Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 08-08-2019

Grovfodernyt 

Oprettet: 14-08-2018

Ensilering af tørkeskadet majs uden kolbeudvikling

Tørkeskadet majs uden udsigt til kolbeudvikling kan godt høstes nu. Majsen kan dog også vente på, at mere veludviklede majsmarker på bedriften bliver klar til høst. Nøgleord er samensilering og reduktion af saftafløb.

I majs uden kolber er tørstofindholdet omkring 18-20 pct. Blandes afgrøden ikke med større mængder veludviklet majs, bør den samensileres med saftsugende foderemner for at begrænse tab ved saftafløb.

Øgning af tørstofindholdet i ensilage af majs uden kolber forbedrer ensilagekvaliteten. Brug en kombination af flere tiltag som f.eks. længere snitlængde og samensilering med saftsugende foderemner.

Indhold

Tørkeskadet majs uden kolbeudvikling har et tørstofindhold på 18-20 pct. tørstof, som ikke stiger væsentligt. Tørstofindholdet i en tørkeskadet majsmark vil være højere, hvis ikke hele majsmarken er uden kolbeudvikling. Udgør den tørkeskadede majs uden kolber en mindre del af majsen på bedriften, kan den vente på, at majsmarker med kolbeudvikling bliver klar til høst, dvs. opnår 31-34 pct. tørstof.

For at begrænse tab ved saftafløb, samensileres afgrøden med tør veludviklet majs/græsensilage/kornhelsæd eller et andet saftopsugende foderemne.

Til top
Vigtigt at reducere saftafløb

Det er vigtigt, at reducere saftafløbet i majs uden kolber, når den ensileres. Saftafløb i ensileret majs uden kolber medfører et stort tab af udbytte og foderværdi og et evt. saftafløb skal opsamles, så det ikke skader det omgivende miljø. Desuden forbedres ensilagekvaliteten, når tørstofprocenten hæves i ensilage af meget umoden majs.

I tørkeskadet majs uden kolbeudvikling ligger tørstofindholdet på 18-20 pct. Tørstofindholdet skal hæves til min. 25-27 pct. tørstof for at begrænse tab ved saftafløb.

Til top
Hvilke muligheder har DU?

Der er flere muligheder og det er måske en kombination af flere tiltag du skal anvende, afhængig af situationen på din bedrift. Ved samensilering er målet et tørstofindhold så saftafløb netop undgås. Målet for tørstofindholdet afhænger af stakhøjden. Samensilering (god sammenblanding) er betydelig mere effektiv til opsamling af saft end indlægning af umoden majs oven på moden majs, tør helsæd eller græsensilage.

  • Bland majs uden kolber i majs med veludviklede kolber og med 33-34 pct. tørstof.
  • Samensilér med græsensilage med et højt tørstofindhold (40 til 50 pct.).
  • Samensilér majs sammen med tør helsæd eller læg majsen ind oven på tør helsæd.
  • Iblanding (samensilering) med saftabsorberende foderemner som f.eks. roepiller eller sojaskaller.
  • Regulering af snitlængden i majs.

Stakhøjden har meget stor betydning for, hvornår der er risiko for saft afløb, se tabel 1.

Tabel 1. Grænser for tørstofindhold i ikke-saftgivende majsensilage

Stakhøjde (m) 1 2 3 4 5 6
Tørstofindhold hvor der ikke forventes saftafløb 27 28 29 30 31 32

Kilde: Regelinfo nr. 158

Til top
Bland majs uden kolber med majs med veludviklede kolber

Udgør majsen uden kolbeudvikling en mindre del af majsen på bedriften, kan majsen uden kolber vente på, at majsen med kolbeudvikling bliver klar til høst, dvs. opnår maks. 34 pct. tørstof.

Majsen uden kolber blandes i den veludviklede majs i de øverste to tredjedele af lageret. Gennemsnitligt tørstofindhold bør ikke komme under tørstofprocenterne i tabel 1. Udgør majsen uden kolber en større del af majsen, kan det blive nødvendigt at anvende andre saftsugende foderemner, f.eks. umelasserede roepiller, se nedenfor.


Til top
Samensilering med tør græsensilage

Tilstræb en tørstofprocent i den samensilerede masse som angivet under majsensilage i tabel 1. Mængden af majs som kan samensileres med græsensilage afhænger af tørstofprocenterne i majs og græs.

Bland majsen med tør græsensilage ved at lægge græsensilage og majs lagvis ind i lageret. Der begyndes med græsensilage og sluttes med mindst 50 cm majs. Undgå at stakhøjden bliver for høj - se tabel 1.

I alle tilfælde må der ikke samensileres mere majs med græs, end at græsset kan suge saften fra majsen, da der ellers vil være risiko for udvaskning af letopløselige næringsstoffer fra græsensilage.

Til top
Samensilering med tør kornhelsædsensilage

Tilstræb en tørstofprocent i den samensilerede masse som angivet under majsensilage i tabel 1. Mængden af majs som kan samensileres med helsæden afhænger af tørstofprocenterne i majs og helsædsensilage.

Til top
Samensilering med saftabsorberende foderemner

Tørstofprocenten kan hæves ved samensilering med roepiller, formalet korn eller sojaskaller 

Umelasserede roepiller er meget effektive (3,9 kg væske pr. kg roepiller), og anbefales ved tørstofindhold under 25-27 pct.

