.10.16
Urea i tankmælk kan ikke bruges til foderstyring
Ny undersøgelse viser så stor usikkerhed på ureamålingerne i tankmælk, at ureaværdierne ikke bør anvendes til foderstyring....
12.08.16