Feedback Form

  

Oprettet: 13-08-2019

Reglerne for ammoniakbehandling (ludning) af halm

Tilladelse til at ammoniakbehandle halm afhænger af antal nedbørsdage over en tre-ugers periode. Undtagelsen kan i år tidligst træde i kraft 20. august og senest 15. september, når DMI har optalt nedbørsdøgn.

I særligt våde høstår, er der mulighed for, at en undtagelse fra det generelle forbud mod at ammoniakbehandle halm, træder i kraft. Undtagelsen træder automatisk i kraft, når antallet af nedbørsdøgn er over 14 i en 3-ugers periode. Det er således ikke noget, den enkelte landmand selv hverken kan eller skal søge om.

Nedbøren opgøres i disse perioder
Den første 3-ugers periode er fra uge 31- 33. Det vil sige, at vi tidligst kan få undtagelsen i begyndelsen af uge 34, når DMI har opgjort antal nedbørsdøgn. I år er det tirsdag den 20. august. Næste 3 ugers periode er uge 32-34. Sidste 3-ugers periode er uge 35-37. Det betyder, at hvis vi ikke har fået dispensation inden 15. september, så får vi det ikke.

Opgørelser foretages på kommuneniveau
Et nedbørsdøgn er defineret som et døgn med mindst 0,1 mm nedbør. Som noget nyt, bliver opgørelserne nu lavet på kommuneniveau. Det er et stort fremskridt, da nedbørsmængder og -døgn, kan være meget forskellige inden for en region.

Restriktioner for placering af stakkene
Det er også nyt, at der nu er restriktioner på, hvor man må placere stakkene, idet ludning af halm ikke må foretages i eller nærmere end 300 m fra kategori 1- og 2- natur.

Følg situationen på Miljøstyrelsens hjemmeside
Miljøstyrelsens hjemmeside, kan du hele tiden se, hvordan situationen er for din kommune. Her findes den seneste opgørelse over antal nedbørsdøgn samt tidligere opgørelser. I opgørelsen fremgår også, om dispensationen er udløst.

Sidst bekræftet: 13-08-2019 Oprettet: 13-08-2019 Revideret: 13-08-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Landskonsulent

Ole Aaes

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Selenberiget gødning til græs
Selenindholdet i dansk grovfoder er lavt. For at sikre forsyningen, kan gødskning med selenberiget gødning være en mulighed...
28.08.19
Styret vækst påvirker ikke kødkvægskviers reproduktion
Fødselstidspunkt, fravænningsalder og fodringsstrategi påvirker ikke kviers mulighed for at blive drægtige ved 14 mdr.
20.08.19
Tilladt at ammoniakbehandle halm i resten af 2019 i en lang række kommuner
Det ustabile vejr har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i de fleste kommuner. Kun Læsø og 9 kommuner i om...
20.08.19
Ændringer i beregning af Kvægoplysninger til gødningsregnskabet
For besætninger med Jerseykrydsninger.
06.08.19