Formalet korn er mindre effektiv (1,1 kg væske pr. kg korn) og anbefales kun ved tørstofindhold over 25-27 pct.

Hvis der bruges valset korn skal valsningen være meget effektiv for at opnå samme sugeevne som formalet korn.

Tørstofprocenten kan øges med ca. 1 procentpoint for hver gang, der tilsættes 9 kg umelasserede roepiller eller 30 kg valset korn pr. ton afgrødemasse. Her er der regnet med 100 % udnyttelse af sugeevnen i roepiller og formalet korn. Kilde: Grøn Viden nr. 23.

Eksempel med roepiller: Ved et udbytteniveau på 6.000 FEN majs pr. ha og et tørstofindhold på 23 pct., er der ca. 35 tons afgrødemasse pr. ha. Det vil sige, at der til sådan en afgrøde skal tilsættes ca. 300 kg roepiller pr. ha majs for at hæve tørstofprocenten 1 enhed eller 2.100 kg pr ha majs ved en stakhøjde på 4 meter. Tørstofindholdet i den samensilerede vare bliver 26,8 pct.

Eksempel med formalet korn: Ved et udbytteniveau på 6.000 FEN majs pr. ha og et tørstofindhold på 23 pct. er der ca. 35 tons afgrødemasse pr. ha. Det vil sige, at der til sådan en afgrøde skal tilsættes ca. 1.060 kg formalet korn pr. ha majs for at opsamle saften svarende til 1 enhedsstigning i tørstofprocenten eller 7.400 kg pr ha majs ved en stakhøjde på 4 meter. Tørstofindholdet i den samensilerede vare bliver 34,5 pct.

Som det fremgår af eksemplet med samensilering med korn skal der i majs med tørstofindhold under 25-27 pct. bruges meget store mængder korn, som medfører et tørstofindhold over 32 pct. i den samensilerede vare, hvilket frarådes, da det øger risikoen for dannelse af varme og mug ved udtagning. Derfor er samensilering med roepiller eller i en kombination med roepiller en bedre løsning i dette eksempel.

For at få en bedre oversigt over de forskellige muligheder på din bedrift er der lavet et mindre regneark, der kan beregne tørstofindholdet i den samensilerede afgrødemasse.

Beregningerne er kun vejledende, og der bør derfor kun samensileres på fast bund, hvor evt. saftafløb kan opsamles. Det er altid ejeren, der har ansvar for at ensilagen ikke giver saft eller at saftafløbet bliver opsamlet.

Til top
Tørstofindholdet i det samensilerede produkt

Samensileres med græs- eller helsædsensilage skal tørstofprocenten mindst være på niveau med tørstofindholdet ved den nedre grænse for saftafløb i majsensilage, som angivet i tabel 1.

Samensileres med roepiller udnyttes roepillernes store sugeevne og derfor er tørstofindholdet i det samensilerede produkt lavere end angivet for majsensilage i tabel 1.

Samensileres med formalet korn er tørstofindholdet højere på grund af den mindre sugeevne i formalet korn end angivet for majsensilage i tabel 1. Det frarådes at hæve tørstofindholdet til over 30 pct., da det øger risikoen for varmedannelse og mug ved udtagning.

Tørstofindholdet i det samensilerede produkt kan beregnes i regnearket.

Bliver tørstofindholdet noget højere end nødvendig, for at undgå saftafløb eller er iblandingen dårlig, øges risikoen for dannelse af mug.

Til top
Sådan laver DU en god samensilering

Først udlægges et saftsugende lag i bunden af siloen, det kan vær 30 til 40 cm tør græsensilage eller helsæd. Derefter indlægges majs i tyndelag, dvs. 5 til 10 cm i hele siloanlæggets længde.

Det saftopsugende foderemne udlægges herefter i tynde lag og blandes mest muligt sammen med majsen. En god og omhyggelig sammenblanding under indlægningen er meget vigtig, det øger evnen til at opsamle saft og ensileringsprocessen bliver meget bedre, uanset om det er, tør græs/helsæd eller roepiller.

Forsæt indlægning og omhyggelig sammenblanding med lag på lag.

Når der er 50 cm tilbage i højden afsluttes med et lag majs.

Lageret afsluttes på sædvanlig vis med en jævn overflade.

En roterende stakudjævner eller en rotorharve er et fantastisk redskab til at sammenblande den våde majs og det saftopsugende foderemne. Det giver en meget bedre evne til at opsuge saften og en meget bedre ensilering. Se video her. Videoen er lavet af Jens Smidt, SAGRO.

Til top
Længere snitlængde

Ved at øge snitlængden ved høst af majs uden kolber udsættes det begyndende saftafløb væsentligt. Snitlængden kan med fordel øges fra 9 til ca. 30 mm i umoden majs med et tørstofindhold under 25 pct. og fra 9 mm til ca. 20 mm i næsten moden majs med et tørstofindhold på ca. 28 pct.

 

Sidst bekræftet: 14-08-2018 Oprettet: 14-08-2018 Revideret: 14-08-2018

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

PlanteInnovation


Specialkonsulent, Grovfoder

Torben Spanggaard Frandsen

PlanteInnovation


Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
17.09.19
Kløvergræsensilage 2. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket anden slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
17.09.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
17.09.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, økologisk
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af økologisk dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. NorFo...
17.09.19
Kløvergræsensilage 2019, økologisk , sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret økologisk dyrket kløvergræsensilage...
17.09.19

Læs også